Rudekuverter fra telefonselskabet og automatiske pengeoverførsler til ens optiker ved hjælp af betalingsservice er ikke noget, man normalt tænker på med varme følelser, men for personer, der er registreret som dårlige betalere, kan det være udtryk for en uopnåelig luksus, man kun med længsel kan fantasere om.

SE CASE»Bare de nu ikke tænker dårligt om mig«

De op imod 260.000 danskere, der er registreret som dårlige betalere, står over for en lang række udfordringer, når de skal leve et almindeligt liv. De bliver sandsynligvis afvist, hvis de ønsker et mobiltelefonabonnement, og de risikerer ikke at kunne få hverken en internetforbindelse eller kontaktlinser og briller i abonnement.

Ofte kan de heller ikke få et dankort eller en budgetkonto i banken, ligesom de stadig mere udbredte kredittjek betyder, at det kan være svært at få lavet en krone på en knækket tand eller lagt nogle fliser af den lokale håndværker.

LÆS ARTIKEL17-årige Lykke: Gæld er bare no go

»Det er forfærdeligt, at så mange er endt som dårlige betalere. Og det er et problem, at folk slet ikke er klar over, hvor invaliderende det egentlig kan være for deres liv, at de ender i RKI«, siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen.

I RKI er der nu registreret mere end 221.000 dårlige betalere, og Debitor Registret har 137.000. Flere af dem er registreret i begge registre. Antallet er steget lige siden finanskrisens indtog i 2008.

Ingen fælles praksis
Men det er svært at finde ud af, hvilke konsekvenser det har at være registreret i RKI eller Debitor Registret. Der er nemlig ingen fælles praksis på området, og hver enkelt virksomhed eller butik kan lægge deres helt egen kreditpolitik.

Det eneste krav, der er for at tjekke en kunde i et skyldnerregister, er, at der indgår en kredit i kundeforholdet.

Derfor vil man som dårlig betaler opleve, at visse teleselskaber gerne vil oprette et internetabonnement, selvom man står i RKI, mens andre ikke ønsker det.

LÆS ARTIKELDe unge er de bedste betalere

Det samme gælder for kontaktlinser. Her kan du opleve at kunne få et abonnement hos én optikerkæde, men du bliver afvist i en anden.

Et eksempel er optikerkæden Synoptik, der ikke har en forhåndsgodkendelsesproces, der indebærer søgninger i RKI eller Debitor Registret – og her er det muligt for dårlige betalere at få kontaktlinser i abonnement.

Optikerkæden Louis Nielsen har derimod skrevet ind i deres kontrakter på kontaktlinser, at man ikke må være registreret som dårlig betaler.

»Det er en standardpassus, som vi har i vores abonnementsordning. Der er jo ikke nogen, der går ind i en tabersag med åbne øjne«, forklarer Tino Pedersen, kommunikationschef i Louis Nielsen.

Forskelle i telebranchen
Også i telebranchen er der vidt forskellige standarder for, hvor stram en kreditpolitik man fører, og hvilke muligheder man har som registreret.

Det er normalt ikke muligt at få en mobiltelefon med abonnement, hvis man er registreret i RKI, fordi teleselskaberne i den type kontrakter risikerer at tabe relativt mange penge, men hvis det drejer sig om for eksempel en simpel internetforbindelse eller kabel-tv, er der stor forskel på selskabernes kreditpolitik.

LÆS ARTIKELVoksne får penge af far og mor

I teleselskabet 3 screener man alle kunder – uanset produktet – mens man i TDC godt vil oprette et internetabonnement, selvom en kunde står i RKI.

»Vi er nok lidt for bløde i forhold til, hvad vi burde være«, siger afdelingschef i TDC, Anne-Mette Sommer.

Det er dog kun de skrabede modeller som en internetforbindelse eller en fastnettelefon, som TDC tilbyder uden kredittjek.

Samlepakker med telefoni, internet og kabel-tv kræver også i TDC en ren privatøkonomisk ’straffeattest’.

Tragisk at stå i RKI
Mette Reissmann (S), der i mange år har hjulpet mennesker med en udfordret privatøkonomi, blandt andet i tv-programmet ’Luksusfælden’, kalder systemet med skyldnerregistre et meget »fint og velafbalanceret mikrokosmos«, som er helt afgørende for, at låntager og långiver kan have tillid til en aftale.

RKI forhindrer, at forgældede personer optager ny gæld og bringer sig selv i en endnu vanskeligere situation, og derfor skal RKI ifølge Mette Reissmann have konsekvenser.

LÆS ARTIKELNyt register skal bremse forgældede i at låne mere

»Besværliggør det dit liv at stå i RKI? Ja, det gør det. Men hvis man ikke betaler sine regninger, så er det bare virkeligheden«, siger Mette Reissmann.

Mette Reissmann anerkender, at det vil ramme visse familier, der på grund af gammel gæld ikke har mulighed for at få en lang række af de fornødenheder, mange tager for givet – herunder mobiltelefon og internet.

»Det er da dybt tragisk og trist, at nogle familier må undvære for eksempel internet – særligt for børnene«, siger Mette Reissmann.

Beskyttelse versus frihed
I Forbrugerrådets optik har skyldnerregistre både en forside og en bagside. For det første beskytter RKI forbrugeren mod at optage gæld, han eller hun ikke kan betale. Men på den anden side risikerer forbrugeren, at skyldnerregistre indskrænker dårlige betaleres handlemuligheder i en sådan grad, at det bliver urimeligt.

»Det skal ikke være sådan, at man bliver bundet på hænder og fødder. Her bør man hejse et lille advarselsflag«, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet.

Morten Bruun Pedersen understreger, at en registrering i RKI ikke betyder, at man aldrig betaler sine regninger. Der kan være mange grunde til, at man er havnet i RKI, og han opfordrer derfor virksomhederne til at udvise fleksibilitet.

LÆS ARTIKELSådan undgår du at komme i RKI

»Virksomhederne har en moralsk forpligtelse til at sikre, at det ikke får et helt urimeligt omfang«, siger Morten Bruun Pedersen.

Forbrugerrådet slår fast, at det ville være ønskeligt for forbrugeren, hvis der var en større klarhed over, hvilke begrænsninger en registrering fører med sig.

Det kan dog blive vanskeligt at formulere klare og fælles regler, som er til gavn for forbrugeren.

Man risikerer, at de fælles regler bliver strammere, hvis branchen bliver sat til at lave fælles regler.

»Det skulle jo nødigt være sådan, at man fremover overhovedet ikke kan få internet som dårlig betaler, hvor man i dag kan få det i visse selskaber«, siger Morten Bruun Pedersen.