Der bliver skattelettelser til alle, men relativt mest til danskere med de højeste og de laveste indkomster.

Mellemgruppen, det vil sige en årlig indtægt omkring de 300.000 kroner, får mindst fornøjelse af et nyt skattesystem.

Det vurderer Danske Banks analyseafdeling, der på baggrund af Børsens omtale af Skattereformens arbejdspapirer har regnet på konsekvenserne.

Lavere skattebetaling
Har du en årlig indkomst på 750.000 kroner og en gæld, der koster 150.000 kroner årligt i renter, vil du - trods beskæring af rentefradraget - alligevel stå med 22.500 kroner ekstra, hvis udspillet bliver til lov.

Det svarer til, at du betaler 39,5 procent i skat mod de nuværende 42,5 procent.

Højtlønnede betaler stadig mest
Tilsvarende vil en person med en indtægt på 250.000, som ingen gæld har, få 5.000 kroner i skattelettelse. Det svarer til at betale 31,4 procent i skat mod de nuværende 33,4 procent.

»I forhold til indkomsten er lettelserne størst for de højere og de lavere indkomster, men det vil fortsat være de høje indkomster, der betaler klart mest i skat«, påpeger bankens økonomer.

»Der er relativt mindre lettelser til mellemindkomsterne, som allerede fra i år er sluppet for mellemskatten«.

Rammer lønmodtagere
Som udspillet ligger nu, er der også lagt op til at beskære de ligningsmæssige fradrag - for eksempel for a-kassekontingent og kørsel - fra 33 til 25 procent. For en typisk dansker har disse fradrag en værdi af mellem 15.000 og 20.000 kroner.

»Det vil ramme bredt blandt især lønmodtagere«, konstaterer Danske Bank.