I dag har Folketinget vedtaget den nye arvelov.

Og selv om papirløse ikke har fået automatisk arveret efter hinanden, giver loven alligevel nogle forbedringer for de par, der lever sammen uden at være gift.

Blandt andet får samlevere nu ret til hinandens livsforsikring og udbetaling fra pensionsordninger i forbindelse med dødsfald.

Kommer foran børnene
Det skyldes, at samlevende fra nytår falder ind under begrebet 'nærmeste pårørende' på lige fod med en ægtefælle - og det er nærmeste pårørende, der får pengene, hvis den afdøde ikke aktivt har bestemt noget andet. Og det har de færreste.

»Det er godt nyt for de samlevende. De kommer nu ind som nærmeste pårørende foran eventuelle børn«, siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea.

Hun peger dog på, at reglen kun kommer til at gælde for de livsforsikringer og pensionsordninger, der oprettes efter nytår.

Gælder ikke alle samlevere
»Så man skal stadig gøre noget aktivt for at indsætte sin samlever som begunstiget i en eksisterende ordning. Det er under alle omstændigheder en god idé at tjekke op på sin forsikring hos selskabet«, siger hun.

Det er dog ikke alle samlevere, der vil blive betragtet som nærmeste pårørende i forsikringsmæssig forstand.

Det kræver enten, at man har levet i et ægteskabslignende forhold på samme bopæl i mindst to år. Har man boet sammen i kortere tid, falder man ind under definitionen, hvis man enten har børn sammen eller venter et barn.

Ny form for testamente
I den betænkning, som arvelovsudvalget har lavet forud for den nye arvelov, var der forslag om at lade ugifte med to års samliv arve hinanden automatisk. Men forslaget var - til manges store overraskelse - ikke en del af arveloven, da justitsministeren fremsatte den.

I stedet kan papirløse nu lave et såkaldt 'udvidet samlevertestamente', hvor de aftaler, at de arvemæssigt er stillet, som om de var gift.

Betænkningens forslag - som altså ikke bliver til noget - lagde dog aldrig op til en fuldstændig ligestilling mellem ugifte og gifte, påpeger Ann Lehmann Erichsen. Idéen var, at en samlever skulle kunne arve en fjerdedel at boet efter sin partner, og højst en halv million kroner.

Et aktivt valg
Forbrugerøkonomen kalder det logisk ude fra en juridisk tankegang, at de samlevende stadig skal lave testamente, hvis de vil arve hinanden. Så bliver det nemlig et tilvalg i stedet for et fravalg, siger hun.

»Der kan være mange grunde til, at folk ikke gifter sig og ikke vil blande deres økonomi sammen. Man skal altså stadig aktivt gøre noget, hvis man gerne vil det«.