Vi danskere er vilde med at sikre dyrenes liv, efter vi selv er døde. Fra 2002 til 2006 er donationerne til blandt andet dyreværn steget markant, skriver JydskeVestkysten.

Stigningen fremgår af en undersøgelse, som 33 indsamlingsorganisationer har gennemført. Og det mærker Dyrenes Beskyttelse.

»Siden 2000 er der en klart stigende tendens til, at folk testamenterer deres formue til os. Testamenterne er vores største indtægtskilde, og uden den kunne vi slet ikke gøre det samme arbejde for dyrene«, siger vicedirektør Lars Knudsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Arvebeløb skæpper godt i kassen
Et blik på organisationens regnskaber fra 2007 viser, at indtægter fra arv udgør den største post, nemlig 31 millioner ud af 54 millioner kroner. Det er en speciel del af befolkningen, som står for størsteparten af donationerne.

»Det sker ofte, at vi er noteret som enearvinger i testamentet. Der er flere ældre, barnløse og singler, som har et tæt forhold til deres dyr. Ofte er de ensomme, har ingen tæt familie og dyrene er trofaste, siger Lars Knudsen.

Forening vil tale med ældre
Generelt ved Dyrenes Beskyttelse ikke nok om, hvorfor folk testamenterer penge til foreningen.

»Jeg forestiller mig, at de ældre og enlige er skuffet over menneskeheden. I løbet af det næste år vil vi gøre mere ud af den personlige kontakt med dem, som vi ved, har doneret til os. Ofte får vi først kendskab til testamentet, når advokaten ringer til os efter dødsfaldet«, siger han.

Initiativet med interviewene er dog noget, som kræver en vis finfølelse.

»Det er et emne, som folk ikke snakker meget om. Folk kan vende dem ryggen, hvis de finder ud af, at de ikke bliver tilgodeset i testamentet«, siger Lars Knudsen.