Disco- og funkmusikken fra 1970’erne er skruet op på så højt et niveau, at en samtale udfordrer stemmebåndet. 25 kamuflagefarvede armyjakker hænger på stativ med en simpel pris: 245 hele kroner.

Lædersko kan fås til 290 kroner parret, mens lædertasker koster et beskedent sted mellem 220 og 260 kroner.

I en baggård til Studiestræde midt i hovedstadens latinerkvarter drysser stenbroens unge og forstædernes teens ind og ud af genbrugsbiksen København K.

Øget krisebevidsthed
17-årige Lykke Salling fra Vangede oser rundt i vintageforretningen med sin 16-årige veninde Cæcilia Dombernowsky fra Virum. De to kender hinanden fra en erhvervsefterskole og deler en passion for at iklæde sig gammelt kluns på en ny kreativ måde.

»Vintage er fedt, fordi det er unikt. Hvis man køber de store mærker, møder man ofte nogen, der har det samme på«, siger Lykke Salling.

LÆS OGSÅ De unge er de bedste betalere

Ved hendes side nikker Cæcilia Dombernowsky ivrigt for straks at tage ordet:

»Og så er det en del billigere, ligesom det er fedt, at der er et godt formål bag«.

Finanskrisens udbrud i 2008 har ifølge flere eksperter skabt en øget bevidsthed blandt yngre danskere – en bevidsthed om mådeholdenhed, social ansvarlighed og bæredygtighed.

I forhold til økonomi kommer tendensen til udtryk ved, at 18-20-årige som den eneste aldersgruppe fylder mindre i RKI’s register over dårlige betalere:

»Der er en øget krisebevidsthed. De unge passer på, at de ikke sætter sig for hårdt i det og holder igen med at købe bil og låne penge«, siger Ann Lehmann Erichsen, 51, forbrugerøkonom i Nordea.

LÆS OGSÅ Voksne får penge af far og mor

I forhold til bæredygtighed kommer tendensen blandt andet til udtryk ved de unges omfavnelse af genbrugstøj:

»Vi får flere og flere af de yngste ind i butikken. Vi har helt ned til 12-årige, der kommer, fordi de synes, det er spændende«, siger Per Muderspack Nielsen, 46, bestyrer af København K.

»For nogle handler det nok mest om modefaktoren, men jeg tror også, at det handler om krisen. De unge vil ikke bare bruge og smide væk, men er blevet mere etisk bevidste«, fortsætter butiksbestyreren.

Skal ikke have nogen studiegæld
Cæcilia Dombernowsky fortæller, at passionen for aflagt kluns og genbrugstanken ikke just er kommet ind med modermælken hjemme i Virum:

»Mine forældre er meget mærkevarebevidste, så jeg skiller mig ud i forhold til dem. De synes vist bare, det er sjovt, at jeg køber gammelt tøj og klipper det om som med denne her«, siger hun og peger på den skovmandsskjorte, hun har klippet ærmerne af på.

De shoppende veninder, som begge er på vej i gymnasiet, ryster synkront på hovedet, når de hører ordene ’lån’ og ’gæld’.

LÆS OGSÅNyt register skal bremse forgældede i at låne mere

»Gæld er bare no go«, siger Lykke Salling, der flankeres af Cæcilia Dombernowsky:

»Jeg skal ikke have nogen studiegæld. Der kommer jo renter på, og hvis man så ikke lige kan få et job, er man 35 eller ældre, før man har betalt af på gælden«.

For Lykke Salling handler frygten ikke kun om at skylde penge til staten eller banken, men også til sine venner:

»Jeg er ikke vild med at låne penge ud. Hvis jeg nu har lånt en veninde 500 kroner og vil have dem tilbage måneden efter ... Hvis hun så ikke har pengene, kan det jo ødelægge venskabet«, siger hun.

Hver 20. dansker i RKI
Experian, der administrerer RKI’s register over dårlige betalere, glæder sig over de yngste forbrugeres økonomiske ansvarlighed. For det er den absolut eneste solstrålehistorie i en dyster gældsdatabase, der i 2012 voksede med 12.500 personer og to milliarder gældskroner.

Danskerne er, ifølge OECD, verdens mest forgældede folkefærd; hver 20. voksne dansker står nu i skyldnerregistret og kan som konsekvens ikke godkendes til at få lån eller starte egen virksomhed.

LÆS OGSÅSådan kan du få et forbrugslån til 3,9 procent i rente

»Vi har indikationer på, at der er forskel på den generation, der oplevede Anden Verdenskrig, og dem, der ikke gjorde. Mangeltilstanden under og lige efter krigen har givet den generation en økonomisk adfærd, der afspejlede, at de igen kunne komme ud i en krisesituation. Omvendt har de, der indtil finanskrisen aldrig havde oplevet andet end vækst, en helt anden risikovillighed, som de nu betaler dyrt for«, siger Experians kommunikationsdirektør, Kim Bach, 44.

»Faldet i RKI blandt de alleryngste er virkelig positivt. Vores forklaring er, at de er blevet påvirket af mediernes fokus på finanskrisen de seneste år og derfor har en sundere adfærd end resten af samfundet«, siger han.

Den forbandede ungdom
Tallene og ekspertudsagnene vækker også gehør i Yngresagen – en forening, der arbejder for at fremme de yngre generationers røst og rettigheder:

»En gang for alle vil jeg gerne slå store søm – med modhager – i kisten med forestillingen om, at min generation udelukkende er forkælet, holder stor forbrugsfest og kun tænker på sig selv.

Fordommene om, at vi alle er uansvarlige storforbrugere, og at vi forventer, at alt kommer til os af sig selv; det er ikke det, jeg oplever, og det er ikke det, tallene viser«, siger Sofie Rye, 24, formand i Yngresagen.

I second hand-butikken bladrer Jeffrey Fawme Jensen mellem forskellige polotrøjer i affarvede nuancer. Han er iklædt en armyjakke, som er et af denne sæsons store hit i den yngre målgruppe.

LÆS OGSÅ Tal-svage danskere betaler 7.600 kroner mere i renter

I et par år har den 22-årige fyr fra Valby suppleret sin garderobe med tøj fra genbrugsbutikker. Han kan særlig godt lide at komme i København K, fordi butiksbestyreren, Per, kan fortælle om klædernes historie i detaljer, og fordi han har råd til tøjet, »der ser godt ud«.

»Jeg kunne aldrig finde på at købe nyt mærkevaretøj – måske lige bortset fra sko. Her kan jeg også finde billigt brugt mærkevaretøj, så det handler nok mest om økonomi for mig«.

Jeffrey Fawme Jensen har haft et fritidsarbejde, siden han var 13. I et stykke tid har han tjent sine penge som pædagogmedhjælper, men her i august indleder han en tilværelse som studerende, eftersom han er kommet ind på læreruddannelsen.

Også han ryster på hovedet over muligheden for at optage et studielån, der ellers kunne supplere indtægten fra SU.

»Så kan det være, jeg må spise hjemme hos mine forældre en gang om ugen. Jeg hører om folk, der køber ting på kassekredit, men jeg vil kun bruge de penge, jeg har tilovers. Det kan godt være, jeg en dag kommer til at skulle tage lån for at købe en lejlighed, men nu lægger jeg en stor stolthed i at være gældfri«, siger Jeffrey Fawme Jensen.