Annonce
Annonce
Dine penge 27. sep. 2012 KL. 13.49

Brøler kan koste skatterabat på 100.000 kroner

Flere virksomheder har ved en fejl afregnet forkert ATP-bidrag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Seniormedarbejdere risikerer at gå glip af et særligt skattenedslag på op mod 100.000 kroner, som fuldtidsansatte mellem 60 og 65 år kan få.

Flere virksomheder har ved en fejl afregnet forkert ATP-bidrag, og det kan komme til at koste dyrt for virksomhedernes ældste medarbejdere, skriver Fagbladet 3F.

Vigtigt at folk tjekker deres breve
ISS, Arriva og flere andre virksomheder har ved en administrativ fejl indbetalt forkert ATP. Fejlene er typisk opstået omkring ferie, hvor det i flere tilfælde ikke er blevet korrekt indberettet, at medarbejderen er ansat fuld tid.

»Det er vigtigt, at folk tjekker deres breve fra ATP en ekstra gang, for der er rigtig mange penge på spil«, siger forhandlingssekretær i 3F, Mette Madsen.

Fejlene i indberetninger til ATP betyder, at flere seniormedarbejdere er gået glip af det særlige skattenedslag for seniorer på op mod 100.000 kroner, som er indført for at holde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ Kommuner jagter feriepenge-snydere

SKAT bruger nemlig indberetningerne til ATP, når SKAT skal beregne om en seniormedarbejder har fuldtidsarbejde og dermed ret til det klækkelige skattenedslag.

Der er i alt 240 ansatte i ISS, som er født fra 1946 til 1952, og derfor er omfattet af ordningen. ISS har nu rettet fejlen.

»Vi er kede af, at vi har begået en fejl. Nu retter vi fejlen, så medarbejderne får deres penge«, siger lønchef Ivan Priess fra ISS.

nyheder@pol.dk