Det kan ikke udelukkes, at landets største banker bevidst har samarbejdet om at fastsætte den såkaldte Cibor-rente for højt til stor skade for tusindvis af private danskere og virksomheder.

Sådan lyder det fra Nationalbanken, der så sent som sidste år spillede en central rolle i fastsættelsen af den omdiskuterede rente.

I 2011 valgte banken at trække sig fra arbejdet med at beregne og offentliggøre den daglige Cibor-rentesats på baggrund af indberetninger fra bankerne, der blandt andet inkluderer Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Rentesatser så underlige ud
Det gjorde man, fordi bankernes rentefastsættelser så »underlige« ud, siger Karsten Biltoft, direktør i Nationalbanken.

»Vi syntes, det så underligt ud. På den anden side - og det har vi også sagt - havde vi ikke noget grundlag for at sige, at der foregik noget, der ikke burde foregå«, siger han og uddyber:

»Om man vil kalde det en mistanke, er en smagssag. Man skal være forsigtig med at fremsætte beskyldninger på det foreliggende grundlag. Men vi kunne i hvert fald ikke på forhånd udelukke, at der foregik noget, som kunne være i strid med konkurrencelovgivningen«.

»Vi havde prøvet at trænge til bunds i, hvorfor spændet mellem den sikrede og den usikrede rente, her i landet mellem Cita- og Cibor-renten, var højere end i euroområdet. Og det kunne vi ikke få en afklaring på«, fortæller han.

LÆS OGSÅFem danske bankchefer indtager kritisabel dobbeltrolle

Hvad gjorde I for at trænge til bunds i det?

»Vi havde en dialog med Cibor-stillerne om det, uden at der kom en afklaring på det«.

Hvad frygtede I, der kunne være på færde?

»Der er flere mulige forklaringer på det højere danske spænd, men som sagt kunne der i værst fald være brud på konkurrencereglerne«.

Det kan have kostet et par tusser om måneden

Hvis de otte storbanker, der er med til at fastsætte Cibor-renten, bevidst har sat den for højt, kan det ifølge Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet, havde påført almindelige låntagere månedlige ekstraudgifter på helt op til 1.500-2.000 kroner.

»Der er blevet lavet en analyse af SEB-banken, der tyder på, at Cibor-renten er fastsat cirka 0,6 procent for højt. Det har stor betydning for rigtig, rigtig mange mennesker og virksomheder. Lån for op mod 500 milliarder kroner bliver prisfastsat med udgangspunkt i Cibor-renten«, siger Morten Bruun Pedersen.

Da Nationalbanken sidste år trak sig ud af Cibor-renten, bad banken Konkurrencestyrelsen kigge på sagen.

Tavshedspligt
Ifølge styrelsen fandt man dog ikke noget mistænkeligt.

»På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dengang, at der ikke var grundlag for at formode, at bankerne havde indgået aftaler om fastsættelse af Cibor-renten i strid med konkurrencereglerne«, skriver styrelsen i en udtalelse på hjemmesiden.

Konkurrencestyrelsen ønsker ikke at uddybe, præcis hvad styrelsen undersøgte og hvordan. Det sker med henvisning til tavshedspligt.

Finansrådet: Tilsyn kan genskabe tillid
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) bebudede i begyndelsen af august en redegørelse om bankernes fastsættelse af Cibor-renten, og foreslog samtidig, at der blev etableret et offentligt tilsyn. Hvordan tilsynet udmønter sig, lægges fast, når redegørelsen er færdig i september.

Bankernes organisation, Finansrådet, erkender nødvendigheden af en redegørelse. Dog er begrundelsen, at et kompetent offentligt tilsyn kan være med til at genskabe tilliden til Cibor-renten.

Finansrådet kommer også selv snart med en redegørelse.