Danmark er kendt som et af de lande i verden, hvor de studerende har det allerbedst. Uddannelserne er gratis, og de studerende, der er flyttet hjemmefra, får en studiestøtte (SU) på 5.662 kroner om måneden.

Alligevel er det lykkedes for én studerende at oparbejde en SU-gæld på 650.000 kroner, oplyser Statens Administration, der varetager opkrævningen af danskernes studiegæld.

LÆS OGSÅTusinder slås med kæmpe SU-gæld

SU-gæld i hundredetusindkroners klassen er dog slet ikke nogen sjælenhed.

Tager man både dem med en færdiggjort uddannelse og dem, som stadig har hovedet i bøgerne, har 18.017 i dag en gæld på mere 200.000 kroner, heraf har 8.104 en gæld på over 250.000 kroner.

For en akademiker med en SU-gæld på 250.000 kroner vil det tage over 10 år at tilbagebetale gælden, hvis vedkommende betaler 2.000 kroner af om måneden.

SU-gælden vokser og vokser
Endnu værre er det, at antallet af studerende med en SU-gæld på flere hundredetusindekroner er i vild vækst.

Kigger man alene på dem, som har færdiggjort deres uddannelse, er der på mindre end ti år sket en femdobling i antallet af personer med en SU-gæld på 250.000 kroner eller mere, så antallet i dag er 5.889. I 2003 var det blot 1.217, fremgår det af tal fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.

LÆS OGSÅFrivillig rådgivning om gæld udvides til det dobbelte

Samtidig kommer der flere og flere med en betydelig gæld, som ikke engang har afsluttet deres uddannelse, fortæller formand for SU-rådet Per Christian Andersen.

»I SU-rådet har vi flere gange drøftet, hvad vi skal gøre med den her gruppe af unge. Vi synes ikke, at gældsrådgivning er uddannelsesinstitutionernes bord, men nu vil vi tage det op med ministeren«, siger Per Christian Andersen.

Han karakteriserer de unge som svømmende rundt i uddannelsessystemet uden overblik over, hvad de egentlig har gang i.

Ikke råd til mad
Det er dog ikke kun unge uden retning i livet, som ender i gældsfængsler med stadig tykkere tremmer.

Dykker man ned i tallene, kan man se, at der i 2011 kom 1.813 nye til gruppen af personer med en SU-gæld på mere end 250.000 kroner. Af disse havde langt hovedparten – cirka 70 procent – afsluttet en videregående uddannelse.

Når det overhovedet er muligt at oparbejde så stor en gæld, hænger det sammen med, at studerende kan tage et månedligt SU-lån på 2.897 kroner under både ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

LÆS OGSÅKarin og Martin sparede 150.000 kroner om året på at skifte bank

Desuden har studerende mulighed for at tage et såkaldt slutlån i 12 måneder på 7.422 kroner om måneden, hvis de ikke har mere SU tilbage.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd Torben Holm mener, at den eksplosive udvikling i antallet af studerende med stor gæld afspejler den vanskelige situation, de studerende befinder sig i.

»Når vi låner så meget, er det, fordi vi ikke har nogen penge. Vi mangler penge til helt basale fornødenheder som mad og transport«, siger han.

Ingen studiejob
Stigningen i antallet af stærkt forgældede studerende er desuden udtryk for, at de dårlige tider på arbejdsmarkedet også har ramt de studerende, der har fået stadig sværere ved at finde et studiejob og derfor må tage studielån hele vejen gennem studiet.

Endelig betyder den høje ledighed blandt nyuddannede, at det volder mange problemer at afdrage på lån, som derfor vokser sig større og større i takt med renteudgifterne, mener Torben Holm.

Men helt ærligt, er det her ikke blot udtryk for, at nogle studerende sætter for store krav til deres levestandard?

»Det er noget sludder. Det her handler om, at vi skal have råd til at spise«, siger Torben Holm.

Svært start på voksenlivet
Forbrugerrådets gældsrådgivning har også oplevet en stigning i antallet af studerende, der kommer for at få gode råd. Studiegælden er en del af deres gældsproblemer, men dertil kommer, at mange også har andre typer af lån.

»Det betyder, at de får en meget vanskelig start på voksenlivet. De kan ikke gøre det samme som andre. Eksempelvis vil de have svært ved at få lov til at låne til et hus. Og det bliver meget stramt økonomisk, når de får børn. Det betyder rigtig meget, hvis man har en gæld på 100.000 kroner«, siger projektleder i gældsrådgivningen Annette Mathiasen.

Et yderligere problem for de gældsramte er, at de på grund af deres alder som oftest ikke vil kunne få en gældssanering, da de forventes at have mange år til at afdrage på gælden, fortæller Annette Mathiasen.

Hun mener, at problemet skyldes, at en del unge føler sig presset ud i et stort forbrug.

»Hvis man vil være smart og være en del af gruppen, skal man også deltage i festerne og forbruge mere. Det koster. Desuden er der nok en del studerende, der ikke er blevet klædt så godt på af deres forældre og har lært nok om privatøkonomi«.