Danskerne låner mere og mere til forbrug, og det sker i stigende grad udenom banker og realkreditinstitutter.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser en stor stigning i forbrugerkreditten.

Forbrugerkreditten er i statistik-sprog den samlede beholdning af kredit- og långivning til forbrugerne ydet af andre firmaer end penge- og realkreditinstitutter.

Den steg 11 procent på et år og udgjorde over 21 milliarder kroner ved udgangen af andet kvartal - altså omkring 1. juli.

Halvdelen er blankolån
Heraf var lidt over halvdelen blankolån, det vil sige lån optaget uden at stille sikkerhed. Lidt over en tredjedel var lån på købe- og kontokort, mens 13 procent var lån mod sikkerhed.

»Det er fristende at se den fortsatte fremgang i forbrugerkreditten som et krisetegn – kan man ikke få lån i banken, må man købe på konto«, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, i en kommentar til tallene.

»Men den forklaring holder næppe. Den fortsatte fremgang i forbrugerkreditterne er således hovedsageligt et tegn på, at de danske forbrugere ikke fuldstændig har mistet modet, trods afmatning og faldende boligpriser«, siger han.

Blankolån steg 20 procent
Danskernes beholdning af blankolån er fortsat steget i 2008 og var ved udgangen af andet kvartal på næsten 11 milliarder kroner. Det er en stigning på små 20 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Danskernes kreditbeholdning ydet i form af købe- og kontokort udgjorde næsten 8 milliarder kroner ved udgangen af andet kvartal 2008.

Alene benzinselskabernes kreditgivning på købe- og kontokort steg med 7 procent i forhold til samme kvartal i 2007 til ialt 1,7 milliarder kroner.

Til sammenligning udgjorde pengeinstitutternes udlån til lønmodtagere og pensionister i alt 370 milliarder kroner ved udgangen af andet kvartal, mens realkreditinstitutternes udlån til lønmodtagere og pensionister udgjorde 1.435 milliarder kroner.