Annonce
Dine penge 27. jul. 2009 KL. 15.22

Derfor bliver du fanget af fidus-auktioner

Når først vi har smidt penge efter en auktion, byder vi igen for at minimere vores tab. Vi kan faktisk ikke lade være.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ville du give 400 kroner for 100 kroner? Nej, nok ikke!

Og så alligevel. Selv blandt nogle af landets klogeste hoveder sker det gang på gang, når det kommer til noget så lusket som en auktion.

Det fortæller Pelle Guldborg Hansen, der underviser i kurset Rationalitet i handling på Roskilde Universitet.

Han kan forklare, hvorfor vi ikke kan lade være med at betale for at være med i auktioner, selvom chancen for at vinde er forsvindende lille. Præcis som det er tilfældet med netauktionen Wongo.dk, hvor man - hvis man er meget heldig - kan vinde retten til at købe en fladskærm til måske 300 kroner.

Fidusen på Wongo.dk er, at alle, der har deltaget i auktion, har betalt mellem fem og 10 pr. bud. Prisen på varen stiger med 10 øre pr. bud, så hvis varen koster 300 kroner, er der afgivet 3.000 bud.

Det koster hver især mellem fem og ti kroner - altså får firmaet mellem 15.000 og 30.000 kroner i kassen.

Samme mekanismer som på Wongo.dk
»Jeg plejer lave en øvelse med de studerende, hvor jeg holder en fiktiv auktion om 100 kroner. Den, der byder højest får de 100 kroner, men tricket er, at alle skal betale deres højeste bud, også selvom de ikke vinder«, siger Pelle Guldborg Hansen.

Han er ph.d.-studerende i filosofi og videnskabsteori og trækker klare paralleller mellem denne øvelsen for de studerende og auktionsformen på hjemmesiden Wongo.dk, hvor brugerne betaler for at afgive deres bud.

LÆS ARTIKLENNetauktion lokker med fladskærm til 2,60 kr

I klasselokalet såvel som på internettet drives mekanismen af, at nogen øjner et godt tilbud - for eksempel at købe 100 kroner for 1 krone.

»Hvis en anden byder 1 krone, kan du vælge at byde 2 kroner og vinde 98 kroner. Byder den første så 3 kroner, kan du vælge at tage et tab på de 2 kroner, du allerede har budt eller byde 4 kroner og dermed få en gevinst på 96 kroner«, siger Pelle Guldborg Hansen.

Denne umiddelbart fornuftige tankegang fortsætter indtil gevinsten er forsvindende lille - eller ikke eksisterende, fordi begge bydere forsøger at få noget for de efterhånden mange penge, de har brugt på auktionen.

Betaler igen for at minimere tabet
»Byder du 99 kroner kan jeg vælge mellem at tabe de 98 kroner, som jeg har budt eller byde 100 kroner og dermed tabe 0 kroner. Dit valg er så, om du vil tabe de 99 kroner, du har budt eller byde 101 kroner for kun at tabe 1 krone«, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

Han fortæller forsøget med de studerende ofte ender med, at prisen på de 100 kroner løber op i flere tusinde kroner.

»Hvis du lægger 10 kroner i en bunke og den eneste måde du kan få dem tilbage på, er ved at lægge 10 kroner mere, så vil langt de fleste gøre det«, siger Pelle Guldborg Hansen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer