Problemerne med at få tidligere studerende til at betale af på deres SU-gæld får Statens Administration til at sende tusindvis af gældskrav videre til Skat, der kan tilbageholde løn eller anden indkomst hos skyldnerne.

I år er 5.570 SU-lån blevet overført til Skat. Dertil kommer de 9.083 tilbagebetalingskrav som følge af for meget udbetalt SU, som Skat også er blevet sat til at inddrive.

Statens Administration venter, at tallet vil stige resten af året, så det lander på 18.700. Det vil i givet fald være det højeste niveau siden 2005, som er så langt, statistikken rækker.

»Vi har ikke lavet undersøgelser af, hvorfor flere får overført deres gæld til skattevæsenet. Det, vi dog ofte hører fra borgerne, er, at de ikke har mulighed for at betale ? og at dette i nogle tilfælde skyldes arbejdsløshed og/eller en ellers stram økonomi«, skriver fuldmægtig Annette Petersen fra Statens Administration.

Skat snupper lønnen
Når først gældskravet ryger videre til Skat, er der klare retningslinjer for, hvordan gælden inddrives.

Først skridt er, at Skat sender en rykker. Det fører dog sjældent til, at skyldneren betaler. Næste skridt er, at Skat tilbageholder en del af indtægten. Beløbet afhænger både af indkomst og eventuelle børn i husstanden.

Tjener man eksempelvis 27.500 kroner om måneden før skat og har ikke børn, vil Skat tage 30 procent af nettolønnen.

Får man udbetalt 18.000 kroner efter skat, vil Skat således bruge 5.400 kroner til afdrag på SU- gælden, så der netto er 12.600 kr. tilbage.
hed for selv at sende et budget ind og ansøge om mindre afdrag.

»Det er skyldners mulighed for at råbe vagt i gevær. Men er der ikke ekstraordinære forhold, som eksempelvis udgifter til medicin, ender vi ofte på det samme resultat«, fortæller Merete Norup, der er chefkonsulent i Skats afdeling for inddrivelse.

Overordnet set er uddannelsesminister Morten Østergaard (R) dog ikke bekymret over, at der hvert år er mange tusinder, der har problemer med deres SU-gæld.

»Jeg synes først, at der er grund til bekymring, hvis de studerende afbryder deres uddannelse og har en stor gæld. Og det sker ikke i alarmerende omfang«, siger Morten Østergaard, med henvisning til at det i 2011 var 335, der forlod uddannelsessystemet uden et eksamensbevis, men med en gæld på over 250.000 kroner.

»Har du afsluttet en videregående uddannelse, bør du også have rimelig god mulighed for at betale din gæld tilbage«, siger han.

Så du ser ikke nogen grund til at ændre i SU-systemet eller lægge et loft over gældsmulighederne, som følge af at der hvert år sendes mange tusinde gældskrav videre til Skat?

»Nej. I en tid, hvor vi ikke har råd til at give en højere SU, synes jeg, det er fornuftigt, at der er nogle gode lånemuligheder, så de studerende kan koncentrere sig om deres studier«.