Danskerne satte 1,4 milliarder kroner ekstra ind i banken i august. Det viser nye tal fra Nationalbanken.

Alene på de almindelige bankkonti steg beløbet med 2,2 milliarder kroner. Dermed er beløbet på disse konti steget med mere end 26 milliarder kroner siden marts - altså i den periode hvor efterlønspengene er blevet udbetalt.

90.000 kroner i banken
Gennemsnitligt har danskerne 90.000 kroner stående på anfordringskonti, påpeger Danske Banks privatøkonom Las Olsen.

»Dermed ser det stadig ud til, at efterlønspengene i høj grad er røget direkte i banken og ikke er kommet videre«, siger Las Olsen.

LÆS ARTIKELHalv million danskere har hver hævet 45.000 efterløns-kroner

Forbruget er nærmest faldet i den periode, hvor danskerne har fået efterlønsmidler udbetalt.

»Det er ikke overraskende, at de fleste efterlønspenge blive sparet op. Men vi er overraskede over, at der slet ingen effekt er på forbruget«, siger Las Olsen.

Ifølge en undersøgelse fra Danica Pension oplyser folk ellers, at 40 procent af deres efterlønspenge er gået til forbrug. Det kunne tyde på, at der uden udbetaling af efterlønspenge havde været et endnu større fald i privatforbruget.

LÆS OGSÅDanskerne beholder efterlønspengene i banken

Danica Pension konstaterer i øvrigt, at pensionsopsparing ligger nederst på listen over, hvad danskerne bruger efterlønspenge til. Øverst ligger nedbringelse af gæld. Derefter følger forbrug, ubrugte penge og opsparing i en bank.

»Udviklingen er overraskende, fordi halvdelen af dem, som har hævet efterlønnen, fortsat regner med at trække sig tilbage før deres folkepensionsalder. Da det nu er op til den enkelte at finansiere det, øger det behovet for pensionsopsparing mærkbart«, siger Lars Kjeldgaard, økonom i Danica Pension.

Hos Nykredit konstaterer man, at danskernes finansielle formuer er tilbage på niveau fra før krisen. Danskerne er godt polstrede, men sætter alligevel penge af til senere.

»Vi taler normalt om at spare op til en regnvejrsdag. Men danske forbrugere forventer faktisk bedre tider om et år. De sparer med andre ord op til bedre tider, helt modsat af ordsproget og økonomiske husgeråd om at sætte til side i gode tider og bruge i de dårlige«, siger forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen, Nykredit.