»Danmarks billigste«

Sådan lød det i Aldis helsidesannonce om prisfald på mælk i landsdækkende aviser i onsdags.

Men udsagnet holdt kun vand, indtil de andre discountkæder åbnede skydedørene onsdag morgen. Da havde Lidl allerede sat mælkepriserne ned på det samme niveau, og de tre andre discountmarkeder fulgte drypvis efter.

Tjek har for tredje år i træk tjekket de 36 billigste basisprodukter i landets tre største discountbutikker.

LÆS ARTIKEL: Lidl er billigst mens Fakta er dyrest

Resultatet viser, at udsagnet ’Danmarks billigste’ skal tages med et gran lavprissalt, for i virkelighedens verden kan spareivrige forbrugere lige så vel gå i Netto som i Fakta, Rema 1000, Aldi eller Lidl.

Priserne er stort set de samme.

Myndighederne klar med dom i næste uge
Konkurrencestyrelsen har tidligere kritiseret dagligvarebutikkerne for at hæve priserne mere, end råvarepriserne berettigede til. I næste uge vil myndighederne konkludere, om butikkerne også har udnyttet råvareprisernes fald til egen fordel.

Forbrugerrådet ser frem til konklusionen:

»Priserne er ens, enten når der er hård konkurrence eller ingen konkurrence. Når priserne generelt ligger over andre EU-landes, og forbrugerpriserne ikke følger med råvarepriserne nedad, kan man have sine tvivl om, hvor hård konkurrencen er«, siger Martin Salamon, konkurrencepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Kæmpemæssige tab
Butikskæderne afviser, at de generelt træge prisfald hænger sammen med en større avance:

»Råvarepriserne har reelt ikke særlig stor betydning for prissætningen. Det afgørende er konkurrencen på det pågældende vareområde. Hver enkelt kæde ser hele tiden på, hvordan den ligger i forhold til konkurrenterne, og i øjeblikket bliver der altså solgt varer med kæmpemæssige tab«, siger Claus Ravnsbo, indkøbsdirektør i Dansk Supermarked, der står bag Netto.

Aldi vil være foran
Aldis direktør, Frank Egholm, medgiver, at fordelene ved at sænke prisen bliver mindre, når de andre kæder følger trop kort efter. Alligevel valgte Aldi altså at sænke prisen på mælk i onsdags.

»På en række varer i butikkerne er der kun en marginal forskel. Men set over en bredere kam er vi billigst. Det skal vores forbrugere vide, og derfor går vi foran med prissænkninger, når markedet for råvarer giver os mulighed for det«, siger Frank Egholm.

Identiske priser
Ligheden mellem priserne er så udtalt, at en tredjedel af de tjekkede varer har fuldstændig identiske priser i alle fem discountkæder – selv om varemærkerne er forskellige.

Hvis man fylder en indkøbsvogn med alle varerne i den billigste butik, er der kun 14,01 kroner at spare i forhold til den dyreste. Sidste år var forskellen på 47,25 kroner.

»Jeg tror ikke, der er tale om aftalt spil, for de er jo konkurrenter. Men det er et udtryk for, at de er meget på vagt over for hinanden, og den ene vil for alt i verden ikke være dyrere end den anden«, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut.

Forbrugerne følger med
I Retail Institute Scandinavia opfatter chefkonsulent Kasper Baldvinsson de identiske priser som udtryk for forbrugernes store fokus på prisen i kølvandet på den økonomiske krise.

Rådgivningsvirksomheden spurgte i april 2.000 forbrugere om, hvilken discountkæde der var billigst. Deres rangering af kæderne er med en enkelt undtagelse den samme, som Tjeks resultat viser.

»Der har før været en tendens til at anse forbrugerne som naive. Men når det kommer til prisen, er forbrugerne ekstremt fokuseret på, hvem der er billigst. Efterspørgslen på discount har været der hele tiden, men den er blevet endnu mere udtalt«, siger Kasper Baldvinsson.

På mission hos konkurrenterne
Den stigende prisbevidsthed blandt forbrugerne har resulteret i, at kæderne i højere grad end tidligere retter deres priser efter konkurrenterne. Det er de da heller ikke selv blege for at indrømme.

I Fakta er Gitte Brøndum indkøbschef på kolonialområdet, og mindst én gang om ugen er hun, bevæbnet med pen og blok, på mission i en af konkurrenternes butikker.

Hun noterer priserne på sammenlignelige varer, og er prisen lavere i eksempelvis Rema 1000, sætter Fakta hurtigst muligt sin pris ned.

»Alle tjekker alle, og kæderne har en målsætning om ikke at være dyrere end de andre. Dermed bliver priserne meget ens. For fem år siden var der en større differentiering, men finanskrisen har gjort, at konkurrencesituationen er blevet klart hårdere«, siger Gitte Brøndum.

Stilstand på priserne
Den indbyrdes priskontrol er forklaringen på, at det billigste fuldkornsrugbrød, havregryn, smør og ni andre varegrupper i pristjekket koster akkurat det samme i alle kæderne.

Men den skærpede priskontrol mellem lavprisbutikkerne har ikke medført store besparelser på forbrugernes boner.

Sammenlignet med sidste år er priserne faldet med 3,4 procent, og det er langt fra det tilsvarende fald på råvarepriserne. Sådan lyder det fra flere eksperter.

»Det ligner en stillingskrig. Fordelen ved at sænke prisen på dag 1 forsvinder på dag 2, fordi de andre så er fulgt med. Derfor er der ikke det store incitament til at sænke prisen. Men de manglende prisnedsættelser kan lige så vel være udtryk for, at leverandørerne har hævet avancen, ligesom der kan være usikkerhed om råvareprisen næste år«, siger Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut.