Annonce
Dine penge 22. jun. 2008 KL. 17.45

PBS erkender dårlig dankortsikkerhed

Sikkerheden ved underskriftterminaler er dårlig, erkender PBS, der ikke vil afvise at udfase den type kortmaskine.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Dankorttermininaler

1) Magnetstribeterminal med pinkode

  • Der er ca. 8.000 stk. i Danmark
  • Ved tyveri dækker PBS 3.000 kr. af tabet; resten betaler butikken
  • Terminalen tages af markedet 1. juli 2008

2) Magnetstribeterminal med underskrift

  • Der er ca. 20.000 stk. i Danmark
  • Ved tyveri dækker PBS ikke noget af tabet; butikken betaler for det hele
  • Terminalen tages af markedet i 2010

3) Chipterminal med pinkode

  • Der er ca. 65.000 stk. i Danmark
  • Ved tyveri dækker PBS 4.000 kr. af tabet; resten betaler butikken
  • Fortsætter på markedet

4) Chipterminal med underskrift

  • Der er ca. 5.000 stk. i Danmark
  • Ved tyveri dækker PBS 1.500 kr. af tabet; resten betaler butikken
  • Fortsætter på markedet

Inden 1. juli 2010 skal alle underskriftterminaler for magnetstribekort være væk, mens signaturmaskinerne for chipkort fortsætter på markedet. Indtil videre.

Efter at politiken.dk har dokumenteret, at sikkerheden ved underskriftmaskinerne er så godt som ikke-eksisterende, overvejer PBS en komplet udfasing af den type terminaler, både dem til magnetstribe og chipkort.

»Vi vil ikke udelukke, at vi er nødt til at udfase underskriftterminalen helt«, siger PBS' pressechef, Søren Winge og tilføjer:

»Vi ser jo også, at underskriftsløsningen er den med dårligst sikkerhed«.

Fungerer som fluesmækker
Indtil videre nøjes PBS dog med at fjerne underskriftterminalerne for magnetstribekort fra markedet.

»Chipterminalen med underskrift fortsætter på markedet indtil videre. Vi kalder den 'den elektroniske fluesmækker', og den er lavet for at imødekomme dem, der ikke længere må bruge den gammeldags fluesmækker. Det er den mobile dankortterminal. Små forretninger, der har brug for det, kan så bruge den«, fortæller Søren Winge.

Politikens artikler dokumenterer både, at ekspedienterne ikke kontrollerer underskrifter, og at de ikke ville kunne spotte en forfalskning. Hvilken sikkerhed er der så ved underskriftterminaler?

»Jeg vil da gerne vedgå, at der kan være situationer, der er svære eller næsten umulige for forretningen at sætte en stopper for. På sigt kan det godt være, at vi slet ikke ønsker at have den underskriftsmulighed på markedet«, siger pressechefen.

Kun en lille del af misbrug
I løbet af de seneste tre år har dankorttyve svindlet for otte millioner kroner ved at forfalske ejerens underskrift.

PBS ser det ikke som tvingende nødvendigt at fjerne signaturterminalen fra markedet, fordi de ikke finder misbruget ret stort:

»Grunden til, at terminalerne får lov at blive ude på markedet i begrænset omfang, er, at misbruget ikke er ret stort. Otte millioner kroner på tre år lyder måske af meget, men relativt set er det ikke ret meget i forhold til svindel på andre terminaltyper«, fortæller Søren Winge.

Ingen kontrollerer underskrifter
Politiken.dk har besøgt 100 forretninger i Århus og København for at undersøge, om ekspedienterne overhovedet tjekker underskrifter.

Kun i én af de 100 butikker kastede ekspedienten et flygtigt blik på signaturen, før hun leverede dankort og bon tilbage til ejeren.

Skriftekspert Per Andersen fortæller, at selv hvis ekspedienterne kontrollerede signaturen, har de ikke viden til at gennemskue en efterligning.

»Det kan ikke lade sig gøre for en almindelig ekspedient i en forretning at vurdere, om det er dankortets ejermand, der har skrevet under på bonen. Ekspedienten har hverken uddannelse eller tid til at tjekke underskriften ordentligt«, fortæller grafolog Per Andersen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer