Bankerne får et ordentligt gok i nøden af forbrugerne, hvis tillid til de danske pengeinstitutter nu er helt i bund.

Det fremgår af den årlige Forbrugerredegørelse, som Forbrugerstyrelsen offentliggør i dag.

SE ARTIKELForbrugere klager over elektronikbutikker

Ud af 51 brancher så som A-kasser, hårde hvidevarer og ejendomsmæglere, ligger pengeinstitutterne i bunden på en 41. plads.

Faldet 10 pladser ned
Dermed er bankerne dumpet ti pladser nedad sammenlignet med redegørelsen sidste år. Og nu rasler de rundt sammen med bilreparatører og rengøringshjælp.

LÆS ARTIKELFyreseddelen kan give rentehop i banken

Placeringen er ikke kun forbrugernes dom. Forbrugerstyrelsen har også vurderet pengeinstitutterne i forhold til klagemuligheder og branchens efterlevelse af afgørelserne fra klagenævn.

For et år siden lå pengeinstitutterne på en 31. plads. Rutsjeturen nedad skyldes - ifølge Forbrugerstyrelsens direktør Tanja Franck – med stor sandsynlighed den finansielle krise.

Korthuset brast
Det mener også økonomi – og erhvervsminister Lene Espersen (K).

»Hele den finansielle sektor fremstod som en meget troværdig sektor, men så brast korthuset. Der har også været meget grelle sager fremme om, hvordan borgere er blevet dårligt rådgivet, og det gør, at vi har måttet tage hårdt fat for at få ryddet op«, siger hun.

LÆS ARTIKELMæglere: Banker snyder boligkunderne

Oprydningsmanøvren går ud på at lade Forbrugerombudsmanden kigge pengeinstitutterne over skulderen. Og at gå i dialog med bankerne. Det øgede tilsyn er en del af ministerens udspil til en forbrugerhandlingsplan.

Danskerne har fået en lærestreg
»Forbrugerombudsmanden er blevet tilført flere midler for at føre et mere indgående tilsyn blandt andet med bankerne, så måden hvorpå bankerne informerer kunderne sker på en etisk og ordentlig måde«, forklarer Lene Espersen, der mener, at den finansielle krise har givet danskerne en lærestreg.

»Forbrugerne har helt klart fået øjnene op for, at man skal stille kritiske spørgsmål, når man går ned i en bank. Det er ikke nok at betragte en bankforbindelse på linje med forholdet til sin læge, hvor der er et gensidigt tillidsforhold. Det tror jeg krisen har lært dem«, siger hun.

Tre millioner er nok
Ifølge Forbrugerombudsmandens vurdering er ekstrabevillingen på tre millioner kroner årligt nok til, at forbrugernes tillid til bankerne vil blive forbedret.

»De penge betyder, at jeg har ansat fire ekstra personer til banksager, så vi nu er 6-7 jurister, der i samarbejde med Finanstilsynet, vil kunne føre nogle principielle retssager og dermed få fastsat grænserne for, hvornår bankerne er for aggressive i deres markedsføring, og hvornår der eventuelt skal ske tilbagebetaling eller erstatning til kunderne«, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Men det er ikke nok, mener Forbrugerrådet.

Behov for ny lov
»Hele rådgivningsområdet bør kulegraves, fordi det er svært for mange mennesker at gennemskue. De er nødt til at kunne stole på de råd, de får. Men bankernes rådgivning er jo ikke uvildig«, siger Forbrugerrådets formand Camilla Hersom.

Hun foreslår en rådgiverlov, der skal beskytte forbrugerne.

»Der er brug for uvildige rådgivere, som er under en certificeringsordning, så alle ikke kan kalde sig rådgiver. Og hvis man går til banken og får rådgivning, skal bankrådgiveren være forpligtet til at oplyse, om vedkommende får en bonus for at sælge det givne produkt«, siger hun.

Nye tiltag på vej
Underdirektør i Finansrådet Susanne Dolberg er ikke overrasket over den faldende tillid.

»I lyset af de begivenheder, der har været på det finansielle marked det seneste år, er det ikke så mærkeligt. Men det er ikke fordelagtigt for pengeinstitutterne, at forbrugernes tillid er faldet. Der er en masse tiltag på vej fra EU, der kan ændre på det«, siger hun med henvisning til skærpede regler om aflønningsprincipper hos bankrådgivere.

LÆS ARTIKELAnalyse: Kritik af banker er dobbeltmoralsk