Uåbnede rudekuverter med regninger, der ligger i stabler rundt omkring i lejligheden.

Rykkergebyrer for mere end 4.000 kroner om måneden. Rækker af ubrugte sko. Registrering i RKI Kreditinformation og en gæld på op imod flere millioner kroner for rent forbrug.

Det er hverdagen for pengemisbrugere, som har en adfærd, der minder om alkoholmisbrug.

»De har jo et misbrug som alle andre misbrugere. Det at gå ud og købe giver kicket. De lever for næste kick, ligesom en narkoman«, siger Lotte Christiansen, som er uddannet coach og misbrugskonsulent og behandler pengemisbrugere.

Blandt dem finder man Kim og Line, hvis historier du kan læse her:

»Penge er mit fix«

»Det bliver rart, hvis der en dag kommer plus på kontoen«

Med finanskrisen er bankerne og andre långivere blevet meget tilbageholdende med at låne penge ud. Det gør det sværere at låne til et enormt forbrug og betyder en brat opvågnen for de op mod 300.000 voksne danskere, der ikke kan styre deres købetrang.

Skjult lidelse
Det offentlige Danmark opfatter ikke pengemisbrug som en egentlig lidelse. Derfor er der heller ikke nogen offentlige tilbud om behandling.

Men eksperter regner med, at mellem 6 og 13 procent af den voksne befolkning er ramt. Det kan lyde voldsomt, men lidelsen er svær at opdage, forklarer sociolog Ole Bjerg fra Handelshøjskolen CBS i København, der forsker i købemani.

»Vi har ofte sværere ved at forholde os til folk med købemani end til folk med andre misbrugsformer. Det er svært at skelne en moderne storforbruger fra et menneske med købemani, fordi samfundets store fokus på forbrug gør det sygelige svært at skelne fra det normale, og det er et stort problem, som lægevidenskaben har været alt for lang tid om at anerkende«, siger Ole Bjerg.

Det private behandlingscenter Majorgården, som hovedsagelig behandler narkomaner og alkoholikere, erkender, at pengemisbrug er blevet et så stort problem, at centret 1. marts åbner et behandlingstilbud for pengemisbrugere.

Budget og samtale
Indtil nu har Majorgården behandlet pengemisbrugere sammen med ludomaner, men fremover får de tilbudt deres egen behandling.

Det nye behandlingsprogram vil bestå af samtaleterapi og en konkret plan for, hvordan pengemisbrugeren skal komme ud af misbruget. Det handler blandt andet om at lægge budget og om at vurdere, hvor meget pengemisbrugeren realistisk kan købe for den indkomst, hun har.

»Vi får mange flere henvendelser fra pengemisbrugere, end vi kan behandle. Der er et behov for det, og der mangler nogle tilbud til de her mennesker«, siger Magnus Larusson, som har en mastergrad i sociologi og behandler ludomaner og pengemisbrugere på Majorgården.

Indkøb giver magt
Et liv som pengemisbruger eller shopaholic har store konsekvenser ifølge coach Lotte Christiansen.

De lyver for deres nærmeste, bruger penge, de ikke har, og stifter enorm gæld.

»Det begynder at gøre ondt, når fogedretten kommer, og man ender i Ribers (RKI kreditinformation, red.). De begynder at isolere sig, tager ikke telefonen eller åbner døren, og lige så snart de ser en mand med en mappe, bliver de bange«, siger hun.

Lotte Christiansen har to i behandling, hvor misbruget er mundet ud i en milliongæld. Og hun har set mange eksempler på, at det ender med, at fogedretten kommer, eller at man begår bedrageri og i yderste konsekvens ender i fængsel.

»Det giver en følelse af magt og overblik at eje. At stå med indkøbsposen fuld af lækkerier udløser en magt i at kunne sige ’se hvad jeg har’. Man tror, man kan købe sig til et lykkeligere liv«, siger hun.

Identitetskabende
Årsagen til, at lidelsen kommer frem nu, er, at vi i større og større grad danner vores identitet ud fra, hvad vi køber, vurderer Ole Bjerg, ekspert i købemani.

»Når vi ser nogle sko, vi godt kan lide, siger vi: »Det er lige mig« eller »det er ikke lige mig«, hvis vi ikke kan lide dem. På den måde siger vi faktisk med ord, at vi køber bestemte sko, ikke fordi de er gode at gå i, men fordi de siger noget om os som personer – noget om vores identitet. Men folk med købemani er meget usikre på sig selv, så de føler en trang til at købe det hele«, siger Ole Bjerg.

Købemanien – eller pengemisbruget – er blevet legitimeret af en række bøger og tv-serier, hvor det gøres til noget normalt eller ligefrem beundringsværdigt at have problemer med, hvor meget man køber.

»I serier som ’Sex and the City’ og i bøger som ’Shopaholic’-serien af Sophie Kinsella dyrkes det ligefrem, at man slipper kontrollen over kontokortet. Det betyder, at det gøres til noget, man laver sjov med, og folk kan have svært ved at tage det seriøst, hvis en, de kender, fortæller, at hun har et pengemisbrug. Det kan være et stort problem for pengemisbrugeren, som ofte selv har svært ved at erkende sit problem«, siger Ole Bjerg.

Behandler på Majorgården Magnus Larusson mener, det er problematisk, at lidelsen ikke er anerkendt i Danmark, fordi pengemisbrugere bliver ladt i stikken.

Der er et hav af undersøgelser fra en række vestlige lande, der sidestiller lidelsen med andre misbrug som alkoholisme.

13 procent misbruger penge
Doktor i psykologi på University of Sussex i England, Helga Dittmar, har længe forsket i pengemisbrug.

Hun konkluderede i 2004 i undersøgelsen ’Understanding and Diagnosing Compulsive Buying ’, at 13 procent af befolkningen i England led af det. Både undersøgelser fra USA, Australien og flere europæiske landet viser, at op mod ti procent lider af et tvangsmæssigt forhold til at forbruge.

Helga Dittmar beskriver i sin undersøgelse, hvad symptomerne er:

»De er ’hooked’ på en afhængighedscyklus, der gentager sig igen og igen. Denne cyklus indebærer en uimodståelig impuls/trang til shoppe, og til en vis grad mister de kontrollen over deres adfærd. De fortsætter på trods af skadelige personlige, sociale og økonomiske konsekvenser«, skriver hun.

Det rammer ifølge forskeren alle sociale lag, og behandler Magnus Larusson har også oplevet at have alle slags mennesker i behandling:

»Det er helt normale mennesker med et helt normalt job. Det er bankmanden, sygeplejersken, pædagogen – det er hr. og fru Danmark«, fortæller behandler Magnus Larusson.