Annonce
Annonce
Annonce
Dine penge 14. aug. 2012 KL. 17.09

Sydbanks netbank er under angreb: 14 konti hacket

Samtlige Sydbanks netbankkunder med windows-pc'er er i fare, siger banken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Netbanken hos Sydbank er lige nu under angreb af hackere, som bruger virus til at forsøge at inficere brugernes windows-pc'er, så de kan skaffe sig adgang til deres netbankkonti.

Sådan lyder advarslen til brugerne, når de logger ind på netbanken.

Lige i øjeblikket ser det ikke ud til, at andre end windows'pc'er er i farezonen, skriver banken.

Et tydeligt tegn på, at ens pc er blevet ramt af den omtalte virus er, hvis man som bruger bliver bedt om at logge ind to gange umiddelbart efter hinanden.

LÆS ARTIKELTrods NemID: Antallet af netbankindbrud på vej mod rekord

Det første forsøg er reelt nok, men det andet bruger hackerne til at skabe en forbindelse, hvor de selv sidder i midten og via den virus, de har placeret på brugerens computer kan følge med i alle indlogningsoplysninger via NemID og dermed selv kan logge sig ind på brugerens netbank.

»Normalt skal du kun angive dit bruger-ID, adgangskode og NemID-nøgle én gang ved login. Efter login er gennemført, skal du kun angive din adgangskode, når du skal bekræfte en betaling, en fondshandel eller nye vilkår«, formaner Sydbank sine kunder.

Og fortsætter, at hvis man oplever den slags uregelmæssigheder, skal man undlade at bruge netbanken yderligere men anmelde sagen til Sydbank.

LÆS OGSÅLisbet blev snydt af it-svindlere: Jeg er rystet over at jeg lod mig manipulere

Angrebet har ifølge Flensborg Avis stået på over de seneste uger, og hackeren har allerede haft held til at bryde ind hos 14 af bankens netbankkunder, men ingen har ifølge Sydbank mistet penge under angrebene.

»Vi har heldigvis fået stoppet transaktionerne, så ingen har mistet penge«, siger Niels Skylvad, der er områdedirektør for forretningsdrift i Sydbank til Flensborg Avis.