Vi ved det godt. Uddannelse er vigtigt for dit liv.

Men i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slås det fast: Din uddannelse afgør din indkomst igennem hele livet.

Det kan for mange lyde som en emsig opfordring fra en mor til en håbefuld søn/datter, der ikke har helt styr på ledighedsperioder, uddannelsesoptag og høj indkomst. Men analysen slår fast, at alt taget i betragtning, også ledighedsperioder og mangel på job, kan det godt betale sig at tage en uddannelse.

LÆS OGSÅFra 11 til 28 millioner kroner: Sådan påvirker din udannelse din livsindkomst

Og det ikke små beløb. Mere end 3 millioner kroner igennem et arbejdsliv er der i forskel mellem en erhvervsuddannet med laveste indkomst og en person med den laveste længere videregående uddannelse.

Endnu større er skellet, hvis du ser på, hvad en læge tjener sammenlignet med for eksempelvis en sosu-assistent. Her er forskellen mere end 16 millioner over et helt arbejdsliv.

Unge bør lade sig motivere
At der vil være en forskel mellem faglærte og længere uddannede, chokerer nok de færreste. Men at skellet er så stort, burde motivere specielt de unge, mener lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Peter Erling Nielsen:

»Det er for mig at se ikke overraskende, at der faktisk er god ræson i at lade sig uddanne. Men der er unge i den offentlige debat, der mener, de mangler incitament. Det kan godt være, at det er smart at få et job i Netto lige nu, da det er bedre økonomisk. Men hvis du ser på livsindkomsten, ser man ofte, at man får et længere liv og et økonomisk bedre liv ved at have en høj uddannelse. Det burde ikke chokere«, siger han.

LÆS OGSÅStuderende lever i fattigdom

Den iagttagelse er forbrugerøkonom i Danske Bank Las Olsen enig i.

»Der er virkelig god grund til at tænke langsigtet. Det kan godt være, at du ikke får brug det lige her og nu, men sikkerheden er langt større for uddannede«, siger han.

Ufaglærte tjener hurtigst mest
Høj jobsikkerhed og god løn er de to ting, som betyder mest for ens livsindkomst. Derfor kan det også lyde tiltalende, når man i en ung alder får tilbudt en høj løn i et ufaglært arbejde.

Analysen viser, at ufaglærte i alderen 18-24 år typisk her tjener knap 8 procent af deres livsindkomst. Men det er langtfra et incitament, som de unge skal adoptere, fordi netop jobsikkerheden mangler«, påpeger Peter Erling Nielsen:

»Det er en investering at uddanne sig. Derfor er det ikke underligt, at de ufaglærte tjener mere de første år. Men man skal have med i billedet, at beskæftigelsesgraden er højere, når du får en høj uddannelse. De lange perioder med sygdom- og ledighedsperioder får du ikke, og det bør øge incitamentet til uddannelse«, siger han

Kort uddannede overhaler hurtigt ufaglærte
Folk med længere videregående uddannelser har kun tjent godt 4 procent og folk med kortere videregående uddannelser små 6 procent af deres samlede livsindkomst i alderen 18-25 år. Analysen viser, at unge på kortere uddannelser og akademikere allerede har overhalet de ufaglærte i disponibel indkomst, når de er 25-28 år. Så man skal ikke lade sig snyde, vurderer Las Olsen.

LÆS OGSÅUng og på SU: Sådan får du pengene til at række

»Der er ingen tvivl om, at uddannelse på mange måder er en sorteringsmekanisme. Mange arbejdsgivere bruger lange uddannelser til på en nem måde at se, hvem der er i stand til at sætte sig ned og lave et stort stykke arbejde, hvor gevinsten først kommer langt senere. Sådan nogle mennesker vil virksomhederne typisk gerne have ansat«.

Ottedobler ungdomsindkomsten
Derfor er det regnskabets sidste linje, man skal kigge, når uddannelsen og ens livsstil skal overvejes, vurderer de to eksperter. Ifølge analysen tjener danskerne mest fra slutningen af 40-års alderen til slutningen af 50’erne, hvor erfaringen og tilknytningen til arbejdsmarkedet er størst.

Særligt de uddannede mærker, at uddannelse betaler sig, da erfaring og tilknytning til arbejdsmarkedet vægtes højt blandt arbejdsgivere.

For personer med videregående uddannelser forøges indkomsten med op til otte gange af ens ungdomsindkomst i 25-års alderen, hvor den primære indtægt typisk var SU, mens de faglærte ligger på et sted omkring halvanden gang den indkomst, de havde i 25-års alderen. Det være sig typisk farmakonomer, frisører og sosu-assistenter, mens den bedste investering er som læge eller dyrlæge, hvis indkomst stiger et sted mellem syv og otte gange.

»Det er klart, at den ufaglærte topper indkomstmæssigt i slutningen af 20’erne. Den faglærte gør det måske fem år senere, og akademikeren gør det omkring de 40-50 år. Det handler jo om, at der er et karrieremønster bygget ind. Bagsiden er derfor, at der netop ikke er nogen karriere at se frem til for den ufaglærte«, siger Peter Erling Nielsen.