Landets allermest fattige er fanget i håbløs, livslang gæld.

Den fattigste tiendedel af befolkningen, der har en årlig disponibel indkomst efter skat på cirka 72.000 kroner, skylder i gennemsnit 417.000 kroner væk.

Det viser en ny, opsigtsvækkende undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) har lavet for Beboerbladet.

6 års løn
Gælden blandt de fattigste er i dag så stor, at de skal arbejde eller modtage sociale ydelser i 5,8 år for at få lige så mange penge ind på kontoen, som de skylder væk til banken eller realkreditinstituttet.

I den bedre bemidlede del af befolkningen har gælden en gennemsnitlig størrelse, der svarer til indkomsten fra ’kun’ 1,9 til 2,5 års arbejde.

Faktisk er de fattigstes gæld i dag næsten lige så stor som gælden blandt typiske danskere i middelklassen, hvor indkomsten er 2,5 gange så stor, skriver Beboerbladet.

»Det er ganske alarmerende tal, vi ser her«, siger specialkonsulent i AE-rådet, Mie Dalskov, der står bag undersøgelsen.

»De fattigste ti procent har en gæld, der er lige så stor som den typiske danskers gæld. Det er en gæld for livet, som de fleste aldrig vil komme af med, og det er ganske tragisk«, siger hun.

Kæmpe problem
Undersøgelsen fra AE-rådet siger intet om, hvorfor og til hvad de fattigste låner pengene.

For manges vedkommende kan det være gæld, de har stiftet på et tidspunkt, hvor det gik dem betydeligt bedre i livet. Måske er de siden gået ned med et firma, er blevet ramt af sygdom eller anden ulykke eller har været tvunget til at sælge huset.

For andre kan gælden være opbygget ved, at de har optaget forbrugslån for at få del i de seneste års forbrugsfest, fortæller Mie Dalskov.

Ifølge Preben Brandt, der formand for Rådet for Socialt Udsatte, kortlægger undersøgelsen et »kæmpe problem«.

»Vi kan i dag se, at flere danskere får det, jeg vil kalde en fattigdomsgæld. Den opstår for eksempel, når ressourcesvage danskere på kontanthjælp forsøger at kompensere for deres fattigdom. Så tager de et hurtigt forbrugslån på nettet og køber for eksempel en computer. Men selv små gældsposter bliver hurtigt større, og så bliver fattigdommen kronisk«, siger Preben Brandt.

Flere skylder mere
Tallene fra AE-rådet er udregnet på baggrund af et gennemsnit og må i sagens natur ikke forveksles med, at alle de fattigste danskere er bundløst forgældet.

22 procent af de mest fattige har således slet ingen gæld - og det er faktisk en større andel end blandt de allerrigeste danskere, hvor kun 13 procent lever uden en gæld.

Det betyder så til gengæld, at mange af de fattigste skylder langt flere penge væk end de gennemsnitlige 416.467 kroner.