Et mistet job, en skilsmisse eller andet, der belaster privatøkonomien, kan hurtigt få et varmt forhold til bankrådgiveren ned på frysepunktet.

For et nordsjællandsk kærestepar betød mandens fyring, at deres bank pludselig trak tæppet væk under deres huslån, der var optaget i schweizerfranc, og som banken havde givet dem tre år tidligere.

LÆS ARTIKELKom ud af den onde gældsspiral

»Banken mente, at det var for usikkert med et lån i fremmed valuta og krævede, at vi fik det omlagt til et dansk realkredit- og banklån, ellers ville de tvangsindfri det. Omlægningen ville koste os 400.000 kroner«, fortæller kvinden. Parret ønsker af hensyn til deres privatliv ikke at få deres navne frem.

De udgør en større risiko
Forbrugerjurist Mette Reissmann, der bl.a. vejleder økonomisk nødstedte danskere i TV3-programmet ’Luksusfælden’, kender mange beretninger om rentehop og tvangsindfrielser fra bankkunder, der har mistet deres arbejde.

»Jeg hører det alle vegne. Det helt kyniske ræsonnement er, at så er man ikke lige så god en forretning for banken, og man udgør en større risiko«, siger Mette Reissmann.

Nervøsitet hos bankerne
Bankerne er simpelthen nervøse ved at have for store udeståender hos kunder med en svækket privatøkonomi.

»Hvis der er en større risiko for din indkomst, så vurderer de typisk, at de skal have pengene hurtigere ind igen«, siger Kim Valentin, økonomisk og finansiel rådgiver i Finanshuset Fredensborg.

LÆS ARTIKELBanker sender krisen videre til kunder

Bankernes logik føles helt ulogisk for kunderne, der pludselig skal betale mere – når de nu har færre penge mellem hænderne.

»Når renten bliver sat op, får kunden sværere ved at betale. Mange vil stå undrende tilbage med en følelse af svigt, nu hvor de har været gode kunder måske i mange år«, siger Kim Valentin.

Som at tisse i bukserne
Forbrugerjurist Mette Reissmann undrer sig også over bankernes adfærd:

»Det svarer jo til at tisse i bukserne for at holde varmen. Hæver man renten, bliver byrden måske så stor, at kunden ikke kan betale – og så bliver vedkommende for alvor tabsgivende for banken«, siger Mette Reissmann.

I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, kender man ikke til sager, hvor bankerne har skruet bissen på over for kunder, der mister deres job.

God dialog er kodeordet
Underdirektør Susanne Dolberg understreger, at det i forbindelse med en afskedigelse handler om, at bank og kunde kan arbejde sammen.

»Det er aldrig rart – heller ikke for banken – hvis en kunde føler sig presset til at gøre det ene eller det andet. Uden at have kendskab til de konkrete sager kan jeg sige, at det er en situation, hvor der er brug for en god og omhyggelig dialog med banken«, siger Susanne Dolberg.

LÆS ARTIKELBankrådgivere lider under skandalesager

Hun opfordrer bankkunderne til at tage affære, hvis de har dårlig kemi med deres bank.

»En kunde, som føler sig presset, og som ikke føler, at der er en god dialog, vil jeg råde til at bede om en anden rådgiver. Det er jo en meget delikat situation at komme i«, siger Susanne Dolberg.

Føler sig magtesløse
For det nordsjællandske kærestepar var netop mangelen på dialog noget af det værste ved det forløb, de har været igennem.

»Vi har haft en bankrådgiver, der slet ikke har kommunikeret med os, og det har været skrækkeligt. Du står med en højere magt, der siger, at sådan og sådan skal det være, og det har fået os til at føle os ekstremt magtesløse«, fortæller kvinden.

Stor forskel på renter
Bankerne arbejder med såkaldte rentespænd, der angiver det interval, som alle renter på en given låntype ligger i. I mange tilfælde spænder intervallet dog fra en rigtig god aftale til en knap så god.

Eksempelvis svinger renten på et billån hos Jyske Bank fra 6,66 procent til 9,84 procent. Det viser tal fra analysefirmaet MyBanker.dk.

Hvilken rente inden for skalaen, banken vælger at tilbyde den enkelte kunde, afhænger af en generel vurdering af vedkommendes økonomi.

»Der er to hovedvariable, som bankerne fastsætter renten ud fra: Hvor meget sikkerhed du kan stille, og hvor kreditværdig du er i forhold til sikkerheden for, at de får pengene tilbage igen, altså din betalingsevne – det, som bankerne kalder evnen til at servicere gælden«, siger Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg.

De usikre betaler mest
Derfor er der en tendens til, at de dårligst stillede kunder betaler mest, fastslår Michael Møller, der er professor ved Institut for Finansiering på CBS, Handelshøjskolen i København.

»Relativt banalt, så ligger det i bankvæsenet, at den rente, du tager, afhænger af risikoen på den enkelte kunde. De mest usikre kunder får den højeste rente«, siger Michael Møller.

En kunde med en sikker indkomst og en stor formue vil derfor sandsynligvis få lov at betale en rente i den lave ende af rentespændet, mens en kunde med en mere usikker økonomisk situation kommer til at betale en rente i den høje ende.

Det nordsjællandske kærestepar har efter et møde med direktøren i deres bank fundet en løsning, som de kan leve med. Alligevel har de indberettet banken for dårlig rådgivning til Pengeinstitutankenævnet. Redaktionen kender parrets navne og identitet.