Annonce
Dine penge 19. aug. 2008 KL. 10.32

Vi låner mere udenom banken

Danskerne fortsætter med at låne penge udenom banker og kreditinstitutioner. Kontokort, blankolån og afbetaling dominerer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Forbrugerkreditten er i tallene fra Danmarks Statistik grupperet på følgende udlånstyper:

  • Købe- og kontokort: Alle former for udlån, hvor der er tilknyttet et købe- eller kontokort, hvad end der stilles sikkerhed eller ej.
  • Blankolån: Kontantlån, som ikke er tilknyttet købe- eller kontokort, og hvor der ikke stilles sikkerhed.
  • Kredit mod sikkerhed: Udlån med pant eller sikkerhed i varekøb, kaution mv.

Se også:

Danskerne låner mere og mere til forbrug, og det sker i stigende grad udenom banker og realkreditinstitutter.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser en stor stigning i forbrugerkreditten.

Forbrugerkreditten er i statistik-sprog den samlede beholdning af kredit- og långivning til forbrugerne ydet af andre firmaer end penge- og realkreditinstitutter.

Den steg 11 procent på et år og udgjorde over 21 milliarder kroner ved udgangen af andet kvartal - altså omkring 1. juli.

Halvdelen er blankolån
Heraf var lidt over halvdelen blankolån, det vil sige lån optaget uden at stille sikkerhed. Lidt over en tredjedel var lån på købe- og kontokort, mens 13 procent var lån mod sikkerhed.

»Det er fristende at se den fortsatte fremgang i forbrugerkreditten som et krisetegn – kan man ikke få lån i banken, må man købe på konto«, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, i en kommentar til tallene.

»Men den forklaring holder næppe. Den fortsatte fremgang i forbrugerkreditterne er således hovedsageligt et tegn på, at de danske forbrugere ikke fuldstændig har mistet modet, trods afmatning og faldende boligpriser«, siger han.

Blankolån steg 20 procent
Danskernes beholdning af blankolån er fortsat steget i 2008 og var ved udgangen af andet kvartal på næsten 11 milliarder kroner. Det er en stigning på små 20 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Danskernes kreditbeholdning ydet i form af købe- og kontokort udgjorde næsten 8 milliarder kroner ved udgangen af andet kvartal 2008.

Alene benzinselskabernes kreditgivning på købe- og kontokort steg med 7 procent i forhold til samme kvartal i 2007 til ialt 1,7 milliarder kroner.

Til sammenligning udgjorde pengeinstitutternes udlån til lønmodtagere og pensionister i alt 370 milliarder kroner ved udgangen af andet kvartal, mens realkreditinstitutternes udlån til lønmodtagere og pensionister udgjorde 1.435 milliarder kroner.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer