Annonce
Dine penge 2. okt. 2008 KL. 15.33

Madpriserne falder om få måneder

Efter et år med store prisstigninger vil madvarer nu blive billigere igen. Verdensmarkedsprisen på hvede styrtdykker.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Læs også:

Det bliver snart billigere at fylde køleskabet.

Priserne på de fleste madvarer er steget voldsomt siden august sidste år, men nu knækker kurven.

»Den almindelige forbruger vil kunne mærke, at priserne i supermarkederne falder, allerede inden for de kommende to måneder«, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

»Verdensmarkedsprisen på hvede styrtdykker nu, og det vil smitte af på en masse andre varer - især brød, men også varer som kylling, mælk og æg«, siger han.

Kornproduktion sætter rekord
Hvedeprisen er det seneste år blevet næsten fordoblet fra under 200 dollar til næsten 400 dollar per ton. Det har fået masser af madvarer til at stige eksplosivt i pris. Men de nyeste tal for verdensmarkedets pris på hvede viser, at prisen styrtdykkede i august. Den seneste pris er på under 300 dollar.

»Halvdelen af den stigning, som begyndte i august sidste år, er allerede væk igen. Det skyldes, at landmænd verden over udvider deres arealer for at kunne tjene mere på de høje priser. Det får automatisk prisen til at falde, fordi udbuddet af hvede stiger«, forklarer Henning Otte Hansen.

Fødevarekrisen er aflyst
Verdens samlede areal med korn har været næsten konstant faldende i 25 år. Sammen med flere års dårlig høst har det presset priserne i vejret. Men de seneste to år er kornarealet steget med fire procent.

Høstsæsonen 2008-2009 forventes derfor at blive den største i verden nogensinde med 1.760 millioner ton, og høsten er nu så stor, at der for første gang i fire år bliver produceret mere korn, end der bliver brugt. Det viser tal fra den amerikanske landbrugsstyrelse.

»Fødevarekrisen er aflyst. Prisboblen brister nu, og folk vil i det kommende år kunne mærke, at priserne falder. Der kan komme nogle måneders forsinkelse, fordi forretningerne generelt er træge til at sætte priserne ned, men prisfaldet kommer«, siger Henning Otte Hansen.

Køb flæskesteg nu
Mens brød, kylling, æg og mælk lige nu er historisk dyrt, er det omvendt med svinekød. Prisen på svinekød er ikke afhængig af kornpriserne, og lige nu er prisen på svinekød nået et lavpunkt, vurderer Henning Otte Hansen.

Hvis man skal købe ind til gæstemad, får man altså næppe flæskesteg billigere end netop nu, mens man bør vente nogle måneder med at invitere på kylling og omelet.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer