Annonce
Annonce
Dine penge 12. okt. 2012 KL. 15.05

Skeptiske forbrugere har mistillid til brugeranmeldelser

Mere end hver anden netbruger er jævlingt i tvivl om ægtheden af anmeldelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Undersøgelsen

Brugeranmeldelser på nettet er blevet populære de seneste år.

De giver forbrugerne et overblik over, hvad andre mener samtidig med, at virksomhederne kan se, hvad deres forbrugere synes om deres produkter og sevice.

Men for at brugeranmeldelserne kan hjælpe kunderne og virksomhederne så meget så muligt skal man kunne stole på at anmeldelserne på nettet er sande.

Dansk Erhverv har spurgt 1.016 personer over 18 år, hvad de mener om brugeranmeldelsernes troværdighed generelt.

Har du nogensinde været i tvivl om, hvorvidt en brugeranmeldelse på nettet af et produkt, ydelse eller netbutik, var falske?

  • Ofte15 %
  • Nogen gange 45 %
  • Sjældent 21 %
  • Aldrig 9 %
  • Ved ikke 10 %

Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv, 2012.

Brugeranmeldelser på nettet er gode, hvis du vil have andre forbrugeres mening om et produkt eller en virksomhed.

Men det er ikke til at se, om nettets mange anmeldelser er skrevet af en bruger eller af en person, som firmaet har betalt for at skrive en god anmeldelse.

Og det gør forbrugerne i tvivl om, hvad der er sandt og falsk.

50 falske anmeldelser for 5.000 kroner
En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser at 60 procent af danskerne jævnligt er i tvivl, om en brugerundersøgelse på nettet var falsk.

Af de 60 procent oplever 15 procent det 'ofte', mens 45 procent af de mistænksomme oplever det 'nogle gange'.

LÆS OGSÅFalsk anmelder giver systematisk firmaer topkarakterer på Trustpilot

21 procent oplever det sjældent og 9 procent er aldrig i tvivl om netanmeldelsernes troværdighed.

»Det er bemærkelsesværdigt, at næsten to ud af tre danskere ofte eller nogle gange har haft mistro til en brugeranmeldelse«, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv, Caroline Kirk.

»Den udbredte mistillid til anmeldelsernes troværdighed risikerer at undergrave deres værdi«

LÆS OGSÅTrustpilot afpresser virksomheder til at blive kunder

Tideligere på ugen afslørede DR's forbrugermagasin Kontant, at netbutikken hjem.dk havde fået et tilbud fra en person, der ville skrive 50 falske rosende anmeldelser på Trustpilot for 5.000 kroner.

I samarbejde med Kontant sagde hjem.dk ja til tilbuddet for at se, hvad der ville ske. Efter bare tre uger gik deres samlede bedømmelse på Trustpilot fra ’god’ til ’perfekt’.

»Selvfølgelig er det et slag mod vores troværdighed, at det er muligt at købe falske anmeldelser, og vi må ind og kigge på, hvordan det egentlig er lykkedes dem«, sagde direktøren for Trustpilot, Peter Holten Mühlmann.

LÆS OGSÅTivoli får bundkarakter på netportal efter pelsaftale

Også i USA har man opdaget firmaer, der skriver falske anmeldelser for penge, skriver Dansk Erhverv.

Får man mistanke om, at en anmeldelse er falsk, er det svært at bevise.

»Falske anmeldelser er et stort problem for både virksomheder og forbrugere, og det er vigtigt, at der gøres noget for at komme dem til livs. De vildleder forbrugerne, og de kan dømme virksomheder inde og ude på forkert grundlag«, siger Caroline Kirk.