Høsten har været pauver i USA og Australien, kornlagrene er minimeret i EU, udviklingen af bioenergi kræver større mængder korn, og efterspørgslen på mælkeprodukter stiger i Fjernøsten.

Alle disse faktorer har været med til at sende fødevarepriserne på verdensmarkedet i vejret. Derfor oplever de danske forbrugere lige nu voldsomme prisstigninger på flere af de mest almindelige dagligvarer som mel, mælk, kød og smør.

Men de globale prisstigninger kan ikke alene forklare, hvorfor priserne på de fødevarer i Danmark er steget så voldsomt siden i sommer, siger seniorforsker Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut.

»Der er nogen i mellemleddene – mellem landmænd og forbrugere – som forsøger at hæve avancen. Detailhandlen skyder skylden på landbruget og de dyrere råvarer, men det er i hvert fald ikke hele forklaringen«, siger han.

Danmark stiger mere
Sidste år steg priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke herhjemme med knap 7 procent. I samme periode steg priserne på samme varegruppe i euro-området med lidt over 4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik og Eurostat.

Ser man på de enkelte varegrupper, viser statistikkerne, at de danske priser på mælk, ost og æg er steget med 14 procent, mens priserne på brød- og kornprodukter er steget med 10 procent. Det er stigninger, der normalt tager 5-7 år.

Dyr discount
Lørdagslivs pristjek i de fem store discountkæder viser, at prisstigningerne er ganske massive selv i butikker, der i den grad konkurrerer på at have den laveste pris. På enkelte varer er priserne i enkelte kæder steget til det dobbelte siden i sommer.

Det viser, ifølge seniorøkonom i Danske Bank Frank Øland Hansen, at konkurrencen er knap så skarp i Danmark som i andre dele af Europa.

»Med nogle af de prisstigninger, vi ser, virker det, som om man har været fristet til at sætte prisen en ekstra tand op. Og det er da noget, der giver anledning til bekymring for, om konkurrencen er hård nok«, siger han.

Høj løn presser prisen
Samme opfattelse har Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut.

»Priserne er allerede på vej op, og så er det nemt lige at give dem et ekstra tryk uden at vække opmærksomhed«, siger han. Det kan hænge sammen med, at danskerne stadigvæk har en god portion penge på lommen.

»Jo højere lønninger man har, jo højere bliver priserne på dagligvarer. Det er dyrere at forarbejde og transportere de her fødevarer. Derfor har vi generelt dyrere fødevarer end i resten af Europa«, siger Henning Otte Hansen.

Ingen indrømmer avancer
Alligevel mener han, at størrelsen på prisstigningerne er svær at forklare. Han kan dog ikke sige, præcis hvem der skummer fløden af de store stigninger.

Politiken har været i kontakt med direktøren for grossistfirmaet Dagrofa, der er landets største leverandør af dagligvarer til detailsektoren. Han afviser totalt at have hævet avancerne.

Det samme gør landedirektøren i Netto, Morten Kaas:

»Når vores priser stiger, skyldes det udelukkende, at leverandørerne har hævet priserne. Vi har ikke hævet avancen og forsøger med al magt at undgå prisstigninger. Vi ligger i tæt konkurrence med andre discountbutikker og har faktisk flere produkter, vi sælger under indkøbspris«, siger han.

Konkurrencen skal undersøges
Derimod kan han ikke svare på, hvorfor priserne i Danmark er steget mere end i det øvrige EU.

»Det er ikke vores oplevelse. Vi har jo Netto-butikker i flere lande og køber vores varer i de lande, hvor det bedst kan betale sig«, siger Morten Kaas.

Konkurrencestyrelsen vil nu, på foranledning af Forbrugerrådet, se på, om forbrugerne betaler for meget for fødevarer, eller om de stigende priser er et reelt udtryk for, at råvarerne er blevet dyrere.

Hos Coop, der ejer Fakta-kæden, henviser informationsdirektør Jens Juul Nielsen til Faktas direktør, som det ikke lykkedes at komme igennem til. Heller ikke de tre andre kæder i pristjekket lykkedes det at få en kommentar fra.