Annonce
Annonce
Dine penge 25. aug. 2012 KL. 07.00

Gratis spil kan ende med at koste kassen

Svage sjæle kan blive fristet til at bedrage vennerne, for at tilkøbe ekstra ting til gratis spil.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

GODE RÅD

Få flere gode råd om børn og spil m.m. på nettet på sikkerchat.dk

»Må jeg få det her spil? Det er helt gratis«.

Mange forældre genkender disse ord fra et barn med en fremstrakt mobiltelefon eller iPod Touch. De kender også den senere undren over, at samme spil viser sig at koste penge, når barnet er kommet godt i gang med det. Og det kan være svært at sige nej til et barn, som forklarer, at det er umuligt at spille sammen med vennerne, hvis man ikke har købeversionen af spillet eller er langt bagud i forhold til de andre.

Nogle børn tager sagen i egen hånd og køber den fristende adgang til spil og netfora eller ekstra point for andres penge:

»Vi har haft elever i 10-års alderen, som købte for over 1.000 kroner ved at misbruge andres telefoner. Det er meget nemt – man får en sms og skal så bare acceptere, at pengene bliver hævet. Eller også får man overtalt kammeraterne til at oplyse deres koder. Det kan være meget svært at modstå for svage sjæle«, fortæller Arne, som er lærer på en specialskole og ønsker at være anonym af hensyn til sine elever og deres forældre.

LÆS OGSÅDit barns mobil virker som et kreditkort

»Det har givet en masse bøvl og ufred, både for familierne og lærerne i skolen. Forældrene bliver dybt rystede – også over, at de ved så lidt om, hvad der foregår. Vi andre må også konstatere, at børnene – på godt og ondt – er langt kvikkere end os, når det gælder spil, computere og adfærd på nettet«, siger Arne.

Han synes, at de snedige spiludbydere narrer de mindre kloge voksne og børn, og så gerne bedre sikkerhed og mere information på området.

Usikre forældre
Betingelserne for mobilspil og netfora for børn er dog sjældent en hemmelighed. Og browserspil og fora som ’Go Supermodel’, ’Club Pony’ og ’Moviestarplanet’ beskriver ret tydeligt, at det er sjovest at være med, hvis man betaler og dermed får adgang til flere funktioner – og flere tilbud om at købe mere til spillet.

»De fleste børnespil har en forældreside med disse oplysninger. Problemet er bare, at forældrene sjældent læser dem. Og så synes man pludselig, at det hele tiden koster ekstra«, siger Linda Liebst-Nielsen, som er SSP-konsulent i Frederiksberg Kommune.

LÆS OGSÅSådan undgår du løbske spilleregninger

Forældre til børn i 3.-5. klasse taler meget om spil og netfora på forældremøderne. Det fylder meget i børnene liv, men forældrene ved ikke meget om det og føler sig usikre, er hendes erfaring. Linda Liebst-Nielsen opfordrer forældre til at sætte sig ind i betingelserne for spillene og lave aftaler om f.eks. spilforbrug og opførsel på nettet.

»Selve spillene kan du godt glemme – det lærer du aldrig!«, indskyder hun.

Derimod er det vigtigt, at man har en dialog med barnet om, hvad der foregår på nettet. Der kan være mange små og store udfordringer:

»I ferietiden er det f.eks. almindeligt, at børn passer andre børns planter og dyr i spil på nettet. Ellers risikerer man, at figurerne dør, mens man er på ferie. Men det kræver, at passeren har ens kode, og det kan pludselig løbe løbsk, hvis koden bliver givet videre til flere, eller man bliver uvenner undervejs«, forklarer Linda Liebst-Nielsen, som opfordrer til, at voksne tager ansvar for den slags aftaler, hvor man udveksler informationer, der kan misbruges.

LÆS OGSÅ6 fag - 6 danske læringsspil

En anden udfordring er de mange uautoriserede spiludbydere, der frister med alle mulige tilkøb undervejs i de spil, man allerede har købt. Det kan være svært at gennemskue – både for børn og voksne.

»Det er en jungle, og der er ingen facitliste«, siger Linda Liebst-Nielsen.

Loft over forbruget
Den udfordring kan vi lige så godt vænne os til, fastslår Politikens spilredaktør Thomas Vigild:

»Det er blevet en udbredt forretningsmodel, specielt med spil til smartphones, iPad osv., at du kan spille lidt gratis, men det koster, hvis du vil hurtigere frem. Der er intet, der tyder på, at det forsvinder«, siger han og tilføjer:

»Så man må opdrage sine børn til at forstå, hvad de har gang i. Og forstå, at en smartphone er ligesom en pung – man kan bare ikke se pengene. F.eks. er det værd at være opmærksom på, at ens konto står åben og kan bruges uden kode i 15 minutter efter, at man har indtastet koden i Apples App Store«.

LÆS OGSÅKæmpe prisforskelle på mobil-surfing

Der er dog strammet op siden skrækhistorierne om børn, der uforvarende købte smølfebær for tusindvis af kroner i et ellers gratis spil.

»Der er gode muligheder for at blokere for tilkøb, indstille telefon eller iPad, så kontoen lukker straks efter køb, eller købe spil med gavekort eller taletidskort, hvor der er maksimale beløbsgrænser«, siger Thomas Vigild.

Flere netfora har indført grænser for, hvor mange penge en bruger kan overføre. I børnespillet ’Moviestarplanet’ er loftet på den ugentlige betaling via mobiltelefonen 115 kroner. Det svarer til, at brugerne kan købe en måneds plus en uges VIP-status, som bl.a. giver adgang til indkøb af tøj og udstyr til figurerne.

Thomas Vigild understreger, at der er stor forskel på gratis spil og freemium-spil, som forretningsmodellen officielt hedder – altså spil, som er gratis at downloade og spille til et vist niveau og derefter kan spilles med tilkøb.

Gratis skal give mening
Hos Forbrugerombudsmanden ser specialkonsulent Mai Robrahn Hansen flere problemstillinger på området:

»Vi har tidligere haft sager om spil, som kostede penge at spille, selv om spiludbyderen markedsførte dem som gratis spil. Så vi har diskuteret begrebet gratis med spilfirmaerne. Ordet ’gratis’ må kun anvendes i markedsføringen, hvis forbrugeren ikke skal betale for at kunne spille spillet. Men hvis det slet ikke giver mening at spille uden betaling, så er det ikke gratis«, siger hun.

LÆS OGSÅNår ungerne får mobil

Børn kan som udgangspunkt ikke indgå økonomisk forpligtende aftaler på egne eller andres vegne.

»Det kan dog være vanskeligt at afgøre, om forældre har givet fuldmagt til, at et barn køber et spil eller en tillægsydelse – de såkaldte in-app purchases – til et spil. Forældre siger typisk, at børnene bare kan spille de gratis spil, men de voksne kender ikke betingelserne, selv om de måske står i en tekst længere nede i spillet. Er det så forældrene eller spiludbyderne, der skal sørge for, at barnet ikke køber spil for en formue? Hvis beløbet er stort, er det nok ikke så sandsynligt, at den voksne har givet fuldmagt«, siger Mai Robrahn Hansen.

Hun ser også en tendens til, at spiludbydere gemmer brugernes kreditkortoplysninger.

»Så er det pludselig let at købe på kortet uden kode eller noget som helst, og det bør man i høj grad være skeptisk over for«, råder specialkonsulenten.