Kun 9,95 – for to kilo mel – lyder måske ikke af meget.

Men når de samme to kilo mel kostede mellem 5,25 og 6,25 kroner i landets fem mest udbredte discountkæder i juni, er der tale om så store prisstigninger, at det er svært at forklare.

Avancen sættes i vejret
Det mener fødevareeksperter, økonomer og Forbrugerrådet, der anklager virksomhederne i alle leddene fra produktion til forbruger for at sætte avancen i vejret. Det sker på et uigennemskueligt marked og i en tid, hvor der alligevel er naturlige årsager til, at priserne stiger.

»Det sker tit, at prisen bliver hævet lidt ekstra, når der er prisuro«, siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk institut.

Dårlig høst påvirker prisen
Efterspørgslen på mælkeprodukter stiger, høsten har været dårlig i USA, og udviklingen af bioenergi kræver større mængder korn.

Alt sammen noget, der presser de danske priser, men ifølge Henning Otte Hansen ikke i et omfang, der begrunder de voldsomme prisstigninger, vi ser herhjemme.

»Brødet er for eksempel steget langt mere, end kornprisen kan berettige«, siger han og henviser til, at kornet kun udgør fem procent af omkostningen ved et brød.

Pandekager er steget med 38 procent
At fødevarepriserne er i eksplosiv vækst dokumenterer et pristjek, som Politiken har foretaget i de fem mest udbredte discountkæder i Danmark i juni sidste år og nu igen i januar. Hvedemel er steget 74 procent, smør 55 procent, havegryn 28 procent og letmælk 25 procent i pris.

Det betyder blandt andet, at en portion pandekager er blevet 38 procent dyrere, og at det nu er stort set lige så billigt at købe færdiglavet lasagne som selv at lave retten fra bunden.

Virksomheder snyder på vægten
Henning Otte Hansen er ikke i tvivl om, at en del af prisstigningerne skyldes, at virksomhederne forsøger at tjene ekstra på fødevarerne.

Også i Danske Bank undrer seniorøkonom Frank Øland Hansen sig:

»Det er nogle helt usædvanlige prisstigninger, som selvfølgelig er drevet af de kraftige stigninger i de internationale råvarepriser. Men det interessante er, at prisstigningerne herhjemme er større end i udlandet«, siger han.

Problematisk stigning
Sidste år steg priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke med syv procent i Danmark, mens de kun steg med lidt over fire procent i euro-området. Her er den stigende efterspørgsel på mælkeprodukter og den dårlige høst ellers også gældende.

»Nogen har helt klart øget avancen, og det er problematisk. Vi ved bare ikke, hvem det er«, siger Gritt Munk, der er politisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Bager- og konditormestrene i Danmark peger på dyrere råvarer:

Avancen har været urealistisk lav
»Når man lægger råvareprisen sammen med de øvrige omkostninger som løn og pension, der også stiger, så mener jeg ikke, at man med god samvittighed kan beskylde håndværksbageren for at mele sin egen kage«, har formand Ole Thorup Nielsen tidligere sagt.

Men han sagde også, at brødindustrien i mange år har haft en urealistisk lav avance på det fabriksproducerede brød og derfor benytter sig af muligheden for at få en bedre forretning ud af produktionen.

Hos Landbrugsraadet afviser chefkonsulent Klaus Jørgensen, at de øger avancen:

»Der er jo mulighed for avance i alle led af kæden, og jeg er da ikke i tvivl om, at en del af avancen indgår i detailleddet. Mælkeproducenterne er også i en bedre situation. De tjener flere penge end de har gjort de seneste tre-fire år«, siger han.

Har social slagside
For det store flertal af befolkningen er det ikke noget problem, at fødevarepriserne er steget, mener Henning Otte Hansen. Han peger på, at fødevarepriserne i Danmark har været faldende i 40 år, at det kun udgør 10 procent af vores forbrug, og at vi har nået toppen for stigningerne.

»Den værste turbulens er overstået. Vi forudser, at prisen falder igen i år, og at vi får et lidt mere forudsigeligt marked«, siger han.

Derfor er det også en stakket frist at sætte avancen op. »Den vil stille og roligt blive udhulet«, siger Henning Otte Hansen.

Men de stigende priser har en social slagside.

»Prisstigninger på basisvarer rammer lavindkomstfamilier og børnefamilier relativt hårdere, end det rammer enkeltpersoner«, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør for Forbrugerrådet.

Ministeren er bekymret
Det samme siger Jørgen Dejgård Jensen, der er seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut.

»Der vil være nogen grupper, hvor de kan mærke det særlig hårdt. Den enlige mor med tre børn, og på sociale ydelser, vil få det svært«, siger han.

De stigende priser bekymrer også fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Hun mener, der skal gøres to ting:

»Vi skal øge produktionen af sunde fødevarer, eventuelt ved at fjerne nogle af restriktionerne for landbrugere, som den tvungne braklægning og mælkekvoterne. Og så skal vi kigge på, om konkurrencen er god nok i fødevaresektoren og detailhandlen. Her venter jeg spændt på, at Konkurrencestyrelsen nu kigger på de høje brødpriser«, siger hun.