I dag begynder et nyt semester på mange videregående uddannelser, og en stor del af de 60.000 nyoptagede studerende skal nu vænne sig til at hutle sig gennem tilværelsen.

En ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea blandt 490 studerende, viser, at de unge i snit må klare sig med et rådighedsbeløb på 2.118 kroner om måneden.

Meget beskedne livsvilkår
Til trods for at mange har et studiejob, har tre ud af fire studerende et rådighedsbeløb på under 2.500 kroner, som skal gå til mad, tøj, studiebøger og fornøjelser.

LÆS OGSÅUng og på SU: Sådan får du pengene til at række

»Studerendes livsvilkår er meget beskedne, og vi bør som samfund tage hatten af for, at de fleste klarer sig igennem. Det er ikke fair at kalde dem forkælede; hvis man ser logisk på det og fjerner følelserne fra debatten, er de studerende rent faktisk fattige«, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Hver fjerde føler sig fattig
I Danmark er der ingen officiel fattigdomsgrænse, men OECD opererer med, at man er fattig, når man tjener under 50 procent af en befolknings medianindkomst; i 2011 var den grænse 8.427 kroner efter skat.

Med en SU-takst på 5.662 kroner før skat falder mange studerende under den grænse, og i Nordeas undersøgelse udtrykker hver fjerde studerende, at de også føler sig fattige.

Sofie vakte forargelse
I januar blussede debatten om mindrebemidlede studerende op, da den i dag 23-årige studerende Sofie V. Jensen vakte forargelse ved i et indlæg at kalde sig selv fattig, fordi hun havde et rådighedsbeløb på 329 kr.

Indlægget blev med næsten 2.000 kommentarer det mest debatterede nogensinde på Politikens hjemmeside, og langt de fleste kritiserede hende for at være forkælet og krævende.

LÆS DEBATINDLÆG»Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag«

»Når Sofie siger, at studielivet er tungt, bør hun ikke blive overfaldet verbalt. Den eneste grund til, at studerende klarer sig igennem, er håbet om, at tilstanden bliver bedre, når de får diplomet. Men for mange går det ønskescenarium ikke i opfyldelse nu, hvor dimittendledigheden er på 25-30 procent«, siger bankøkonomen.

Sofie V. Jensen selv håber, de nye tal kan få meningsdannere og magthavere til at tage problemstillingen mere alvorligt:

»Det er rart at få anerkendt, at jeg ikke bare klynkede, som så mange har sagt. Forhåbentlig kan det føre til, at problemet vil blive taget seriøst, og at man måske endda vil arbejde med det«, siger Sofie V. Jensen, der bakkes op af Danske Studerendes Fællesråd:

Bekymrende tal
»Det er bekymrende tal, for de viser, at tiden er løbet fra at kalde SU’en for cafépenge og at sætte andre nedladende prædikater på de studerende. Tallene viser end ikke, hvor meget lån udgør af rådighedsbeløbet, men mit gæt er, at det er en betragtelig del«, siger formand Torben Holm.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråds fattigdomsundersøgelser bliver de studerende pillet ud, fordi deres lavindkomsttilværelse er selvvalgt og midlertidig. Og det skal ikke ændres, siger uddannelsesøkonom Mie Dalskov Pihl.

LÆS OGSÅStuderende: Derfor tager vi SU-lån

»Jeg vil hverken kalde de danske studerende for fattige eller forkælede. De har taget en klog beslutning om at have et lavt rådighedsbeløb i deres unge år for senere i livet at få investeringen tusindfold igen. Som studiet skrider frem, kan de få job og øge indtjeningen, og så snart de kommer på arbejdsmarkedet, overhaler de indtjeningsmæssigt de ufaglærte«, siger Mie Dalskov Pihl.

MInister: Forkælelsesflosklerne nu må forstumme
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener også, at forkælelsesflosklerne nu må forstumme:

»Man hører ofte, at danske studerende er forkælede, men selv om de får gratis uddannelse og en relativt stor check fra det offentlige, lever de altså ikke i sus og dus og må ofte betale høje huslejer. Men regeringen har ingen planer om at sætte SU’en op, og de studerende kan med fornuft supplere deres SU med et studiejob i op til 15 timer om ugen uden at skade deres uddannelse«, siger han.

Ministeren tilføjer, at regeringen til gengæld overvejer at justere SU-systemet i en ny reform for at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne.