Annonce
Dine penge 19. jan. 2010 KL. 13.12

Førpriser fupper din stenalderhjerne

Hjerneforsker forklarer, hvorfor vi bliver ramt af udsalgs- og tilbudsfeber.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Læs mere

’Vanvittig pris’, ’chokerende billigt’, ’Før 9.995 – nu 6.995’.

Sådan står der på mange af de gule tilbuds- og udsalgsskilte, vi møder i butikkerne og i tilbudsaviserne.

Og det er tit meget fristende at slå til. For man sparer jo penge!

Gul taler til vores forbruger-gen
Men i virkeligheden gør man klogt i at styre udenom de nedsatte varer og sige til sig selv, at bare fordi noget er nedsat, er det ikke sikkert, man har brug for det.

LÆS ARTIKELBilka og Idemøbler prisfupper dig

Men det er ikke så let. Farven gul har nemlig en særlig effekt på os, forklarer hjerneforsker Jon Wegener fra CBS.

»Gul er en farve, der står i kontrast til omgivelserne og som derfor skaber opmærksomhed. Desuden har gul altid været forbundet med noget billigt. Eksempelvis er Netto-poser gule, og der er ikke nogen luksusmærker, der bruger gult modsat rød eller blå, som jo er Irmas farve«, fortæller Jon Wegener.

Vi tror, vi taber noget
Men det er ikke alene skiltene, der ofte får os til at købe ting, vi i virkeligheden ikke har brug for, men bare ikke kan holde os fra alene fordi, varen er nedsat.

LÆS ARTIKELFå penge tilbage efter udsalgsfup

»Dels får vi det godt af at købe noget. Det giver en god fornemmelse, fordi man føler sig belønnet. Og dels er det smarte med en prisnedsættelse, at det får hjernen til at tro, at vi faktisk taber noget, hvis ikke vi køber den her ting, der er sat ned”, siger hjerneforskeren og tilføjer:

»Vi er simpelthen bange for at tabe besparelsen. Det er virkelig smart for butikkerne, at vores hjerne fungerer på den måde«.

Stammer fra jægersamfundet
Faktisk kan denne frygt for at gå glip af et godt køb spores helt tilbage til jæger/samler samfundet, fortæller Jon Wegener:

»Hvis vi dengang blev stillet overfor noget, som kunne berige os selv i form af et kalorierigt kød eller frugt, ville vi gøre meget for ikke at tabe det, fordi det repræsenterede en stor overlevelsesgevinst. Denne tabsaversion har været meget fornuftigt dengang, men i dag er den i mange tilfælde uhensigtsmæssig«.

Har du virkelig brug for det?
Tv-vært på forbrugerprogrammet ’Luksusfælden’ på TV3 og for nylig valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, Mette Reissmann, har følgende tilbuds-fif til dig:

»Man skal ikke købe på udsalg, bare fordi man er et gult skilt. Kun hvis man har et reelt behov«, siger hun.

Tænk langsigtet
Det handler om at kunne prioritere, mener hun:

»I princippet kunne man spare op til noget andet – en ny bolig, din alderdom eller en rejse i stedet for at forbruge kortvarige forbrugsgoder som møbler, tøj og hårde hvidevarer. Men hvis ens vaskemaskine lige er gået i stykker, er det selvfølgelig fint, hvis man kan finde en på tilbud«.

Faktisk risikerer vi at miste penge og ikke spare penge, når vi lader os styre af trangen til at gøre et godt kup, vurderer Mette Reissmann.

Nye regler hjælper forbrugerne
»Der sker en psykologisk mekanisme, når man ser skiltet, og så tænker man: Uuh, det er billigt! Derfor er det meget vigtgt at få reguleret markedet. For tit er tilbuddet en manipulation af prisen«, siger hun.

Og det er netop, hvad der kommer til at ske den 1. marts.

LÆS ARTIKELSlut med oppustede før-priser

Fra den dato kommer der nye regler, der betyder, at før en vare bliver sat ned, skal den have haft en normalpris i fire eller seks uger forinden, afhængig af, om der er tale om dagligvarer eller eksempelvis møbler og tøj.

Prisen skal være mere stabil
Yderligere må butikken kun have en vare på tilbud i to uger, hvorefter den skal starte forfra med normalprisen.

Det skal forhindre, at butikkerne kan sætte prisen på en vare op, umiddelbart før den sættes på udsalg, så fortjenesten for forbrugeren syner af mere.

»Alt hvad der skaber gennemsigtighed og forbedrer forbrugernes beslutningsgrundlag er kun at hilse velkommen«, lyder det fra Mette Reissmann.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer