Når en bolig sættes til salg, vælger langt de fleste sælgere i dag at få lavet en tilstandsrapport. Den er dog ikke lovpligtig.

Tilstandsrapporten er en slags varedeklaration på ejendommen, som en byggesagkyndig udarbejder efter en gennemgang af boligen.

Se her, hvad de enkelte 'karakterer' i tilstandsrapporten betyder.

Den byggesagkyndiges overordnede opgave er at vurdere, hvordan ejendommens stand er, sammenlignet med bygninger af samme alder.

Ikke den fulde sandhed
Han ser blandt andet på taget, vinduer og vådrum. I rapporten noterer han skader samt tegn på mulige skader. Han skal også bemærke det, hvis der er forhold, der giver nærliggende risiko for skader.

Men som køber skal du ikke tro, at tilstandsrapporten giver dig hele sandheden om din kommende bolig.

Det skyldes:
1) At den byggesagkyndige ikke skal beskrive slitage, der er naturligt, når ejendommens alder tages i betragtning. Heller ikke, selv om du som køber måske ville opfatte slitagen eller den fugtige kælder som en skade.

2) At den byggesagkyndige går frem efter et skema, og ikke - som reglerne om huseftersyn er skruet sammen - skal bruge flere timer på gennemgangen.

3) At den byggesagkyndige - stadig som en følge af reglerne om huseftersyn - ikke må skille noget i huset ad eller lave for eksempel huller for at kunne se nærmere efter.

Erstatning for skjulte fejl
Men med tilstandsrapporten i hånden kan du bedre vurdere, om du på grund af udsigten til dyre reparationer skal kræve et nedslag i prisen, eller om du slet ikke vil købe.

Køber du boligen, og tegner du i samme forbindelse en ejerskifteforsikring, kan man som hovedregel få erstatning for skjulte fejl og mangler, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten. De nævnte skader - og mulige skader - kan du derimod ikke få dækket.