Annonce
Annonce
Dine penge 11. sep. 2012 KL. 06.43

Jyske Bank tilbyder kunder erstatning efter dårlig rådgivning

Banken er nu klar til at indgå forlig og betale kompensation i sagen om obligationer i hedgefond.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Banken er klar til at give 80 procent af kurstabet retur.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden.

»Det er min opfattelse, at Jyske Bank i forbindelse med bankens rådgivning - i de sager jeg har set - har overtrådt de finansielle regler om god skik og har pådraget sig et erstatningskrav«, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Dårlig rådgivning
Sagen drejer sig om, at banken ikke har rådgivet ordentligt, da der skulle investeres i hedgefonden Jyske Invest Hedge Markedsneutral.

Hedgefonden blev solgt som en sikker investering, men endte med at tabe 80 procent af kundernes indskud. Sagen har medført en byge af sagsanlæg imod banken og kostet kunderne op mod 800 millioner kroner.

Henrik Øe er »meget tilfreds« med, at investorerne nu kan undgå en årelang retssag. Han opfordrer investorerne til at tage imod tilbuddet.

ritzau