Det er ikke usædvanligt, at en teenager har omkring 3.000 kroner om måneden til forbrug.

Ikke usædvanligt, at en teenager arbejder en stor del af sin fritid væk for at have råd til fornøjelse. Og ikke usædvanligt, at en teenager investerer flere tusinde kroner i et dyrt tøjmærke eller en lækker mobiltelefon. Alligevel er der ingen grund til bekymring.

En undersøgelse viser nemlig, at de unge er gode til at planlægge deres økonomi, de arbejder for at have råd, vil gerne spare op, og så lader de sig måske ikke lokke nær så nemt som deres forældre.

Vigtigt at spare op
»Jeg er ikke bekymret for de kommende generationer. Jeg tror faktisk, at de bliver nogle helt fornuftige forbrugere. Selv om der ikke er så mange unge, der lægger et budget, så oplever vi, at de begynder at ændre adfærd, når de får netbank og et betalingskort. De bliver mere fornuftige, og fire ud af fem siger, at det er vigtigt at spare op«.

Sådan siger Ann Lehmann Erichsen, jurist og ekspert i forbrugerbeskyttelse og -information. Og forbrugerøkonom i Nordea.

Hun står bag en undersøgelse foretaget af Synovate Vilstrup for Nordea – en undersøgelse af 13-17-åriges forbrug og økonomi, der blev foretaget sidste år over en 14-dages periode.

»Vi ville gerne vide, hvad der går ind i deres tegnebog, hvordan det kommer derind, hvad de bruger det på og hvorfor«, siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer, at hun blev overrasket over at finde ud af, hvor meget de unge arbejdede for at have råd.

Pas på arbejdsiveren
De unges arbejdsiver var det eneste i undersøgelsen, der gjorde hende en anelse bekymret. De danske teenagere arbejdede nemlig voldsomt meget mere end teenagerne i Finland, Norge og Sverige, og hun kunne ikke lade være med at tænke på, om det mon gik ud over deres skolegang.

»Vi er flokdyr, viser, hvor vi hører til i gruppen, ved at tage en bestemt uniform på – og det er sjældent, at der står Tøj og Sko på de underbukser, der stikker op af cowboybukserne. Vi vil jo gerne signalere, hvor vi hører til på skalaen – at vi har råd til det«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Øget arbejdspres på de unge
Hun mener, at der er en del af de unge, der kan have svært ved at følge med, hvis de ikke har et fritidsjob – og at vi som samfund i øjeblikket mangler arbejdskraft i en sådan grad, at der desuden bliver et større pres på de unge til at arbejde flere timer.

Men når det er sagt, mener hun som sagt ikke, at der er grund til at frygte, at de unges forbrug bliver for voldsomt.

Gør som far og mor
»De unge tager farve af deres omgivelser. Hvis mor og far går i mærketøj, gør de unge det også. Er forældrene bekymrede over deres børns forbrug, skal de altså også tænke over deres egen rolle. Man lærer rigtig mange ting derhjemme, og man gør ikke, som mor og far siger; man gør, som de gør«, siger hun.

Fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning Jesper Bo Jensen er enig med Ann Lehmann Erichsen.

Heller ikke han ser nogen årsag til at frygte de mange penge, som de unge har mellem hænderne – han mener tværtimod, at de er langt mere bevidste forbrugere end deres forældre.

De unge er bevidste forbrugere
»Vi er nu begyndt at kunne se, hvad der sker ved at vokse op med reklamer. De unge reagerer ikke på dem. Det er os andre, der har været de sagesløse ofre for reklamen – de unge i dag afkoder dem hurtigt og lader sig ikke påvirke«, siger Jesper Bo Jensen.

Han tilføjer, at det store mærkeræs, der har lænset en del teenagepunge de seneste år, nu er ved at aftage.

Personlig stil på fremmarch
»Det er sidste udkald inden lukketid for mærkevarerne.

Når storesøster på nogle og 20 ser sin lillesøster på 13 gå rundt med Gucci eller D&G, gider hun ikke gøre det samme. I dag er det personlig stil, det drejer sig om – mærkerne er ved at blive kørt over«, siger han og tilføjer, at man har kunnet se på de unge, at der har været rigtig mange penge mellem hænderne på de danske familier.

»Mange danske familier har tjent flere penge på at bo end på at arbejde, men det overeksponerede forbrug er ved at være slut nu«, siger han.