»Du slipper for kedelige rykkere og gebyrer«.

Sådan lyder PBS’ standardformulering, som landets firmaer formidler videre til deres kunder. Forbrugerne har slugt det glade budskab, og 95 procent af de danske husstande betaler i dag regninger over Betalingsservice.

Men udsagnet om, at du slipper for kedelige gebyrer, passer ikke længere. En lang række virksomheder har nemlig sneget et betalingsservicegebyr ind på kundernes regning.

Forsikringsselskaber, teleselskaber, finansieringsselskaber, olieselskaber og udlejningsvirksomheder opkræver således mellem 5 og 15 kr. per faste overførsel via Betalingsservice.

På kant med etikken
»Det her er ren profitmaksimering og et helt bevidst forsøg på at gøre prisen mere uigennemskuelig«, siger Kim Valentin, uafhængig privatøkonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg.

»Vi er på grænsen af, hvad der er etisk rigtigt. Man har været vant til at få gebyr for ikke at betale sin regning til tiden. Men hvis du overholder alle aftaler og alligevel skal betale gebyr, er virksomhederne ude på tynd is«, mener han.

PBS, der driver landets betalingssystemer på vegne af bankerne, opkræver virksomhederne 4,32 kr. per transaktion over Betalingsservice. Det koster nogle øre mere at få ekstra tekstlinjer med på kundens betalingsoversigt, men udgiften overstiger sjældent 5 kr. for virksomheden, oplyser PBS’ pressechef Søren Winge.

LÆS ARTIKELAlle betaler kørestolsgebyr hos Ryanair

Mange virksomheder vælter imidlertid et langt højere gebyr over på forbrugeren. Eksempelvis opkræver Telia 9,75 kr., Alka tager 10 kr. og GE Money Bank 15 kr. per overførsel.

Ingen billig udvej
Kunden tilbydes typisk ikke nogen billigere måde at betale regningen på. Tværtimod straffer firmaerne deres kunder for ikke at være tilmeldt Betalingsservice. I Telia koster det 39 kr., i GE Money Bank 30 kr. og i Alka 25 kr. at betale med girokort. Det til trods for, at udgiften til eksempelvis PBS for at håndtere girokort er 6,08 kr.

Derudover skal forbrugeren så betale 20 kr. på posthuset eller i banken for at betale med et papirindbetalingskort.

LÆS ARTIKELBilletnet er nettets gebyrgrib

Erhvervsforsker Mogens Bjerre fra Handelshøjskolen i København, CBS, anser også virksomhedernes nye gebyr som en maskeret ekstraindtjening.

»Virksomhederne jagter alle små muligheder for at få ekstra penge på bundlinjen uden at få for store reaktioner fra kunderne. Dette Betalingsservicegebyr er for de fleste kunder et relativt lille beløb i forhold til hele regningen, og firmaerne forsøger at lægge sig under den psykologiske grænse, hvor de provokerer deres kunder«, siger Mogens Bjerre.

Skjult prisforøgelse
Forbrugerrådet kalder gebyret en skjult prisforøgelse. Der kan være tale om vildledende markedsføring, fordi man ikke bliver oplyst om produktets fulde pris, siger økonom Troels Holmberg, Forbrugerrådet.

SKRIVVil du acceptere gebyrer for at betale?

»Hvis ikke der tilbydes et reelt alternativ til Betalingsservice, bør det være en del af prisen. Ellers er det vildledende. Man betaler jo heller ikke et særgebyr for, at supermarkedet har lys i loftet«, siger han.

Undren over kritikken
I forsikringsbranchen, hvor fire ud af de fem største selskaber opkræver Betalingsservicegebyr, undrer brancheorganisationen sig over, at gebyrerne vækker furore:

»Jeg har svært ved at forstå påstanden om, at gebyret skulle mudre prisen til eller vildlede forbrugeren. Selskaberne gør omkostningen synlig for forbrugeren, og det kan da være en stor fordel at vide, hvad ens penge går til. Når selskaberne tager gebyret, må vi forudsætte, at prisen afspejler den omkostning, de har ved ydelsen«, siger underdirektør Hans Reymann-Carlsen, Forsikring & Pension .

LÆS ARTIKELFlypassagerer sidder i gebyrfælden

At selskabernes gebyrer er meget forskellige ønsker han ikke at gå ind i. Det er selskabets ansvar, at gebyret stemmer overens med udgiften, siger han.

»Men tanken bag gebyrerne er, at kunden kan træffe et valg. Hvis jeg betaler på en måde, som er billigst for selskabet, og min nabo betaler på en dyrere måde, bør min og naboens pris ikke være den samme«, siger Hans Reymann-Carlsen.

Ingen lovgivning mod gebyrer
Der er ingen lovgivning, der specifikt forhindrer firmaer i at tage betaling for betalingen.

Dog stilles der visse krav til, hvordan et selskab oplyser om et nyt gebyr. Og ifølge aftaleloven kan en aftale med en virksomhed ændres eller tilsidesættes, hvis vilkårene er urimelige. Det beror altid på en konkret vurdering, siger chefkonsulent Søren Iversen fra Forbrugerombudsmanden.

LÆS ARTIKELNy pjece kaster lys over telegebyrer

»Man kan være betænkelig ved, at tjenester, der hidtil har været gratis, nu bliver pålagt gebyrer. Reglerne siger som udgangspunkt, at fremgangsmåden er tilladt. Men hvis vi ser, at der forekommer helt urimelige gebyrer, kan vi gribe ind over for dem«, siger Søren Iversen.

PBS pålægges kedelige gebyrer
PBS kan og vil ikke gribe ind over for virksomhedernes gebyrpolitik, siger pressechef Søren Winge. Dog vil PBS ikke finde sig i, at selskaberne kalder ekstraopkrævningen for et ’PBS-gebyr’ eller ’Betalingsservicegebyr’.

»Det vigtigste for os er, at vi ikke bliver taget som gidsel i det gebyr, for det er jo ikke os, der står med indsamlingsbøssen. Som oftest er gebyret højere end vores grundydelse, så i stedet skal de kalde det et formidlings- eller administrationsgebyr«, siger Søren Winge.

LÆS ARTIKELTelia misbruger PBS til gebyrstigning

PBS vil nu overveje at omskrive sin standardformulering, eftersom forbrugeren ikke længere nødvendigvis »slipper for kedelige gebyrer«.

»Det har førhen været reglen, at forretningerne ikke opkræver et ekstra gebyr, så hvis flere begynder at vælte gebyret over på kunderne, vil vi overveje at ændre teksten«, siger Søren Winge.

LÆS ARTIKELBanker hæver gebyrerne i krisens navn