Danmark har endnu ikke taget stilling til deltagelse i EU’s nye bankunion med tilhørende fælles tilsyn med pengeinstitutterne.

Men under alle omstændigheder risikerer det at koste bankerne penge – og i sidste ende bliver den regning sendt videre til kunderne.

LÆS ARTIKELNu kan lån med fast rente på 3 procent betale sig

Sådan lyder den klare melding fra bankernes brancheorganisation, Finansrådet.

»Aktionærerne kan ikke betale«
»Der er ikke noget overskud at tage af. Aktionærerne kan ikke betale for det, så regningen må sendes videre«, siger direktør Jørgen Horwitz fra Finansrådet.

LÆS OGSÅ Vestager: Banktilsynet er landet rigtig fint

Ifølge Finansrådet kan det blive dyrere for danske banker at låne penge, hvis Danmark står uden for bankunionens fælles tilsyn, fordi det svækker tilliden til bankerne.

Hvis Danmark omvendt deltager i bankunionen, kan det komme til at indebære en fælles redningsfond.

Ligesom chokoladeprisen
Det betyder, at danske banker skal være med til at betale for nødlidende banker i f.eks. Spanien.

LÆS ARTIKELSparekassen Sjælland overtager 700 kunder fra krakkede banker

Uanset hvad havner regningen hos forbrugerne, bebuder Jørgen Horwitz:

»Det er, ligesom når fedtafgiften bliver sat op, så stiger prisen på chokolade«, siger han.

Svært at forudse konsekvenser
På handelshøjskolen CBS i København advarer professor og ekspert i finansiering Jesper Rangvid dog mod at spå alt for selvsikkert om konsekvenserne af, at Danmark står enten inden eller uden for bankunionen.

»Det er ikke sikkert, at et lands banker kommer til at betale mere for at låne penge, hvis landet ikke er med i det fælles finanstilsyn«, siger han.

Karakterer tæller også
Først og fremmest går det danske finanstilsyn for at være hårdt.

LÆS OGSÅSe Moody's vurdering af danske banker

Og tilmed får de største banker herhjemme løbende karakterer af de internationale kreditvurderingsbureauer, fremhæver Jesper Rangvid.

Er karaktererne gode, gør det alt andet lige muligheden for at låne penge bedre.

Vi kan også dele regningen
Også spørgsmålet om en fælles fond til nødlidende banker har nuancer, pointerer professoren:

»Det er meget vigtigt, at man husker på den anden side af samme mønt. Tænk nu, hvis de danske banker en dag ude i fremtiden skulle komme i problemer, så kan vi dele regningen med resten af Europa«.

Fælles fond til debat
Som udgangspunkt er de danske banker positivt indstillet over for at skulle overvåges af et fælles banktilsyn. Men Finansrådet har endnu ikke taget stilling til hele bankunionen, som endnu skal forhandles på plads.

LÆS ARTIKELForbrugerrådet advarer mod ekstrem-lån

Blandt de udestående punkter er netop den fælles fond til nødlidende banker, som både Finansrådet og regeringen mener skal finansieres af bankerne og ikke af skatteyderne.

Men selv om statskassen går fri, kan regningen alligevel ende hos borgerne i form af højere gebyrer, når de handler i banken, erkender økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

Ejere må holde for først
»Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det altid sådan, at regningen ender der, hvor den ikke kan blive sendt videre«, siger hun..

Alligevel mener ministeren, at det gør en forskel, når bankerne i første omgang selv må holde for.

LÆS OGSÅVrede over reklame: Hallo banktyper, tror I, vi har glemt at I er überskurkene?

»Det er meget godt med et system, hvor det er bankens ejere, der i første omgang må forholde sig til, at man risikerer at tage et tab, fordi man så forholder sig til den risiko, som banken løber i sine engagementer«, siger hun.