Du må godt lave en Riskær. Reglerne for, hvad du kan foretage dig, hvis du er konkurs eller gældsplaget er ikke anderledes for dig, end den er for Klaus Riskær Pedersen.

Kort fortalt har Klaus Riskær Pedersen købt en ejendom for 50 millioner kroner, selvom han skylder 168 millioner kroner til blandt andre Sydbank og Danske Bank.

»Det er ikke et spørgsmål om moral, men om konstruktionen er lovlig eller ikke lovlig«, siger advokat med speciale i konkurs og insolvens, Per Hald fra advokatfirmaet Brandt Lauritzen.

LÆS ARTIKELRiskær køber millionejendom fra fængslet

Så hverken juridisk eller moralsk er der noget i vejen for, at du som konkursramt eller gældstynget person kan lave en Riskær, altså købe ejendom, bil eller foretage andre investeringer.

Men det kan kun lade sig gøre, hvis du gør det med penge, som formidles via en juridisk konstruktion, der holder dig selv udenfor og skærmer dig mod kreditorerne, som Klaus Riskær Pedersen har forsøgt at slippe afsted med for nylig i forbindelse med købet af en ejendom.

LÆS OGSÅ Inkasso-firmaer har rygende travlt

Klaus Riskær Pedersen har indtil videre forstået at dække sig ind, så han på papiret ikke ejer noget. På den måde får han blot en sædvanlig lønmodtagerindkomst, og den er meget svær for en kredittor at hive fat i, for så snart den er hævet på kontoen, er den væk.

»Men Riskær har ikke nogen særstilling i forhold til andre mennesker, der skylder mange penge væk. Han har bare været god til at skaffe midler til igen at kunne tjene penge, så han havde råd til at betale gode advokater, der kunne rådgive ham fornuftigt«, fortæller Per Hald.

LÆS OGSÅ Boligejerne har svært ved at betale terminen

Men det kræver både likviditet og gode venner, hvis almindelige mennesker skal kunne lave noget, der svarer til Klaus Riskær Pedersens seneste køb af en ejendom.

Har ikke råd til rådgivning
»Det der næsten altid er problemet med de klienter, jeg oplever, der er ved at gå personligt konkurs, er at de sjældent har råd til at betale mig for at rådgive dem. Så selv om jeg måske kunne lave en konstruktion for dem, der kunne holde ligesom en Riskær-konstruktion, så har de ikke råd til at betale for den rådgivning. Foskellen er, at Riskær har råd«, siger Per Hald.

LÆS OGSÅ Virksomheder sender flere til inkasso

Men arten af sådan en konstruktion er ikke anderledes, end den er for ham, der skylder en halv million kroner væk?

»Nej. Men de konstruktioner er ofte virkelig advokattunge, så hvis det handlede om en gæld på en halv million, så kunne det nok ikke betale sig i forhold til honoraret til advokaten. Så ville det ære lettere at betale kreditor«.

Så de fleste kan altså alligevel ikke lave en Riskær?

LÆS OGSÅ Privat gæld skal kunne trækkes i lønnen

»Nej, de fleste har ikke praktisk mulæighed. Og efterhånden er der ret gode registreringsmuligheder, så man har ret godt fat i skyldnerne. Dertil kommer, at dagligdagen for en almindelig skyldner kan være ubehagelig alene i den forstand, at det kan være svært bare at få en konto i en bank. Hvis du står i RKI og eller er personligt konkurs, så kan du sagtens opleve, at der er banker som siger, at de har ikke lyst til at have dig som kunde«.

LÆS OGSÅ Politisk interesse for frivillig RKI-registrering

Man oplever også, ifølge Per Hald, at det er svært at handle på nettet, fordi man hele tiden bliver afvist.

»Du skal hele tiden have kontanter«, siger han.

En almindelig skyldner kan heller aldrig komme til at eje noget. For i det øjeblik det sker, stiller kreditorerne op. Det gør de helt bogstaveligt ved, at de holder jour med, hvad debitor tjener, blandt andet fordi han skal i Fogedretten hvert halve år.

»Der er mange der taler om de her professionelle skyldnere, som bare går ud og låner til højre og venstre og snyder alle, og de ejer ikke noget, og derfor kan man ikke komme efter dem.«

LÆS OGSÅ Danskernes lommesmerter boomer

»Men du skal være af en virkelig hård støbning, hvis du synes, det er sjovt at møde op hvert halve år i Fogedretten og stå skoleret overfor en ofte meget ung jurist eller en jurastuderende, som står og spørger dig ud om alverdens ting. Det er meget ubehageligt. Og du skal svare under strafansvar«, fortæller Per Hald.

Risikoen for at blive hevet i Fogedretten hvert halve år gælder for alle personligt konkursramte og for alle, der har fået dom i Fogedretten for, at de har gæld. Det er kreditor, der bestemmer, om det skal ske, og mange kreditorer har det ifølge Per Hald som et princip.

LÆS OGSÅ Lejere får intet at vide om boligstøtte

Kreditoren kan for eksempel bruge det til at lægge sin hånd på en eventuel restskat. Og hvis debitoren flytter fra en lejelejlighed, kan kreditor lægge sin hånd på hans indskud og depositum i den gamle lejlighed.

»Så på den måde kan det ikke alene være et problem, at man ikke kan eje sin egen bolig. Man kan heller ikke flytte til en ny lejelejlighed, medmindre man kan skaffe pengene til et nyt indskud i lejligheden«, siger Per Hald.

»De fleste lader så være at betale husleje den sidste tid, men det er jo heller ikke en særlig sjov situation at stå i«.

Hvordan reagerer de fleste på at være i den situation?

LÆS OGSÅ Skat går på aggressiv jagt efter skyldnere

»Enten er folk helt ligeglade og er det, vi kalder professionelle skyldnere og har bare indrettet deres liv efter, at sådan er det, og bliver ved at optage ny gæld. Og så er der den anden halvdel, dem som typisk er gået ned med et brag med en virksomhed eller er blevet skilt eller lignende og derfor kommer til at skylde mange penge væk. De er ofte meget påpvirkede. Og fordi de har det så skidt, er der nogle, der bliver sygemeldt og kan derfor ikke beholde deres arbejde, og så går det endnu værre. Det er ikke noget sjovt liv«, siger Per Hald, der anslår, at de fleste er under 40. Det er dem der er mest foretagsomme og tager flest risici.

LÆS OGSÅ Lejere rammes af overbelastede domstole

Og der er ikke mange gældsplagede danskere, der kommer ud af situationen, når de først er der, fortæller Per Hald.

Der er kun to måder at komme ud af det på. Enten ved en gældssanering eller ved at lave en aftale med sine kreditorer, hvor du for eksempel låner af din mor og tilbyder at betale 20 procent af gælden. Så kan de være heldige at komme ud af situationen.

»Men det er langt de færreste, der får gjort det. De fleste lever med en masse dødsyge aftaler med deres kreditorer, om at de betaler 100 kroner om måneden, og det gør de så resten af deres liv«, lyder den deprimerende konstatering fra Per Hald.