Vi ved det godt. Det er tid til at spænde livremmen ind, hive pengekatten frem og gå i små sko. For spares, det skal der, i disse finanskrisetider.

Men kan man gøre det uden at ende som en gnier, der kun køber en omgang til sig selv og vender hver en femogtyveøre (hvis de altså stadig fandtes).

Er det muligt at bevare sin charme, når man lusker rundt som pantsamler under naboens hæk eller sidder derhjemme med fingervanter på, fordi man har sparet varmen væk? Med andre ord: Kan det lade sig gøre at spare med stil?

Ja, mener modeskribent, forfatter og livsstilsekspert Mads Christensen. Faktisk kunne timingen ikke være bedre, når nu der skal spares, siger han:

Jo flere penge, jo mindre stil har du
»I vores samtid bliver overflod og ødselhed i stigende grad opfattet som stilløst. Man ser det udstillet i sin rene form via de nyrige russere, som i deres febrilske søgen efter global anerkendelse og personlig tilfredsstillelse kaster sig over alle de klassiske stilelementer og spolerer dem fuldstændig. Der får vi belyst på en næsten matematisk formel, at jo flere penge du har, desto mindre stil har du også«, siger Mads Christensen.

»I stedet for at købe én flaske champagne, køber de 100 og får dem kørt ind på en sækkevogn. I stedet for én Louis Vuitton-taske køber de 1.000, og får dem rullet i diamanter, og så har de alle sammen 10 perlemorsfarvede Lamborghinier. Det er jo perverst. I Kina sker der det samme. Men den brovtende adfærd er altså det modsatte af stilfuld. Så spar du bare løs. Det er indbegrebet af god stil«, siger han.

Takt og tone kræver et smallere budget
Faktisk er det mangel på situationsfornemmelse, hvis man ikke skruer lidt ned for budgettet i disse tider, mener Inge Corell.

Hun underviser blandt andet erhvervsfolk i takt og tone.

»Det er mangel på gode manerer og almendannelse, hvis du strør du om dig med penge i en tid, hvor det kniber for de fleste. Der må det være et krav, at alle forsøger ikke at leve over evne. Også dem, der har penge. Der skal man ikke gå ud og blære sig og blæse på de mennesker, som ikke har det så nemt. Det kan man ikke være bekendt«, siger hun.

Gå i spejdernes rodekasser
Selv om man hverken er russer eller nyrig, kan man sagtens spare og slippe af sted med det. Eksempelvis i forhold til boligindretningen.

Et hjem tapetseret med designermøbler er ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har stil. Ofte har det den modsatte effekt, mener Mads Christensen.

»Tag bare B&O’s stereoanlæg og Arne Jacobsens svaner, eller de der sortglaserede tegl, som alle pludselig skulle have på deres huse, fordi de emmede af god smag. Det er så letkøbt, fordi alle er enige om, at det er god smag. Og der går det altså hen og får den modsatte effekt. Der er jo heller ikke noget stilfuldt menneske, der har købt en rød Ferrari de seneste ti år«, siger han.

Spar sammen og send et godt signal
Så er det langt bedre stil at spare sammen til ét dyrt kvalitetsmøbel, mener han.

»Jeg har en bror, der er arkitekt. Han havde en studiekammerat på Arkitektskolen, der købte en Verner Panton-stol til 16.000 kroner til sit kollegieværelse, mens han var på SU. Han finansierede den ved at cykle i stedet for at tage bussen og ved at sidde på sit kollegieværelse og spise leverpostejmadder. Det er godt nok stil i stedet for bare at købe et vognlæs møbler, man har set i Bo Bedre. Han kunne være med i 'Jeopardy’, for han vidste alt om Verner Panton. Og her er vi tilbage ved basal-filosofien. Og der meget større respekt omkring det, hvis du har spinket og sparet, end hvis du havde fået det hele forærende«, siger Mads Christensen.

God stil behøver ikke følge moden
Samme råd gælder garderoben. Der er med andre ord ingen grund til at holde sig tilbage fra rodekasserne, når spejderne holder loppemarked.

Faktisk er det muligt at slippe af sted med et par stumpende kassebukser fra 1970’erne – hvis man altså besidder den helt særlige evne til at gøre det til ens personlige stil.

»Jeg følger ikke moden, men jeg håber, jeg ligner en, der kan noget andet. Jeg er eksempelvis meget begejstret for gamle Rolex-ure fra 60’erne, som jeg har købt på auktioner. Jeg personligt synes, der er en helt anden stil over at finde et unikt produkt fra en svunden tid. Jeg kører også i bil fra 1969 … en Porsche godt nok ... Det er min måde at gøre oprør på mod den overflod, som kendetegner vor tid, hvor vi smider ting i containeren, inden vi fået pakket dem ud af emballagen, siger han.

»Hvis man bare er interesseret i at gå med en skjorte, som man selv synes er smart, og som passer til ens identitet, er det da meget mere stilfuldt, end hvis man bare følger moden. For så har du truffet et valg i stedet for at blive trukket rundt ved næsen. Og her begynder det at batte. Der begynder folk at sige: Neeej, hun har sin helt egen stil eller endnu bedre: Neeej, hun hviler i sig selv. Det er det bedste, der kan siges om et menneske i dag. Det er krukken for enden af regnbuen«.

Du må aldrig blive en fedtsyl
Men der er grænser, mener Mads Christensen. Man må aldrig gå hen og bliver en gnier, der vender hver en krone og altid insisterer på at dele regningen. Det er omtrent lige så ustilet som at smide om sig med dollarsedler og russisk kaviar.

Fedtsylen tager heller ikke kegler i Inge Corells karakterbog. Hvis man skal spare, skal det helst være inden for egne rækker.

»Der, hvor man ikke må spare, er, når det gælder de mennesker, som virkelig har brug for hjælp. Eksempelvis indsamlinger til Kræftens Bekæmpelse eller fattige børn i Darfur. Der kan man ikke være bekendt ikke at give noget. Man må spare inden for egne cirkler, men der, hvor der virkelig er behov for at donere, hvor det gælder liv eller død, der må man putte i bøssen. Grænsen går dér, hvor du ender som en god gammeldags fedtsyl«.