De mest trængte danskere kommer til at betale for, at folk med penge kan føle sig trygge i bankerne.

Det koster bankerne 35 mia. kr. at garantere, at ingen mister penge, hvis en bank krakker. De penge vil bankerne nu kradse ind fra kunder med gæld, vurderer ekspert.

»Der er ingen tvivl om, at regningen bliver sendt til dem med lån i bankerne. Det her er godt for dem, der ikke har gæld, mens dem, der har gæld, de taber - de kommer til at betale en højere pris i banken«, siger John Norden, direktør i portalen Mybanker.dk, som sammenligner bankernes priser.

Renter og gebyrer vil vokse
Prisen for kunder med gæld stiger, fordi bankerne vil skrue op for gebyrer og udlånsrenter for at få penge til at betale de penge, som redningsplanen kræver.

Det drejer sig om mindst 35 mia. kr. Pengene skal sikre, at kunder, som har penge i banken, ikke taber penge, hvis deres bank bukker under.

Gælden trykker
Kristina Bendixen er en af de danskere, der risikerer at skulle betale dyrt for, at folk med penge i banken nu bliver sikret.

Hun og kæresten købte for knap to år siden et rækkehus i Taastrup til 2,6 mio.kr. En del af købet er finansieret med et boligkreditlån med variabel rente. En rente, som nu kan risikere at stige.

»Jeg føler mig bare dum, fordi vi har købt vores hus, lige da priserne var på det højeste. Vi kom fra en lejebolig, så vi havde ikke noget hastværk med at købe et hus. Vi kunne bare have ventet et år, og alligevel endte vi med at købe, da priserne var på det højeste«, siger Kristina Bendixen

Huset er blevet mindre værd
Planen var at betale ned på gælden og købe et større hus med have og plads til en lillebror eller lillesøster til datteren Karla, som nu er næsten et år.

Men nu er huset faldet 700.000 kr. i værdi. De har ikke fået betalt af på gælden. Og Kristina Bendixen frygter at miste sit job i NCC Bolig. Byggebranchen er et af de steder, hvor finanskrisen rammer først.

Kristina Bendixen ville gerne have, at regeringen også hjalp hæderlige danskere, som risikerer, at deres variable rente nu stiger.

»Vi kunne også bare købe en rejse til Honolulu og lade vores kassekredit stige helt vildt, og så sige fint nok – vi ryger ud af huset, bliver skrevet op i Ribers, lever i sus og dus og får gældssanering om ti år. Men sådan er vi ikke. Vi er sådan nogle, der betaler, det vi skylder,« siger Kristina Bendixen.

Bankaktionærer taber penge
Folk med bankaktier taber også på redningspakken. Som del af pakken må bankerne ikke betale udbytte til deres aktionærer i to år.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) medgiver, at aktionærerne kan blive ramt.

»Vi gør ikke dette for at redde bankaktionærerne. Metoden er god på den lange bane, men kan påvirke kurserne her og nu. Men det har ikke været vores fokus,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Storbanker betaler prisen
Redningsplanen har fået de store bankers aktier til at dykke dramatisk. Iagttagere vurderer da også, at de største banker er redningsplanens tabere. Planen er nemlig konstrueret, så de store banker betaler den største del af de 35 mia. kr., som skal sikre bankkunder med penge i banker, der krakker.

Nordea faldt i går næsten 11 procent, og værst gik dagen ud over Danske Bank med et fald på knap 16 procent.

De danske aktionærer blev dobbelt ramt i går, for samtidig med redningsplanen gik de internationale aktiemarkeder i sort. Kurserne styrtdykkede over alt verden. Det danske aktiemarkedet oplevede sit værste fald nogensinde. Tilliden til finansmarkederne er ubegrænset. De store aktiemarkedet i Tyskland, England og USA trak ned, ned og atter ned. Ingen lande gik fri.

På Island er situationen nærmest kaotisk, da finanskrisen truer hele den islandske økonomi. Den islandske regering annoncerede i går, at den var parat til at overtage samtlige banker på Island.