Line havner i 2006 i en lille celle på omkring seks kvadratmeter, hvor det eneste inventar er et bord, der er naglet til gulvet og en simpel briks.

Hun har udgang en time om dagen i en cementgård med mordere og bankrøvere, og om natten kan hun høre en fange skrige, til han bliver bæltefikseret.

Hun er varetægtsfængslet i Vestre Fængsel, fordi hun har bedraget den virksomhed, hun er bogholder i, for 3,5 millioner kroner.

Indtil da har hun været den dygtige betroede bogholder i en stribe af virksomheder og levet et familieliv med barn og kæreste.

Første gang, Line mærker suset ved at bruge penge, er, da hun som 12-årig af sin far får lov at købe et sæt ternet tøj i den københavnske modebutik Nørgaard på Strøget.

Her starter hendes forbrug af især tøj.

»Der var sådan nogle Janusbluser, som var meget in. Dem havde jeg pludselig ti af, hvor mine veninder måske kun havde to. Jeg syntes, det var fedt, for lige pludselig havde jeg alle de nye inbluser«, fortæller hun.

Men rusen varer meget kort, og så skal Line bare ud og købe igen, og så begynder hendes forbrug at eskalere.

Fra bank til bank
Som 25-årig er hun blevet uddannet bogholder og står for regnskaberne i forskellige firmaer. Hun har 600.000 kroner i gæld. Få år senere bliver hun registreret i Ribers (RKI Kreditinformation) og får lukket alle sine kontokort. Men det er ikke noget problem, for på det tidspunkt er der altid en ny bank, der gerne vil overtage hendes lån.

Line hopper fra bank til bank, indtil alle muligheder er brugt op, og hun ikke kan låne mere. Da hun er 35 år, skylder hun over 1 million kroner væk, men når hun modtager en rudekuvert med posten, lægger hun den fra sig og går ud og køber noget nyt tøj.

»Det syge er, at du vil gøre alt for at kunne købe ting. Du er ligeglad med, om du ender i fængsel, om du har mad eller kan betale din husleje i morgen. Du skal bare have det her Estée Lauder-produkt nu. Og det tager bare fem minutter at pakke tøj ud af silkepapiret og lægge det ind i skabet, og så må man ud og købe noget mere«, fortæller hun.

70.000 kroner om dagen
En dag, hvor hun har nogle regninger, hun ikke kan betale, sætter Line sig foran skærmen i det firma, hvor hun er bogholder, synker en ekstra gang og overfører 6.000 kroner til sin egen konto. Over et halvt år overfører hun 549.000 kroner til sig selv. Hun kan snildt bruge 70.000 kroner på en time i en enkelt butik, og til sidst gør hun det på daglig basis.

Hun skjuler sit forbrug for sin kæreste og sit barn., ligesom alkoholikeren går og gemmer flasker i skabe og skuffer.

»Hvis jeg er kommet hjem med rimelig mange poser, har jeg stået og luret, om han var i gang med at skrælle kartofler med ryggen til. Så kunne jeg luske dem ind bag ham«, fortæller hun.

Line maskerer firmaets regnskaber, så ingen opdager noget, men dagen før der skal være revision, indser hun, at hun vil blive opdaget. Hun melder sig selv til politiet og får herefter en betinget dom på to år, hvor hun udfører samfundstjeneste og er på bistand.

Ond spiral
Efter nogen tid får hun igen job som bogholder, og da chefen skal en tur til USA, får hun den kode, der gør, at hun kan komme til at overføre penge til sin egen konto.

Spiralen starter forfra. Misbruget har overtaget Line, og hun kan ikke stoppe.

»Selv om jeg vidste, at jeg meget vel kunne ende i fængsel, er denne her shopaholic-sygdom så stor, at den har al magten. Det allervigtigste er at få dækket behovet nu og her, men det eskalerede jo bare, og så måtte jeg have mere og mere«.

Hun når at overføre 3,5 millioner kroner, før hun igen melder sig selv til politiet. Denne gang bliver hun varetægtsfængslet og får senere en dom på to et halvt års ubetinget fængsel.

»Der bryder min verden sammen. Jeg så jo ikke mig selv som kriminel. Ligesom narkomanen havde jeg et behov, der skulle dækkes. Men det var, som om min tolerance over for, hvad der var i orden og ikke i orden, rykkede sig, i takt med at mit forbrug eskalerede, og pludselig sad jeg bare i saksen og anede ikke, hvor alle pengene var blevet af«.

Ny forståelse
Line afsoner sin dom i et åbent fængsel. En dag får hun et brev fra en veninde med en artikel om et fællesskab, der minder om Anonyme Alkoholikere, men som er for folk med pengemisbrug.

Line får lov til at få udgang en gang om ugen for at gå i fællesskabet, der hedder Debtors Anonymous (DA). For første gang i sit liv føler hun, at der er nogen, der forstår hende. Hun erkender, at hun har en sygdom, og hun øjner et håb for, at hun kan komme ud af misbruget ved at bruge de værktøjer, hun får i DA.

»Jeg kom ind og sad og tænkte – come on, hvor er det godt, det her. Endelig er der nogen, der forstår, at jeg kan bruge 70.000 kroner på en time«.

Aldrig rask
Der er nogle få måneder af fængselsstraffen tilbage, og så håber Line, at hun kan komme i behandling og starte på et nyt liv. Hun er ved at tage en uddannelse som korrespondent og har lært i DA, at hun skal undgå fristelser for at holde sig fra misbruget.

»Jeg vil aldrig nogensinde igen have mulighed for at sidde alene og føre penge rundt. Jeg tror nemlig aldrig, jeg bliver rask, så jeg vil gerne væk fra alle de job, der har noget med penge at gøre. Jeg regner med at gå i DA resten af mit liv, og så vil jeg gerne i behandling, når jeg kommer ud af fængslet«.

Line skylder i alt 6 millioner kroner væk i dag. Hendes eneste håb er en gældssanering og en behandling for sit misbrug.

Line er ikke kvindens rigtige navn. Hendes fulde navn er redaktionen bekendt.