Penge er noget, man bruger – ikke noget, man har. Kim Fahnøe har hele sit liv levet over evne og for lånte penge.

En sommerdag for fem måneder siden indser Kim Fahnøe, at han skylder 400.000 kroner til venner og forretningsforbindelser, og at pengene er brugt på køkkenmaskiner, computerdele og alskens andet, der fortoner sig i forbrugsfeberen.

Han erkender for første gang i sit 55 år lange liv, at hans hullede økonomi ikke udelukkende skyldes, at verden er imod ham, men at hans evne til at lyve for sig selv skygger for skylden – hans egen.

Inden klarsynet kommer, lever Kim Fahnøe år ud og år ind på at låne penge og bruge dem lige så hurtigt. I lang tid går det let.

Voldsom trang
»Jeg er ret overbevisende, når jeg skal overtale folk til at låne mig penge, og det er jo, fordi jeg selv tror på det, jeg siger. Nu ved jeg, at det bygger på løgn, men jeg må huske mig selv på det hver dag. På den måde er jeg ikke helt clean endnu«, siger Kim Fahnøe.

Den voldsomme trang til at bruge penge har altid været der. Når der er penge, bliver de brugt. Når der ikke er nogen, bliver de lånt – og brugt.

»Det er en slags narkomani. Jagten på opturen ved at bruge penge er som en, der skal ud og skaffe heroin. Jeg køber oftest sådan nogle mandeting som computerudstyr eller køkkenting. Alt muligt, som jeg i virkeligheden ikke har råd til«, siger Kim Fahnøe.

Penge 'trylles' frem
Indtil for 14 år siden skyggede en anden afhængighed, alkoholmisbrug, for pengemisbruget.

»Da jeg så bliver ædru, bruger jeg på én gang hele min kassekredit på computerudstyr, og så er de penge væk. Sådan fortsætter det«, siger Kim Fahnøe.

Gælden vokser, men der er hele tiden gode undskyldninger for, hvor pengene forsvinder hen. Kim Fahnøe siger til sig selv, at det er, fordi pengene går til cigaretterne og kolonihavehuset. Da han så sælger kolonihavehuset og dropper smøgerne, er der stadig minus på kontoen hver måned – så han finder nye forklaringer.

At han bruger alt for mange penge på ligegyldige ting falder ham aldrig for alvor ind, heller ikke da han bliver selvstændig og åbner netcafé og computerværksted.

»Jeg kan ikke låne penge i banken, og det er naturligvis, fordi banken er dum, og det er synd for lille mig. Sådan tænker jeg. Så jeg lever af mine forretningsforbindelsers kredit. Min gæld vokser stille og roligt, og det bliver sværere at betale tilbage. Men jeg finder hver gang en løsning – jeg 'tryller', kalder jeg det«, siger Kim Fahnøe.

Magien rækker imidlertid ikke evigt.

Mangler penge til mad
»Pengene forsvinder hurtigere og hurtigere. Jeg får det skidt, hver gang jeg ser en rudekuvert. Men jeg siger bare til mig selv: Jeg betaler regningerne i morgen. Der skal nok dukke noget op«, siger Kim Fahnøe.

Løsningerne begynder at slippe op, venskaber bliver til fjendskaber over ubetalte afdrag, og fogeden kan stå i døren og tage pant i Kim Fahnøes ting, hvert øjeblik det skal være. Alligevel sker det ved et tilfælde, at han indser sine problemers omfang.

Kim Fahnøe er begyndt at spise for meget sukker og opsøger en coach, der skal hjælpe ham af med sukkertrangen. Hun finder dog hurtigt ud af, at Kim Fahnøes problem ikke kun er søde sager, men også, at han simpelthen ikke har penge til at spise mad tre gange om dagen. For første gang går det op for Fahnøe, at hans overforbrug er et misbrug.

Sygdom i følelserne
»Den dag i dag er jeg stadig fuld af benægtelse, og det er svært for mig at tale om. Det er en rædselsfuld følelse at erkende, at man ikke er den person, man troede, man var. Det er som en sygdom, der sidder i følelserne«, siger Kim Fahnøe.

Kim Fahnøe begynder at gå til møder i et fællesskab for pengemisbrugere, der fungerer efter samme principper som Anonyme Alkoholikere. Han kan høre på de andre, at de har det nøjagtig som ham selv. Tiderne, stederne og beløbene er forskellige, men de er alle drevet af suset ved at købe.

»De mennesker kan jeg ikke lyve for. De har selv brugt alle de samme løgne og gennemskuer det med det samme. Det er som at holde et spejl op foran sig selv, og det hjælper virkelig«, siger Kim Fahnøe.

Andre skal gribe ind
Næste skridt ud af den desperate situation bliver at få samlet al gælden i et stort lån på omtrent 400.000 kroner i Kim Fahnøes forældres bank. Forældrene skal stille sikkerhed for lånet, før banken tør være med.

Kim Fahnøe nærer intet håb om, at hans historie kan hjælpe andre pengemisbrugere. Men måske kan den få folk omkring en pengemisbruger til at gribe ind.

»Det er umuligt selv at erkende problemet. Der skal være nogen, der siger det til en«, siger Kim Fahnøe.

Han tør ikke sætte sig økonomiske mål.

»Men det bliver da rart, hvis der en dag kommer plus på kontoen – også når måneden er slut«, siger Kim Fahnøe.