Fra i aften kan juleglade danske børn følge med i, hvad der sker, når drengen Mikkel i TV 2’s julekalender på magisk vis kommer i besiddelse af et guldkort, der kan bruges som betalingskort til alverdens julegaver.

Og for mange danske børn vil scenariet i ’Mikkel og guldkortet’ vække genkendelse.

Ifølge tal fra PBS har en stærkt stigende del af de 13-18-årige betalingskort, som de kan benytte i både hæveautomater og butikker, indtil der ikke er flere penge på kontoen. I alt har 780.000 danskere plastikkort som Maestro eller Visa Electron, og tallet er i kraftig stigning.

Mere sikkert end kontanter
I 2006 var det 470.000 danskere, der havde kortene, og Danske Bank vurderer, at langt hovedparten af kortholderne er under 18 år.

»Stigningen skyldes primært, at børn anno 2008 i højere grad er blevet forbrugere, end vi tidligere har været vant til. Børn opfører sig som forbrugere, og med internettets og mobiltelefonens fremkomst er det blevet muligt at erhverve sig mange flere ting end tidligere.

Forbrugsmønstrene har ændret sig, og børn og unge er blevet meget mere selvstændige i forhold til forbrug«, siger Danske Banks chef for finansiel dannelse, Morten Kamp Jørgensen.

Betalingskortene er mere sikre at have i lommen end en pung med kontanter. Og desuden giver det elektroniske betalingskort mere frihed, mener banken.

»Uanset om vi taler om børn eller ældre, gør betalingskortene det let og bekvemt at købe varer og ydelser, for du er ikke afhængig af at have hævet kontanter i banken«, siger Morten Kamp Jørgensen, der understreger, at forældre eller værge involveres, hver gang et barn under 18 år får udstedt et kort i banken, og at børnene ikke har nogen kredit og ikke kan overtrække deres konto med Maestro eller Visa Electron-kortene.

Julekalenderens tema er forbrug
TV 2’s julekalender handler om en familie, der har sat sig for hårdt i det, da de købte et for dyrt hus.

Nu skal der være sparejul i år, proklamerer familiens far, men det falder ikke i god jord hos børnene, der er vant til at få store gaver.

Forfatterne bag julekalenderen – Nikolaj Scherfig og Bo hr. Hansen – har tidligere skrevet julekalenderen ’Jesus og Josefine’, som handlede om julen som en religiøs fest. Denne gang er temaet forbrug.

Scherfig har selv oplevet, hvordan hans sønner er besat af tanken om at få PlayStations, iPods og nye mobiltelefoner i julegave, og i nogle år var deres største ønske at få et kreditkort: »De så jo, at forældrene kunne stikke kortet ind i bankautomaten og få penge ud af den, og det ville de enormt gerne kunne«.

Unge forstår ikke økonomi
Danske Bank lancerede tidligere på måneden computerspillet ’Pengeby.dk’, hvor børn i 5-7-års alderen kan bevæge sig rundt i en virtuel by og handle og tjene penge og dermed få en bedre forståelse af økonomi.

Banken er også på vej med undervisningsmateriale i privatøkonomi til landets folkeskoler. Ifølge Morten Kamp Jørgensen fordi bankens undersøgelser viser, at børn helt grundlæggende mangler forståelse for økonomiske principper.

»Det handler om at sikre sig, at ens børn lærer at opføre sig som fornuftige forbrugere, fra første gang de stifter bekendtskab med penge. På den måde sikrer man sig, at de ikke bliver slået i gulvet, når de som for eksempel 25-årige skal købe deres første lejlighed og finder ud af, at der er noget, der hedder rådighedsbeløb, kreditværdighed, og at renten kan stige hen over natten«, siger Morten Kamp Jørgensen.

Børn gør som mor og far
Birgitte Tufte, der er professor og dr.pæd. i mediepædagogik på Københavns Handelshøjskole CBS, gør opmærksom på, at børn forbruger nogenlunde som deres forældre:

»Børnene har jo forældrene som rollemodeller, så hvis mor powershopper hver lørdag, og far køber nyt golfsæt hele tiden, er det ikke så mærkeligt, at børnene også har et højt forbrug«.

Birgitte Tufte opfordrer forældre til at hjælpe deres børn med at forvalte deres økonomi, så de ikke først skal lære det på den hårde måde, når de bliver voksne.

»Fra vores undersøgelser har vi eksempler på børn på 13-15 år, der tjener 3.000 kroner om måneden, som de kun bruger på sig selv. Det er et meget større beløb, end de får til rådighed, når de flytter hjemmefra og køber bolig, så jeg synes, der er en god pointe i at involvere børnene i familiens økonomi, så de lærer, at det også koster penge at købe toiletpapir og holde hus, og at man ikke har ubegrænsede midler til rådighed«.