Annonce
Annonce
Dine penge 18. jan. 2013 KL. 12.20 opdateret 18. jan. 2013 KL. 15.23

Danske Bank bliver dyrere for små privatkunder

Især små privatkunder skal betale mere i form af gebyrer og dårligere rentesatser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Danske Bank laver strukturen om for privatkunder. Fremover skal der betales abonnement.

  • Danske Banks nye kundeprogram har seks typer kunder: Basis, Ekstra, Eksklusiv, Eksklusiv+, Ung, Studie
  • De kan vælge mellem to forskellige abonnementer: Hverdag og Hverdag+ som koster mellem 60 og 120 kroner i kvartalet.
  • Danske Basis er for kunder med op til 60.000 kroner i samlede bankforretninger.
  • Ekstra er til kunder med mellem 60.000 og 750.000 kroner i samlet forretningsomfang.
  • Eksklusiv er målrettet kunder mellem 750.000 og 2 millioner kroner.
  • Eksklusiv+ er forbeholdt kunder mellem 2 millioner kroner og 5 millioner kroner. Herover flyttes kunden til "Private Banking"-afdelingen.
  • I de samlede udregninger lægges lån, pension, opsparing og investeringer sammen til én opgørelse.
  • Jo flere bankforretninger, man samler hos Danske Bank, jo billigere bliver det.
  • Danske Bank betaler udgifterne til flytning af blandt andet pension og realkreditlån.
  • De respektive kundetyper får en række forskellige rabatter på forsikring, ejendomsmæglere og lignende.

Kilde: Danske Bank

Danske Bank går nu ud med en konkret plan, der belønner store kunder og gør det mindre attraktivt for små kunder.

Den indebærer, at banken fra på mandag deler sine kunder ind i 6 grupper efter størrelsen af deres engagement med banken.

Et koncept, som konkurrenten Nordea har brugt i mange år.

LÆS ARTIKELKunder om Danske Bank: De er stadigvæk nogle bøller

Og for kunderne med små til mellemstore bankforretninger - det vil sige lån, opsparing, pension og investering til en værdi op til 750.000 kroner - vil det blive dyrere.

Dyrest bliver det for kunder med helt små engagementer på op til 60.000 kroner.

Abonnement som kunde
Dels indfører banken et abonnement for at være kunde, der kommer til at koste fra 0 til 120 kroner i kvartalet, dels vil renterne blive 'differentierede', så de mindste kunder får de dårligste renter.

Store kunder med samlede forretninger over 750.000 kroner får de bedste renter og skal ikke betale abonnement.

Abonnementerne og den tilhørende prisstruktur træder først i kraft for alle eksisterende kunder per 1. september, men man kan vælge selv at tilmelde sig modellen fra på mandag.

LÆS OGSÅBanker vil sænke renten på andelsboliglån

En del af den nye struktur er også, at små og mellemstore privatkunder ikke længere får en personlig rådgiver, men kan ringe til banken. Det bliver heller ikke længere muligt at forhandle sig til bedre vilkår, end ens 'kundestatus' berettiger til.

300 kroner i gebyr
Ifølge Danske Bank selv vil f.eks. en enlig lønmodtager, der hverken har lån eller opsparing i banken, skulle betale 150 kroner ekstra - det vil sige 300 kroner - om året for at være kunde.

Bag det nye abonnement og den nu helt åbne inddeling af kunderne efter størrelsen af deres forretninger, ligger Danske Banks målsætning om at tjene flere penge på den enkelte kunde.

Derfor 'straffes' de kunder, der kun bruger banken lidt.

LÆS ARTIKELKunderne skrider fra Danske Bank

For at for flere store kunder indfører Danske Bank en tilskudsordning, så kunder, der vil flytte f.eks. et realkreditlån eller et billån fra en anden bank over i Danske Bank-koncernen, får nogle af udgifterne til overflytningen dækket.

Rabat på forsikringer
Det betyder også, at Danske Bank vil give kunderne rabat på forsikringer og bolighandel, hvis de benytter sig af Danske Forsikring og mæglerkæden Home, som er med i Danske Bank-koncernen.

Rabattens størrelse kommer også til at afhænge af, hvilken kundetype man er.

LÆS ARTIKELBanker lover stop for højere udlånsrenter

Ifølge direktør for privatkunder, Tonny Thierry Andersen, forventer Danske Bank, at kunderne vil tage godt imod den nye model:

»De test, vi har lavet på det her, har været overvældende positive, selv for dem, det koster mere for. Det er, fordi vi har et meget mere systematiseret og gennemskueligt set up nu«, siger Tonny Thierry Andersen til Finanswatch.