Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|





Bankerne giver kunderne hemmelige karakterer
Skjult. Betina og David-Rae Harrison kan ikke få at vide, hvilken karakter banken har givet dem. Det eneste, de har hørt fra Danske Bank i over et år, er seks breve med hver sin rentestigning. - Foto: Simon Fals
Forskellen på en god og en dårlig karakter kan koste tusindvis af kroner.
Seneste nyt
Klarlunds Brevkasse
Søren Ryges Brevkasse
Brevkasse om kemi
Nyt om mad
Mest læste
I DAG
I GÅR
SENESTE UGE
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Sådan forbedrer du din rating i banken
2 Dine formueforhold skal vise, at du øger din formue - derfor spar op, og nedbring gæld.
3 Det er o.k. med gæld, men kun hvis du har en indtægt, der matcher din gæld. Du kan ændre din gældsfaktorved at øge din indkomst eller nedbringe din gæld.
4 Sørg for, at banken ikke kan sætte en finger på din historik. Betal regninger til tiden, og undgå overtræk.
5 Læg så mange forretninger i din bank, du kan. Hvis du har forsikringer, pensionsopsparing eller investering, vil banken se dig som en bedre kunde.
6 Brug ikke din bank unødigt.
En god kunde har mange forretninger i banken, men trækker ikke ofte på personalet. Test gratis, hvor god din økonomi er, hos Uvildige.dk og Finanshuset i Fredensborg. Testen ligger på deres hjemmesider.
Kilder: Uvildige.dk og Finanshuset i Fredensborg
Det er nok de færreste kunder, der vil acceptere et supermarked, der tager forskellige priser for 1 liter mælk, alt efter hvor i landet man bor, om man er gift eller single, om man har ejerbolig eller bor til leje, og om man køber champagne hver eller hver anden fredag.
Men sådan er virkeligheden i de danske banker. Her får kunderne karakterer eller såkaldte ratings, som er med til at bestemme, hvor høj prisen på en kassekredit, et forbrugslån eller et lån til en bil skal være.
Bankerne deler ikke bare kunderne op i A- og B-kunder – deres karaktergivning er langt mere sofistikeret.
LÆS ARTIKEL Så meget betaler gode og dårlige kunder
Danske Bank opererer for eksempel med 11 kategorier og underkategorier, Jyske Bank med 14 og Sydbank med 10. Kategorier, der udtrykker bankens vurdering af en kunde.
Men ingen af de fem største banker i Danmark, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank eller Nykredit Bank, tilbyder kunderne at se deres egen rating.
»Jeg har aldrig set en bank være åben om sine ratinger over for kunderne. Derfor er der mange bankkunder, som ikke ved, hvor gode kunder de i virkeligheden er. Det kan koste dem mange penge, fordi de ikke forhandler deres vilkår«, siger Hans Peter Christensen, direktør i det økonomiske rådgivningsselskab Uvildige.dk.
Gennem 10 år arbejdede han med kreditgivning i banksektoren, indtil han for fire år siden blev selvstændig.
Hos Danske Bank bekræfter man, at de ikke vil afsløre kundernes karakterer.
»Vi oplyser ikke vores rating til kunderne. Det er alt for forenklet i et kundeforhold, og det ville også kræve, at kunderne forstår, hvad der ligger bag ved en rating. Men vi vil meget gerne tale med kunderne om deres økonomi og give dem sparring«, siger Jan Svarre, vicedirektør i Danske Bank.
LÆS ARTIKEL Bankerne spænder ben for førstegangskøbere
En god eller dårlig rating er vigtig. Hvis du bliver vurderet godt, kan du slippe med at betale 10,87 procent i rente på din kassekredit i Danske Bank. Vurderer banken dig dårligt, skal du betale helt op til 18,63 procent i rente for det samme. I Jyske Bank er forskellen mellem god og dårlig fra 9,84 procent til 18,68 procent i rente på et forbrugslån. Altså en fordobling af renten.
Åbenhed om priser
»Vi savner åbenhed om bankernes måde at fastsætte renterne på«, siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen og understreger, at bankernes mange rentestigninger de seneste år ikke alene kan begrundes i en øget risiko på privatkunder eller større omkostninger.
Derfor bør bankerne, ifølge Morten Bruun Pedersen, tone rent flag og åbent fortælle, at de højere renter hovedsagelig skal styrke bankernes bundlinje.
Og større åbenhed om de enkelte bankkunders rating kan give kunderne en mulighed for at kigge bankerne i kortene og tjekke, om de betaler for meget for et lån.
Samme melding lyder fra Mybanker.dk, som overvåger priserne på de danske bankers ind- og udlån.
»Hvor du havner i bankernes rentespænd er fuldstændig uigennemskueligt. Du kan lige så godt bare stikke en finger i luften, for det kan du ikke finde ud af«, siger Morten Westergaard fra Mybanker.dk.
Han anbefaler også, at bankerne tillader en større gennemsigtighed på det finansielle marked.
Danske Bank forhøjer renten
Samme forundring over bankernes renter sidder David-Rae Harrison og Betina Harrison med i deres 176 kvadratmeter store ejerlejlighed på Nørrebro.
De troede, at de var gode kunder i Danske Bank efter henholdsvis 18 og 25 år i samme pengeinstitut.
Men nu har seks breve siden 15. april 2011 gjort dem vrede, og de tvivler på, at banken tror på dem og deres økonomi.
»Vi betragter os selv som gode kunder. Men nu fornemmer vi, at vi bare er et nummer i banken, og at det eneste, de tænker på, er at lokke flere og flere penge ud af os«, siger Betina Harrison.
LÆS ARTIKEL Thomas har skiftet bank: »Jeg vil ikke være økonomisk kvæg for Danske Bank«
Hun sidder med hånden på et plastikomslag med de seks breve. Alle som et har samme overskrift:
’Danske Bank forhøjer renten på udlån’.
I brevene forsøger banken at forklare, hvorfor renten på familiens kassekredit skal stige med først 0,25 procentpoint så 0,5 – 0,5 – 0,5 – 1 og til sidst 0,25 procentpoint.
»Jeg savner klar besked fra banken. Har de ændret opfattelse af os som kunder«, spørger Betina Harrison.
Sådan rater bankerne
Et vigtigt aspekt af bankernes arbejde er at have det mest præcise overblik over deres kunders økonomi, og her er ratinger et af de vigtigste instrumenter.
Ratingerne bliver i nogle banker kun brugt til at fastslå risikoen for, at banken taber penge ved at låne ud til en kunde, men i de mere avancerede modeller indgår også oplysninger om, hvor meget banken kan forvente at tjene på en kunde enten her og nu eller i fremtiden.
Både risiko og indtjeningspotentiale kan indgå i det helhedsbillede af en kunde, som fortæller, hvor attraktiv personen er for banken, og hvor skarp en pris han eller hun derfor kan få på et lån.
»For de bedste kunder er de kunder, som banken kan tjene rigtig mange penge på med en meget lille risiko«, siger Hans Peter Christensen fra Uvildige.dk.
Og de vigtigste økonomiske parametre i en rating er rådighedsbeløb, formueforhold og gældsfaktor. Her siger det sig selv, at jo større overskud man har i den daglige økonomi, jo større formue man har, og jo mindre gælden er i forhold til indkomsten – jo bedre er kunden og dermed ratingen.
I ratingen indgår også en lang række af andre oplysninger, som banken er i besiddelse af: alder, bopæl, civilstand, jobsituation, boligform og historik i banken som overtræk, forbrug, formueudvikling og meget, meget mere.
»Det er ret komplicerede beregninger, som de store banker bruger, og jeg tror ikke, de enkelte bankrådgivere ved helt præcis, hvordan udregningerne foregår«, siger Hans Peter Christensen.
Uhørt stor forskel
David-Rae og Betina Harrisons bankrådgiver i Danske Bank vil ikke fortælle, hvilken karakter eller rating hun har i banken, da Betina ringer for at få en forklaring på de mange rentestigninger.
Hun fortæller i stedet Betina, at lige netop deres rente på kassekreditten ligger i den billigere ende, og at hun har mange kunder, som betaler betydelig mere i rente end hende og manden.
»Det virker uhørt, at der skal være så stor forskel i rente mellem kunderne«, siger Betina Harrison, der samtidig skuffet må sande, at bankrådgiveren på ingen måde ønsker at sætte renten på lånet ned.
LÆS ARTIKEL Jyske Bank tilbyder kunder erstatning efter dårlig rådgivning
Parret føler, at Danske Bank helt uretmæssigt bruger deres private økonomi til at betale for alle de fejltagelser, som banken har begået i fortiden.
Og de er skuffede over, at banken ikke indkaldte dem til møde for at diskutere de mange rentestigninger – især fordi banken tilsyneladende ikke mener, de er dårlige kunder.
Sikrer ensartede priser
»Når vi bestemmer renten på en kundes lån, så tager vi højde for risikoen ved den enkelte kunde. Samtidig tager vi hensyn til, hvilke forretninger banken har med kunden«, siger Jan Svarre, vicedirektør i Danske Bank.
Danske Bank mener, at kunderne dermed får den mest fair pris, og banken bruger både rentespænd og rating, når renten skal fastsættes.
Det sikrer en vis ensartethed i priserne i forskellige filialer og blandt forskellige bankrådgivere.
Jan Svarre understreger dog, at priserne ikke fastsættes per automatik på baggrund af bankens ratinger. Bankrådgiverne kigger på kundens samlede forhold og kan på den baggrund ændre en kundes placering i et rentespænd.
Og Danske Bank har nogle store rentespænd, der for eksempel betyder, at renten på et billån kan svinge fra 6,92 procent til 11,84 procent, og et boliglån kan svinge fra 7,19 procent til 12,66 ifølge tal fra Mybanker.dk.
Hos Danmarks næststørste bank, Nordea, har man valgt at gå en lidt anden vej. Man rater stadig kunderne i forhold til risiko, som Finanstilsynet kræver det.
Men prisstrukturen er noget anderledes, og principielt bruger man ikke rentespænd. Kunderne placeres i kategorier som Basiskunde, Fordelskunde og Fordelpluskunde ud fra omfanget af forretninger med banken.
»Hele pointen i vores program er, at det skal være fair og gennemskueligt for kunderne«, siger direktør i Nordea Anders Jensen.
Det ændrer ikke ved princippet, at gode kunder får markant billigere renter end dårlige kunder.
I Nordea er renten på en kassekredit 17,27 procent for Basiskunder, mens Fordelpluskunder kan få en kassekredit til 10,11 procent i rente.
Også her er den gode bankkunde en kunde, som banken kan tjene mange penge på, fordi han bruger banken meget, og de mere end gode kunder, som i Nordea hedder Premium- og Private Bankingkunder, får nogle endnu bedre priser.
Loyalitet koster penge
Hvis kunderne mener, at de på grund af uigennemskuelige karakterer og placeringer i rentespænd eller af helt andre grunde betaler for meget til banken, er der ifølge Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet kun én løsning:
»Skift bank, og drop loyaliteten. Loyalitet over for banker er alt for dyrt«.
Og Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg er enig.
»Nogle gange tager jeg mig til hovedet, når folk ikke reagerer på de endeløse rentestigninger«, siger Kim Valentin.
LÆS ARTIKEL Banker vil lære skolebørn om renter og budgetter
Bankerne reagerer, ifølge Kim Valentin, ikke, før forbrugerne lærer, at de skal stille krav til bankerne – både om åbenhed og om lavere priser.
Det kræver ifølge Morten Bruun Pedersen, at der bliver nedbrudt nogle mentale barrierer, for danskerne er ikke glade for at skifte bank.
»Gå ned i din egen bank eller en anden bank, og kæmp for bedre priser. Vær forberedt, for hvis man vil bide skeer med en bank, skal man kende sine svage og stærke sider«, siger Morten Bruun Pedersen.
Ikke bare et tal
De seks breve fra Danske Bank til Betina og David-Rae Harrison på Nørrebro har allerede fået konsekvenser – efter sammenlagt 43 år i Danske Bank er parret på jagt efter en ny bank.
De håber, at de måske kan finde en bank, der både kan tilbyde nogle bedre renter, og som ikke ser på dem som bare et tal.
»Bankerne ved udmærket, at de fleste bankkunder ikke flytter af ren vane og tryghed. Det udnytter de på det groveste. Men nu må det høre op«, siger Betina Harrison.
Sammen har de allerede været i Arbejdernes Landsbank for at få et tilbud, og hvis det ikke er det rette, forsøger de hos Merkur Andelskasse, hvis værdier de har stor sympati for.
Se også
Fødevareekspert advarer: Hvis der er grøn pels på maden, skal det hele smides ud
Skimmel er et overset problem i fødevarer. Men det kan være farligt at spise.
Sådan undgår du skimmelsvamp i køleskabet
Her er fem gode råd til, hvordan du undgår skimmelsvamp i dine fødevarer.
Hver tredje spiser kødpålæg, der er for gammelt
Minister vil nu undersøge, om der er brug for mere oplysning på området.
Motionsredaktøren efter maraton-kollaps: Hvem kalder du slimsæk?
Per Munch følte sig som en ussel landsforræder, da han sidste sommer måtte give op under et maraton i Stockholm.
Chefanklager: Hjælper Apple og Google telefontyve?
Hede-tip fra sidste års maratonvinder: Drik hele vejen
En halv million hyrede en håndværker med fradrag sidste år
Boligjobordningen har sendt fem milliarder kroner tilbage til danskerne.
Udsigt til ekstremt hurtigt Copenhagen Marathon
Nyt look til Google+ skal lokke brugere væk fra Facebook
penge & bolig
sundhed & motion
mad
digitalt
biler & mc
tjek & guider
Test
Guides
Seneste på Penge & Bolig
Seneste tv på tjek
11. maj. KL. 14.11 TV Ren guf: Sådan laver du en chokolade dessert der imponerer
4. maj. KL. 12.43 TV Skaldyrsfingre og kold hvidvin: Nyd en forårsfristelse
20. apr. KL. 10.41 TV Lækkerbidsken: Forelsket i æblekage - og kæresten
14. apr. KL. 10.47 TV Espresso: Sådan laver du verdens bedste kop kaffe derhjemme
30. mar. KL. 15.43 TV Mød manden der begravede sin kone i haven
Frederiksberg
2.345.000 kr. (0%)
81 kvm / 3 værelses.
København SV
3.395.000 kr. (0%)
107 kvm / 3 værelses.
Frederiksberg C
2.395.000 kr. (0%)
72 kvm / 2 værelses.
Frederiksberg
2.295.000 kr. (0%)
90 kvm / 4 værelses.
København Ø
4.750.000 kr. (-67%)
112 kvm / 2 værelses.
København Ø
3.000.000 kr. (-61%)
80 kvm / 2 værelses.
Hedehusene
1.250.000 kr. (-58%)
196 kvm / 8 værelses.
København Ø
4.750.000 kr. (-51%)
122 kvm / 2 værelses.
I samarbejde med boligsiden.dk
Farlige riskiks skal prompte afleveres til destruktion
Din nabos musikanlæg