Annonce
Annonce
Annonce
Dine penge 12. okt. 2012 KL. 18.21

Hver anden arbejdsløs har økonomiske vanskeligheder

Alt for få lægger budget, når den fede lønseddel udebliver, viser undersøgelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bag om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af YouGov.

Samlet blev 13.000 danskere kontaktet i oktober sidste år.

Heraf var der 653, der var blevet arbejdsløse inden for et år.

Det er denne gruppe, der er blevet spurgt til privatøkonomien.

Der er brugt et konfidensinterval på 95 procent. Dvs. svarene er 95 procent sikre.

Hver anden arbejdsløs har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Det viser en ny undersøgelse, som Penge- og Pensionspanelet har foretaget blandt 653 danskere, der det seneste år har mistet deres arbejde.

Samtidig siger 55 procent af de arbejdsløse, at de ikke har lagt et budget, efter de er blevet arbejdsløse, og det er usmart, siger sociolog og fuldmægtig Louise Skjødsholm fra Penge- og Pensionspanelets sekretariat.

LÆS OGSÅUvidende kunder bliver ruineret af risikabelt banktrick

»Det er overraskende, at halvdelen ikke har lagt budget. Især efter at privatøkonomien ændrer sig ret meget. Det er en situation, hvor man skal kigge, og er der noget, man kan gøre«, siger Louise Skjødsholm.

»Man er nødt til at gå det hele minutiøst igennem og sige, hvad kan jeg gøre for at spare penge. Så kan man måske bedre få det til at hænge sammen«.

Navigerer i blinde
I gennemsnit er de adspurgte arbejdsløse gået 6.991 kroner ned i månedlig indtægt efter skat. 15 procent siger, at deres indkomst er faldet med mere end 8.000 kroner efter skat.

Det er især de arbejdsløse, der går mest ned i indtægt, der oplever, at det er svært at få pengene til at slå til.

Privatøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, er overrasket over, at det er så mange, der ikke lægger et budget.

»Hvis man ikke lægger budget, navigerer man i blinde, og man ved ikke, hvor slemt det står til«, siger hun.

»Det er et ansvar, man selv har, for at passe på sig selv. Men jeg kan godt forstå det, fordi der er mange, der går ned med flaget, når de mister deres job, og så kan det være svært at overskue økonomien«.

Få ro i maven
Hun mener dog, at man kan få det bedre, hvis man gennemgår økonomien.

»Hvis man bruger nogle timer på det, kan man få mere ro i maven, og måske få styr på nogle af de ting, der gør, at man ikke kan sove om natten«, siger Ann Lehmann Erichsen.

LÆS OGSÅForbrugerrådet om banker: »Det er grove priser, der bliver taget i øjeblikket«

Undersøgelsen viser også, at 36 procent ikke er medlem af a-kasse eller har tegnet en anden forsikring mod arbejdsløshed. En stor del af gruppen er dog unge

Penge- og Pensionspanelet har på sin hjemmeside en række råd til, hvordan man tackler privatøkonomien, når man mister sit arbejde.

LINKLæs mere og få gode råd(eksternt link)