Hvis du går rundt og skylder penge til det offentlige, er det ikke så mærkeligt, hvis der står lidt mindre på din bankkonto ved månedens begyndelse end normalt.

Rekordmange danskere får nemlig tilbageholdt en del af deres løn af Skat, fordi de har skattegæld. I gennemsnit måtte 56.370 danskere hver måned se en bid af deres løn blive tilbageholdt i de tre første kvartaler af 2009. Det er 27 procent flere end i samme periode af 2008, hvor antallet var 44.310 personer.

Det fremgår af Skats seneste kvartalsrapport. Ifølge direktør i Skat Kim Bak er lønindeholdelse, som fænomenet kaldes i skattetermer, et af de hyppigst anvendte redskaber for Skat.

»Det er en effektiv måde for os at få en del af de stadig stigende restancer ind fra de mange mennesker, der skylder os penge«, siger han.

Lettere at tjekke folks privatøkonomi
Årsagen til den store stigning i antallet af lønindeholdelser er, at Skats nye digitale system eIndkomst, der samler oplysninger om borgernes indkomst ét sted, gør det meget lettere for skattevæsenet at tjekke folks privatøkonomi:

»Det giver os langt bedre muligheder end tidligere for at tilbageholde lønnen hos skyldnere, fordi vi nu kan holde øje med folks indkomst måned for måned – modsat tidligere, hvor vi kun kunne følge med på årsbasis. Dermed kan vi hele tiden løbende se, hvor vi har mulighed for at inddrive penge«, siger han.

Beløbet er steget med 47 procent
At modellen er effektiv, fremgår tydeligt af tallene fra Skat: I alt 614 millioner kroner blev inddrevet i de tre første kvartaler af 2009 ved hjælp af lønindeholdelse – det svarer til over 1.200 kroner hver måned fra hver af de 56.000 berørte borgere.

I samme periode i 2008 blev der i alt tilbageholdt 418 millioner kroner. Beløbet er dermed steget med 47 procent på et år.

Der skal være luft i økonomien
Kim Bak fra Skat understreger, at skattevæsenet kun snupper pengene, hvis de vurderer, at den pågældende borger har en privatøkonomi, der kan tåle det.

»Man skal have et vist rådighedsbeløb, så man har mulighed for at betale sin husleje og forsørge sin familie, før vi går ind og rører ved folks indkomst. Eksempelvis går det ikke ud over kontanthjælpsmodtagere, fordi deres indtægt i forvejen er så lav«, forsikrer han.

Gælden stiger og stiger
Trods Skats store succes med at tilbageholde skyldnernes løn er skattegælden fortsat med at stige ufortrødent i tredje kvartal af 2009, som den seneste kvartalsrapport omhandler. Danskerne og landets erhvervsliv skylder nu samlet over 30 milliarder kroner til de offentlige kasser mod 23 milliarder i tredje kvartal af 2007.

Skatteminister Kristian Jensens (V) egen målsætning er, at skattegælden samlet ikke må overskride 24 milliarder kroner, men Skat erkender i kvartalsrapporten, at dette mål heller ikke vil blive nået i næste kvartalsrapport. Det vil i så fald være tiende kvartal i træk, at Skat ikke har nået målet.

Tusindvis af stillinger skal barberes væk
SF’s skatteordfører, Jesper Petersen, er ikke i tvivl om, at en del af årsagen til stigningen er de igangværende nedskæringsplaner i Skat, hvor der skal barberes tusindvis af stillinger væk over en årrække. »Det er et stort problem for ministeren«, siger han.

»Det er muligt, at krisen betyder, at flere borgere og virksomheder får sværere ved at betale deres gæld, og det er helt klart en del af årsagen. Men den uafbrudte stigning i restancerne er ikke en ny tendens – den var der også før krisen. Derfor er de enorme restancer en direkte konsekvens af de nedskæringer, vi ser i Skat. Vi er nødt til at sikre mere mandskab, der kan sættes aktivt ind, så staten ikke bliver snydt, når virksomheder går konkurs eller folk ikke betaler deres skat. Ellers saver vi den gren over, som velfærdssamfundet hviler på«.

Naturlig forklaring
Kim Bak, direktør i Skat, ser imidlertid ingen anden forklaring på stigningen end den økonomiske krise.

»Den rammer både virksomhedernes og borgernes rådighedsbeløb og dermed deres mulighed for at betale skat. Der er ganske simpelt færre penge at kræve ind, og derfor stiger restancerne helt naturligt. Vi inddriver faktisk stadig større beløb, men restancerne stiger endnu hurtigere end vores evne til at kræve dem ind«.

»Når en virksomhed går konkurs og har skattegæld, forsøger vi som alle andre kreditorer at sikre os vores tilgodehavende. Lykkes det ikke, må vi pænt stille os op i køen af kreditorer og se, om der er nogle penge at komme efter i boet. Og det er der meget sjældent under sådan en krise«, siger han.

Færre betaler bøder til politiet
Virksomhedernes skattegæld såvel som borgernes gæld til stat og kommune i form af ubetalt indkomstskat, ubetalte bøder samt manglende betaling for eksempelvis daginstitutioner og SU er steget.

Især er danskerne tilsyneladende blevet mindre tilbøjelige til at betale deres bøder til politiet, fremgår det af kvartalsrapporten, der også fastslår, at lavkonjunkturen betyder, at den negative udvikling i skattegælden næppe bliver vendt »inden for kort tid«.