Annonce
Dine penge 20. maj. 2009 KL. 23.13

Alle vil have fat i dine SP-penge

Danskerne kan få SP-pengene om få dage, og det udsultede erhvervsliv slikker sig allerede om munden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Pensionspenge på forskud

SP er en særlig pensionsopsparing, som danskerne indbetalte fra 1998 til 2003 som én procent af bruttolønnen.

Oprindeligt var planen, at SP-pengene skulle udbetales, når folk gik på pension, men siden 2004 har det været stillet i bero, og regeringen har nu vurderet, at folk skal kunne hæve pengene, så der kommer gang i den kriseramte økonomi.

Alle lønmodtagere kan hæve pengene fra 1. juni og til nytår. Derefter kan man først kan få dem, når man fylder 65 år.

Køb en SP-rejse, måske en SP-sofa, eller hvad med et SP-fjernsyn? Butikker og firmaer landet over er klar med storstilede reklamekampagner, der skal vriste SP-pengene ud af dine hænder, lige så snart du i næste uge kan vælge at få udbetalt din Særlige Pensionsopsparing.

Hos rejsekoncernen Star Tour satser man ligefrem på, at man kan redde hele den ellers skrantende sæson ved at friste folk med tilbud, der er skræddersyet til, at folk netop har fået SP-penge.

»Vi er klar med en større kampagne, som vi skyder i gang, lige når brevene om SP lander i folks postkasser. Salget er nu 14-15 procent bagud i forhold til sidste år, men vi er overbevist om, at SP-pengene vil få folk til at købe rejser i et omfang, så vi får indhentet det hele«, siger salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour.

Folk vil købe højere kvalitet end normalt
Overalt har man mærket krisen, ved at pengene bliver liggende i kundernes lommer, og nu sætter erhvervslivet sin lid til, at den forventede pengeindsprøjtning skal vende dårlige tider til gode.

Elbodan, der blandt andet driver butikskæderne Punkt1 og Expert, forventer, at kunderne vil investere i produkter af højere kvalitet end normalt.

»Der er en helt ny generation af fladskærme, som vi vil komme med nogle gode tilbud på, når SP-bidraget udbetales«, siger Lone Ryg Olsen, kommunikationsdirektør i Elbodan. Også hos konkurrenten Elgiganten forventer man, at kunderne vil gå efter kvalitet.

Startour har sikret sig 8.000 ekstra pladser
Og der vil ikke blive lagt skjul på, at det er netop SP-pengene, som erhvervslivet går efter. Star Tour tænker ligefrem sine priser ind i SP-udbetalingen.

»Vi laver tilbud på familierejser, som vil ligge på nogle priser, der passer med netop det beløb, som et typisk par med to børn kan få udbetalt fra SP. Det vil give en stor psykologisk effekt, at prisen er den samme som det beløb, folk kan få udbetalt«, siger Stig Elling.

Rejsegiganten er allerede så sikker på SP-succes, at den har sikret sig 8.000 ekstra pladser i skolernes sommerferie.

Få mest ud af pengene
Før man køber designerknive, kæmpefjernsyn og badeferier for alle pengene, bør man dog overveje, om man kan få mere ud af sine penge på anden vis.

Der er to kriterier, som her gør sig gældende: hvor meget man får udbetalt, og hvor meget man betaler i skat, forklarer Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank.

»Er man topskatteyder her, er det en god ide at hæve SP-opsparingen uanset hvad. Det skyldes, at man kan sætte pengene ind på sin egen pensionsordning og få et fradrag i sin egen skat, der er mere værd end den afgift, man betaler for at hæve SP’en«, siger Las Olsen.

Afgiften for at hæve SP’en er 35 procent for de første 15.000 kroner og 50 procent for resten, så ved at sætte pengene ind på en pension, kan man som topskatteyder stå tilbage med en betydeligt større pensionsopsparing ganske gratis.

Mere mudret regnestykke

En anden mulighed er imidlertid at nøjes med at sætte penge ind på sin egen pension, så den blot bevarer værdien af pensionsopsparingen. Så får man typisk knap 4.000 kroner til forbrug her og nu, uden at man har mindsket sin opsparing, påpeger Las Olsen.

»Men hvis man ikke betaler topskat, er billedet mere mudret, for så kan man typisk trække pensionsindbetalinger fra i en skat på 38,6 procent, og det er kun lidt mere end den lave SP-afgift på 35 procent. Hvis ens opsparing er over 15.000, kan det hurtigt blive en underskudsforretning, og så det er det faktisk bedre at lade pengene stå«, siger Las Olsen.

Hvis man har dyr gæld, er det imidlertid ikke et svært valg:

»Hiv pengene ud, og betal gælden ned. Især hvis man er ramt eller truet af arbejdsløshed, er pengene gode som buffer«, siger Las Olsen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer