Annonce
Dine penge 11. maj. 2009 KL. 14.01

Sådan slipper Martin af med gælden

Hvis gældsplagede Martin Axel Andersen får styr på økonomien, kan han være gældfri om 12 år, vurderer ekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Læs mere om gæld:

Der er ingen nem udvej for Martin Axel Andersen og de mindst 150.000 andre danskere, der i dag har klatgæld op over begge ører.

Kun en kold tyrker i forbrugsgoderne og en markant ændret livsstil gennem de næste mange år vil få gælden til at forsvinde.

Det siger ekspert i privatøkonomi, Mette Reissmann, der også kendes som vært på TV 3-programmet 'Luksusfælden'.

Gældfri om 12 år
Hun kender kun Martin Axel Andersens økonomiske kattepine fra politiken.dk.

Han er 36 år, opvokset i Vestjylland og har et godt job som socialpædagog i Københavns Kommune. Og så skylder han op mod 600.000 kroner væk i ren klatgæld.

Lægger han omgående sus og dus på hylden, kan han - og andre i lignende situation - i bedste fald være gældfri i løbet af 10-12 år, vurderer Mette Reissmann.

Væk med al luksus
»For det første må han justere sit forbrug knaldhamrende hårdt«, siger hun.

»Han skal skære fuldstændig ind til benet. Det er slut med at holde ferie, slut med at give dyre gaver og slut med at købe dyrt mærketøj. Alt hvad der overhoved kan betegnes som luksus skal han holde sig fra«.

Flyt fra boligen
Samtidig bør gældsplagede danskere overveje at arbejde mere. Måske kan man tage ekstra vagter på sit job eller i en periode få et ekstra arbejde, som kan pumpe indtægterne i vejret.

Bor man i ejerbolig, bør man også overveje at sælge den og købe en billigere bolig - helst lejebolig, lyder rådet fra Mette Reissmann.

Endelig kan man forsøge at overtale sine kreditorer til at lave en bedre afdragsordning. Det lykkedes for Martin Axel Andersen. Han har i dag månedlige afdrag på 8.000 kroner - mod 12.000 kr. tidligere - og der er kommet mere orden på gældskaoset.

Umulig gældssanering
Går man derimod og regner med at slippe fra en håbløs gæld gennem gældssanering, vil man blive skuffet.

Gæld, der er løbet løbsk gennem øget forbrug, kan man ikke få saneret, siger Mette Reissmann:

»Mange tror, at de bare kan få gældssanering, men det er fuldstændig misforstået. Al selvforskyldt gæld får man ikke gældsanering for. Og dem vi taler om her har selvforskyldt gæld«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer