Som en af sine første gerninger i embedet som ny økonomi- og erhvervsminister lover den konservative partileder, Lene Espersen, at forhøje det beløb, Indskydergarantifonden dækker, hvis en bank kollapser.

I dag kan danske bankkunder få dækket eventuelle tab op til 300.000 kroner. Nu vil Lene Espersen lægge 75.000 kroner ekstra i puljen:

»Jeg forventer at fremsætte et forslag i den kommende folketingssamling, hvor grænsen for dækning hæves. Udgangspunktet er den almindelige prisudvikling, siden grænsen sidst blev hævet i 1995. Det er en stigning i størrelsesordenen 25 procent, så grænsen vil være i omegnen af 375.000 kroner«, siger Lene Espersen til Politiken.

I Norge dækkes tab for millioner
Selv om hun nu hæver bundgrænsen, er beløbet nærmest symbolsk sammenlignet med den norske garantifond, der dækket tab på flere millioner. Men der er stor forskel på fondene og dét, de dækker.

»Med en grænse på 375.000 kroner kan det store flertal af bankkunderne sove helt trygt om natten. Hertil kommer, at eksempelvis pensionsmidler og børneopsparinger er dækket fuldt ud«, siger Lene Espersen og tilføjer:

»En meget høj grænse kan medføre, at risikovillige pengeinstitutter satser for meget for indskydernes penge og tørrer regningen af på Indskydergarantifonden, hvis det går galt. Det vil vi gerne undgå. Jeg mener, at vi med de 375.000 kr. har fundet en balance mellem det ønske og så hensynet til indskyderne«.

Lovændringer på vej
Lene Espersen lægger ikke skjul på, at regeringen overvejer andre lovændringer i kølvandet på den internationale finanskrise.

Regeringen har lyttet på Nationalbanken og Finanstilsynet, der i sommer opfordrede politikerne til at åbne bankernes regnskaber, så kunder, investorer og aktionærer kan få en mere sikker fornemmelse af bankernes økonomiske sundhedstilstand.

Står det til Nationalbanken og Finanstilsynet, skal bankerne have pligt til at offentliggøre deres egne interne vurderinger af, hvor stærke, solide og solvente de selv mener at være.

Men skal den nye oplysningspligt være effektiv og fair, kræver det en beslutning i hele EU og ikke bare i Danmark. Derfor forsøger den danske regering at overbevise de øvrige EU-lande om fornuften i at følge forslaget fra den danske Nationalbank og Finanstilsyn:

Bankerne retter ind
Som formand for bankernes brancheorganisation, Finansrådet, lover Peter Schütze, at bankerne nok skal rette ind og åbne regnskaberne, hvis det er kravet fra lovgiverne:

»Men vi så hellere en anden løsning«, siger han.

»Der er en masse ny lovgivning, som lige nu er ved at blive implementeret i bankvæsenet over hele verden. Og det er blandt andet metoder, der tvinger bankerne til at være kritiske over for sig selv. Og her er også en række metoder, der på en bedre måde aflæser bankernes økonomiske styrke og tilstand«, siger Peter Schütze, der også er direktør for Nordea Danmark.