Et skattefrit bundt tusindkronesedler eller retten til at gå på efterløn?

Dilemmaet har fyldt medierne og en lang række danskeres hoveder, siden det i foråret blev muligt at hæve indbetalte efterlønspenge skattefrit.

1. oktober er det slut - så kan de indbetalte penge ikke længere hæves uden at betale skat af dem, og det får mange tvivlere til at gå i tænkeboks en sidste gang.

Omgivet af eksperter
48-årige Maj-Britt Piil er en af de tvivlere, der har haft efterlønsdilemmaet i hovedet et utal af gange siden 2. april, hvor det blev muligt for hende at melde sig ud og få sine knap 63.000 opsparede kroner i hånden kvit og frit.

»Jeg synes, det er rigtig svært at tage stilling til, hvad jeg skal gøre og min beslutning har bølget frem og tilbage«, siger hun.

»Det ene øjeblik har jeg lyst til at hæve pengene, det andet vil jeg ikke - der er jo fordele og ulemper ved begge dele«.

LÆS OGSÅDirektør for a-kasserne om efterlønsslutspurt: Det er svære overvejelser

Maj-Britt Piil har ellers nok af eksperter omkring sig. Hun er nemlig chefsekretær hos AK-samvirke, der som brancheorganisation for A-kasserne er med til at råde danskere i efterlønsspørgsmålet.

»De siger, at dem under 40 år får mest ud af at hæve pengene, mens dem over 50 bør blive i ordningen. Men for mig giver det jo ikke mange svar«, siger Maj-Britt Piil.

Har ikke brug for pengene
Hun beskriver sig selv som »den lidt for fornuftige type«, der ikke på noget tidspunkt har overvejet at snolde pengene op på forbrug eller rejser. Men for et par måneder siden overvejede hun at bygge en tagterrasse på sit hus, og i den forbindelse var efterlønspenegene med i budgettet.

»Jeg har ikke brug for pengene i dagligdagen, men et projekt som mit husrenovering ville være oplagt at bruge dem til«.

Planerne blev dog droppet hen over sommeren, og derfor har Maj-Britt Piil nu taget en endelig men svær beslutning om at lade pengene blive i ordningen.

Af flere grunde, forklarer hun:

»Med en rente, der følger satsreguleringen, får jeg ikke en bedre pensionsopsparing end efterlønnen«. (Se boksen øverst til højre om satsregulering)

»Men hvis jeg er så heldig, at jeg aldrig får brug for at gå på efterløn, fordi jeg kan arbejde, til jeg kan gå på pension som 68-årig, får jeg en skattefri gevinst på 147.000 kroner. Det er jo væsentligt mere end de 63.000, jeg kan få nu«.

LÆS OGSÅVi sparer op i banken som aldrig før

Tungest vejer dog den såkaldte seniorordning. For med den kan Maj-Britt Piil være sikker på at beholde sine dagpenge, til hun finder et nyt job, hvis hun bliver arbejdsløs, efter hun har rundet de 58 år.

»Det er en god forsikring for mig, at kommunen så skal finde mig et relevant job eller give mig dagpenge. Selvom jeg ved, at ordningen formentlig ikke kommer til at bestå præcis, som den er i dag, giver det alligevel en god tryghed for sådan en som mig«, siger hun.