Når årsopgørelsen fra Skat lander på dørmåtten, i postkassen eller i computerens indboks til foråret, vil hundredetusindvis af danskere opleve, at en eventuel restskat har vokset sig endnu større, fordi der siden nytår er løbet renter på.

Den model bliver ikke lavet om, lyder det fra regeringen.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ministeren forstår skatteborgerne
Skatteminister Kristian Jensen (V) afviser nemlig at følge et forslag fra SF om, at den enkelte borger får en frist på 14 dage efter årsopgørelsen til at betale den skat, der mangler. Uden renter.

LÆS ARTIKEL36.000 frygter skattefar

»Jeg har forståelse for, at det kan være svært at kende den præcise skat allerede ved udløbet at indkomståret, men det er nu en gang skatteyderne som har bedst oplysning om deres egne indkomstforhold og derfor bedst kan vurdere, hvordan årets forskudsregistrering skal være,« skriver ministeren til SF’s skatteordfører Jesper Petersen, der har rejst sagen, efter at bl.a. Børsen har omtalt de nye, skærpede regler.

GUIDE: Sådan undgår du strafrenter fra Skat

Ministeren mener, den nye model hindrer, at skatteborgere bruger staten som bank:

Intet nyt under solen
»Det er helt rimeligt, at staten ikke låner penge ud rentefrit, og dermed giver borgerne mulighed for at opnå en billig kassekredit over forskudsskatten. Man har alle dage skulle forskudsregistrere så korrekt som muligt og man har igennem indkomståret alle muligheder for løbende at indberette større ændringer i sine indkomstforhold, så der ikke pludseligt opstår en stor restskat, når indkomståret slutter. Det er der hverken noget nyt eller urimeligt i,« skriver Kristian Jensen.

At restskat har betydning for mange danskere, viser tallene for 2008.

Her fik 905.461 personer overført og indregnet restskat i forskudsskatten for 2010 med et samlet beløb på godt 4,4 mia. kr. I beløbet indgår det procenttillæg på 7 pct. af restskatten, som blev opkrævet efter de tidligere regler.

LÆS ARTIKELDanskere bruger skattefar som opsparing