Annonce
Annonce
Dine penge 3. okt. 2012 KL. 10.36

Danske Bank: Familier får flere penge næste år

En typisk børnefamilie får flere penge at gøre godt med, forudser Danske Bank.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om der er langt mellem smilene, når talen falder på dansk økonomi, er Danske Bank alligevel lidt optimistisk, når den ser på fremtiden.

Bankens økonomer regner med svag vækst allerede i 2. halvår i år - og fremgangen forventes at fortsætte i 2013.

Det er den svagt ekspansive finanspolitik og en styrket konkurrenceevne, der har løsnet mundvigene en smule hos økonomerne.

Huset er 300.000 mindre værd
Også de danske familier vil komme til at mærke, at der er en smule mere at grine af, selv om reallønnen for første gang siden begyndelsen af 1980'erne er faldet to år i træk.

I år vil en typisk lønmodtagerfamilie med to fuldtidsarbejdende voksne, to børn, bil og parcelhus dog have 700 kroner mindre om måneden end i 2010.

LÆS OGSÅDanskerne kan se frem til mere i løn

Og at beløbet er så lavt, skyldes kun, at de to voksne i familien har meldt sig ud af efterlønsordningen og ikke længere betaler godt 300 kroner om måneden efter skat i bidrag. Ellers havde nedgangen været over 1300 kroner.

Selv om 2013 også tegner lidt dystert for familien, da inflationen kommer til at ligge på omkring to procent, og lønnen stiger lidt mindre, vil vi få flere penge mellem hænderne:

»Men regeringens skattereform betyder, at familien næste år slipper 819 kroner billigere i skat om måneden, fordi jobfradraget stiger, og topskattegrænsen bliver sat op«, siger Danske Banks privatøkonom Las Olsen.

LÆS OGSÅÆgteskab kan koste ledige 175.000 kr om året

Samlet vil det komme til at betyde, at modelfamiliens rådighedsbeløb reelt er 3600 kroner højere om måneden end i 2008 - endda uden at medregne effekten af det manglende efterlønsbidrag, påpeger privatøkonomen.

Men selv om vi har flere penge mellem hænderne, lider familier stadig under, at deres huse i gennemsnit er 300.000 kroner mindre værd, end da priserne toppede i 2007. Samtidig er frygten for at miste jobbet også noget, mange går og tænker på.

ritzau