Kun 40 procent af danske skoleelever fra 10 til 15 år har ifølge eget udsagn lært noget om privatøkonomi.

40 procent ved ikke, hvad ordet rente betyder.

De fleste kan heller ikke se forskel på faste og variable omkostninger.

LÆS OGSÅ 28.000 unge er fanget i RKI's kløer

Det viser en undersøgelse, som meningsmåleren YouGov Zapera har foretaget for Danske Bank.

Og måske som en konsekvens heraf ender syv procent af de 21-30-årige efterfølgende i RKI’s register over dårlige betalere – den højeste andel blandt aldersgrupperne.

LÆS OGSÅ Forbrugsfesten kan ende med tømmermænd

»Vi havde en tese om, at kunder og forbrugere ikke havde den indsigt i finanser, de burde have«, siger Morten Kamp Jørgensen, som heller ikke lærte om privatøkonomi i folkeskolen.

LÆS OGSÅ 14 familier ryger på tvangsauktion om dagen

Alligevel er han endt som ansvarlig for Danske Banks program for finansiel forståelse, der i dag lancerer et større internetbaseret undervisningsmateriale, som skal rette op på de kommende kunders åbenlyse mangler.

LÆS OGSÅ Dine lån bliver 5.000 kr. dyrere i år

»Eksempelvis er ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.) den eneste måde, man reelt kan sammenligne prisen på mange bankprodukter på. Alligevel ved mange ikke, hvad det er. På samme måde har mange aldrig lagt et budget«. Det er også kedeligt.

LÆS OGSÅ 'Flekslånerne' kan ende med sorteper

Alligevel tror de ovre hos konkurrenten Nordea, at de unges finanskundskaber i praksis er bedre, end tallene antyder.

»Det er ligesom med køreprøven: Mange af os ville dumpe til teoriprøven, men bestå den praktiske. De unge er faktisk flittige til at tjene penge selv, spare op og holde på pengene. Så dårlige er de heller ikke«, siger Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Hun tilføjer, at der er en kraftig polarisering mellem dem, der kan, og dem, der ikke kan. Så hun har absolut ikke noget imod Danske Banks initiativ.

LÆS OGSÅ Fynboerne bruger flest penge på forsikring

»Vi ville ønske, at privatøkonomi var på læseplanen. Vores egne undersøgelser viser ganske vist, at 85 procent af de unge gerne vil tale med voksne om penge, mens skolen ’kun’ er nummer to. De, der er bedst til penge, har lært det derhjemme. Men det er også her, mange lærer de dårlige vaner, så derfor er det vigtigt også at lære det henne i skolen«.

Det nye undervisningsmateriale er et led i Danske Banks corporate governance-arbejde, hvilket på dansk betyder, at bankens logo ikke er klistret hen over det hele. I 8. klasse på Skolen på Duevej på Frederiksberg har matematiklærer Troels Stig Christensen afprøvet materialet sammen med sine elever. Som matematikvejleder på skolen ser han også, at mange halvstore elever ved for lidt om penge.

LÆS OGSÅ Dyrere lån truer boligejere

»Deres viden er ret begrænset. De ved som regel lidt om at sætte penge i banken, og at man kan få nogle renter. Nogle af dem har også et dankort. Men når du begynder at snakke om værdipapirer eller valutakurser, er de fuldstændig lost«, siger han.

Inde på hjemmesiden fik eleverne til opgave at hjælpe Martin på 16, som har vundet gratis billetter til en koncert med Snoop Dogg i New York.

Han skal købe flybillet, bestille hotel og lægge et budget, så han kan få pengene til at række – og alt skal omregnes fra kroner til dollar og tilbage igen.

Og det er ikke, fordi eleverne ikke lærer at omregne valutakurser i matematik, siger læreren – men det sætter sig ikke fast på samme måde, når det er knastørre regnestykker i en lærebog, som når eleverne skal løse udfordringer, der er tæt på deres hverdag.

De gamle lærebøger er eksempelvis fulde af regneopgaver med valuta, men eleverne forbinder det ikke med deres egen virkelighed.

»Jeg oplevede, at de syntes, det var sjovt og realistisk – og en anden måde at arbejde med matematik på. De følte faktisk, at de selv var med i det og fik en levende oplevelse«, siger Troels Stig Christensen.