Annonce
Dine penge 16. jul. 2009 KL. 13.01

Alt er dyrere i Danmark - næsten

De danske forbrugerpriser er 41 procent højere end gennemsnittet for EU-landene, viser prisundersøgelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Udover EU-landene har de tre kandidatlande Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet deltaget.

Endvidere er priserne undersøgt i Island, Norge, Schweiz, Albanien, Bosnien, Hercegovina, Montenegro og Serbien.

Se mere:

Danskerne betaler langt mere for fødevarer, energi, husholdningsapparater og transport end alle andre EU-borgere.

Priserne på forbrugsvarer og tjenesteydelser i Danmark er nemlig 41 procent højere end gennemsnittet af de 27 EU-medlemsstater.

Det viser en prisundersøgelse, som EUs Eurostat har lavet over cirka 2.500 forbrugsgoder og tjenesteydelser på tværs af de 27 EU-lande og 10 andre europæiske lande.

Undersøgelsen viser også, at i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (som ikke er et EU-land) er priserne 53 procent lavere end gennemsnittet.

Bulgarien er billigst
EU's billigste land er Bulgarien med et prisniveau på 49 procent under gennemsnittet.

På pladserne efter Danmark følger Norge, Schweiz, Irland, Finland, Island, Luxembourg, Sverige, Frankrig, Belgien og Italien. I bunden ligger Makedonien, Bulgarien og Albanien.

LÆS ARTIKEL Forbrugerrådet: Køb tysk

Norge er konsekvent det dyreste land af de 37, mens Danmark til gengæld er det klart dyreste EU-land.

LÆS ARTIKEL Din mælk og dit brød er alt for dyrt

Især når det handler om priser på mad og drikke, ligger Danmark højt. Her er de danske priser 47 procent over gennemsnittet i EU.

Irland er dyrest på spiritus
Men på alkoholholdige drikkevarer og tobak isoleret set, er det Irland og England, der er dyrest, mens Finland er dyrest, hvis man ser på tøj og sko alene.

Danmark  er placeret som det dyreste blandt de 27 EU-lande 41 procent over gennemsnittet på forbrugerpriserne.LÆS ARTIKEL Brød er 10 procent dyrere i Danmark

De største prisudsving findes på spiritus, vin og øl, hvilket især skyldes store forskelle i beskatningen af alkohol i de forskellige lande.

Danskerne betaler også mest for elektricitet og opvarmning, husholdningsapparater og forbrugerelektronik. Priserne på el topper med 69 procent over EU-gennemsnittet.

Telekommunikation billigt i Danmark
En kategori, hvor danskerne slipper med at betale, hvad der svarer til gennemsnittet, er møbler og andet boligudstyr. Til gengæld slipper vi 14 procent billigere for telekommunikation.

Billedet med de meget høje priser viser sig også på transport. Her betaler vi 74 procent mere end andre EU-borgere. Det skyldes for det meste de danske bilafgifter. Men priserne på anden form for transport i Danmark herunder offentlig transport, er 36 procent over gennemsnittet.

EU's højeste restaurantpriser
Danmark har også EU's dyreste restaurantpriser kun overgået af Norge, hvor de betaler 68 procent mere end gennemsnittet i EU for at gå i byen og spise.

Vil man ud og spise billigt, skal man tage til Bulgarien. Her findes EU's billigste priser på restaurantbesøg.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer